
Pris
Lars Wiuff Andersen
Lektor Lars Wiuff Andersen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet modtager Anders Jahre-prisen 2022 for yngre medicinske forskere. Lars Wiuff Andersen modtager prisen for sine forskningsresultater og undersøgelser af behandling af hjertestop.
Prisen uddeles af Universitetet i Oslo og betragtes som en af nordens mest prestigefulde forskningspriser. den kaldes derfor også »Den lille nobelpris«.
Om Lars Wiuff Andersen
- Lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet
- Læge på Aarhus Universitetshospital – Bedøvelse og Operation og tilknyttet Præhospitalet i Region Midt
- Uddannet læge fra Aarhus Universitet i 2013, hvorfra han også har en ph.d. (2016) og doktorgrad (2018).
- Har modtaget flere store priser – bl.a. Lundbeckfondens talentpris i 2016 og Erhoff Fondens talentpris i 2019.
- Er født i 1987 nær Ribe og bor i dag i Aarhus sammen med sin hustru Lisa Caulley.
Kilde: Health Kommunikation, Aarhus Universitet
Foto: Lundbeckfonden