Skip to main content

CPH:DOX - The scent of fear

Filmen er et relevant indlæg i denne tid præget af pandemi, hvor angst synes at få en tiltagende betydning for vore valg, skriver anmeldere Pia Glyngdal og Anne Grethe Birch Pedersen.
Foto: CPH:DOX
Foto: CPH:DOX

Anne Grethe Birch Pedersen, agrpeder@dadlnet.dk og Pia Glyngdal, pia.glyngdal@dadlnet.dk, psykiatere. Interessekonflikter: ingen

22. apr. 2021
3 min.

Denne schweiziske dokumentarfilm har som tema angstens forskellige udtryk – inkl. dufte. Der er interview med survivalister i South Dakota, som har investeret i en bunker med alle fornødenheder. Vi følger en kvinde, der udfordrer kulden, blæsten og isbjørne i det arktiske og reflekterer over, hvorfor hun søger ubehaget og faren. En gruppe mennesker med araknofobi eksponeringsbehandles, og en koreansk mand fortæller om frygten for ikke at leve op til andres forventninger og blive ekskluderet af fællesskabet. Klippene med hovedpersonerne blandes med udtalelser fra forskellige eksperter inden for lingvistik, politik og neurovidenskab, hvor der fortælles tørt om bl.a. angstens evolutionære betydning, angst kontra frygt og de involverede neurofysiologiske mekanismer.


I løbet af filmen bredes temaet ud til også at inkludere, hvilke økonomiske, politiske og militære konsekvenser angsten har. Det er interessante og ikke så betrådte veje, der trædes her.

Filmen lever således op til temaet for dette års CPH:DOX : »Sociale, politiske og kulturelle forandringer, verden oplever netop nu… og mulige løsninger«.

Dokumentarfilmens dramaturgiske muligheder med personlige reportager og faktuel information blandet med visuelle indtryk udnyttes. Der er snævre korridorer, skæve vinkler, forvredne organer og hår, som rejser sig. Specialisterne sidder i sort-hvide stiliserede omgivelser, der leder tankerne hen på Hitchcock. Desværre gør alle disse klip og konnotationer præsentationen af temaet meget kompleks. Hvert klip er mellem syv sekunder og fem minutter, og der er ofte ikke sammenhæng mellem det ene klip og det næste. Som følge af dette fremstår filmen fragmenteret og asynkron.

Filmens målgruppe er uklar. Det faktuelle vil være for velkendt for fagpersoner. Fremstillingsformen vanskeliggør læringsprocessen for studerende eller andre, der ønsker at vide mere, og vil formentlig gøre, at filmen ikke vil appellere til mennesker med angst. Tilbage er mennesker med en oprigtig interesse for film per se, der kan glæde sig over instruktørens kreativitet og tekniske færdigheder.

Filmen er, ovennævnte kritik til trods, et relevant indlæg i denne tid præget af pandemi, hvor angst synes at få en tiltagende betydning for vore valg.

Fakta

Fakta