Henning Sloth Pedersen

En kollega i miljømedicinen er død, en markant miljømediciner i Grønland. Vi, som har arbejdet sammen med Henning i miljømedicinsk forskning, ønsker at rejse ham en varde.

Henning blev født i Århus i 1954. Han kom på Skive Gymnasium, hvor han efter sin studentereksamen fik arbejde som timelærer i idræt. Derefter startede han på Ollerup gymnastikhøjskole. Siden fulgte militærtjeneste og udstationering på Cypern som FN-soldat. Allerede som helt ung, efter han kom hjem fra Cypern, blev han første gang ramt af den sygdom, der skulle blive hans følgesvend hele livet – morbus Bechterew. Der gik heldigvis mange år, inden han for alvor blev ramt i alvorlig grad.

Henning begyndte medicinstudiet ved Aarhus Universitet. Under studiet rejste han til Grønland i sommerferien og dermed begyndte et livslangt kærlighedsforhold til landet. I 1979 tog han orlov fra medicinstudiet for at være timelærer på en skole i bygden Qaarsut. Her fik han mulighed for at afprøve sin bachelorgrad i grønlandsk, som han havde opnået samtidig med lægestudierne. Det år lærte han meget om den grønlandske kultur, sprog, mad og sange. Efter lægeeksamen i 1986 tog Henning første del af turnus i Sverige, derefter på Færøerne og så var det Grønland. Henning blev speciallæge i almen medicin og arbejdsmedicin, og han forsvarede sin ph.d.-grad i Århus i 2000.

Henning havde tabt sit hjerte til Grønland, og han blev gift med Helene i 1996, idet de forinden havde fået to sønner sammen, Miki og Hans. Året efter mistede de på tragisk vis Hans efter angreb af slædehunde. Henning blev også papfar for Helenes to børn Sofi og Aqquluk og i 1998 fik de datteren Heidi sammen. Familien flyttede i en periode til Danmark, men fandt sig ikke til rette og rejste derfor hjem til Grønland.

I mange år var Henning distriktslæge, senest på Dronning Ingrids sundhedscenter i Nuuk. Fra 2005 var han i fem år adjungeret lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, senere gæsteforsker på Syddansk Universitet. Hennings forskningsområde var udsættelsen for forureningsstoffer fra den traditionelle arktiske kost. Med sit indgående kendskab til grønlandsk kultur gennemførte han store undersøgelser af grønlændernes udsættelse for metaller, pesticider, fluorstoffer og andre forureninger, og det lykkedes for ham at opnå meget høj deltagelse, selv når han bad mændene aflevere sædprøver. Med sin kolossale ekspertise var Henning et oplagt valg som repræsentant for Danmark/Grønland og som key national expert i Arctic Monitoring Assessment Programme fra 2009 til 2014. For sin mangeårige indsats som distriktslæge i Grønland og for at udbrede kendskabet til Grønland blandt forskere i hele verden modtog Henning tidligere i år den grønlandske fortjenstmedalje Nersornaat i sølv.