Niels Thomas Rosenberg

Det er med stort vemod, at vi har erfaret, at en af dansk oftalmologis markante skikkelser Niels Thomas Rosenberg er gået bort 85 år gammel.

Thomas blev født i Gentofte. Han blev student fra Sct. Annæ Gymnasium og medicinsk kandidat fra Københavns Universitet. Efter endt speciallægeuddannelse blev han praktiserende øjenlæge i Svendborg, og fra 1979 ansat som overlæge på Statens Øjenklinik i Hellerup. En stilling han bestred indtil sin pensionering i 2002. Efter pensionen fortsatte han som forsker, han blev adj. professor ved KU og fik sidste artikel publiceret så sent som sidste sommer.

Allerede som ung var Thomas kendt for sin nysgerrighed og innovationslyst. Han begyndte som fugleentusiast, siden som dedikeret øjenlæge og gennem sit virke som overlæge og leder af Statens Øjenklinik har han sat et vigtigt aftryk på dansk socialoftalmologi og diagnosticering af arvelige øjenlidelser.

Thomas var visionær, en ildsjæl og som medstifter af Synsregisteret var han med til at sikre, at børn og unge med synshandicap fik den støtte, optisk og social rehabilitering, de havde krav på. En væsentlig årsag til synshandicap hos børn og unge er genetiske øjensygdomme, og som en naturlig del af sit arbejde besluttede han at kortlægge disse. Han besøgte familier, indsamlede blodprøver og oprettede Familiearkivet for Arvelige Øjensygdomme, som nu indeholder information om tusindvis af patienter og deres genetiske forandringer. En viden som er uvurderlig i forskning og for den spirende genetiske behandling.

Gennem talrige artikler, medforfatterskaber og indlæg på konferencer blev Thomas en kendt skikkelse såvel nationalt som internationalt og skabte vigtige samarbejdsrelationer til gavn for dansk oftalmologi.

Som leder var han kendt for sin inspirerende ledelsesform. Han forstod vigtigheden i at uddelegere opgaver i tillid til, at alle i hans team kunne tænke selvstændigt og udføre deres arbejde med omhu. Han formåede at samle de aktører, der omgav synshandicappede, og han havde et nært samarbejde med både øjenafdelinger, synscentraler i amts- og kommunalt regi samt ikke mindst Dansk Blindesamfund – alt sammen til gavn for patienterne.

Som kollegaer og medarbejdere lærte vi Thomas at kende som en charmerende, veltalende og vidende person. Han var aldrig kedelig at være sammen med og altid god for en snak og diskussion.

Hans store interesse uden for oftalmologien var ornitologien, hvor han allerede som medicinsk studerende var medstifter af tidsskriftet Feltornitologen, og han fik senere DOF's hæderspris for sit arbejde i foreningen. Det er derfor en trøst at vide, at Thomas faldt bort under en vandretur i den skov, som han elskede at færdes i.

Æret være hans minde.