Kristian Rørbæk Madsen
Tobias Ramm Eberlein, Lotte Møller Smedegaard, Iza Alfredsen, Thomas Emil Christensen, Mikel Alberdi-Saugstrup, Lise Holm, Kasper Winther, Louise Lerche Navas, Martine Aabye og Ana-Marija Hristovska
31.5.1975-13.11.2018
Den 13.11.2018 blev verden fattigere. En hustru mistede sin ægtefælle, tre børn deres far, to forældre en søn, en stor familie deres kære. Patienterne i Region Syddanmark mistede en dygtig og empatisk læge, Odense Universitetshospital en usædvanligt engageret ansat, anæstesiologerne en fagligt og menneskeligt højt skattet fagfælle og hele den danske lægestand et sjældent set kollegialt fyrtårn. Kristian Rørbæk Madsen blev kun 43 år, og det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om hans død.
Kristian brændte for patienterne i livets og fysiologiens grænseland på intensiv, der ligesom deres pårørende og hans egne kolleger satte pris på hans rolige og empatiske væremåde i den undtagelsestilstand, svær sygdom kan sætte os alle i. Han brændte for den kontinuerlige videreudvikling af specialet og ikke mindst videreuddannelsen af kolleger, både i oplæringen og supervisionen i det daglige, som underviser og i organisatorisk uddannelsesarbejde.
Arbejdet med kritisk syge patienter i et tillidsfuldt tværfagligt samarbejde tydeliggjorde for Kristian det uforenelige mellem på den ene side den juridiske tilgang til dokumentation og opfølgning i landsrettens dom i Svendborg-sagen og på den anden side sundhedsvæsenets praktiske virkelighed.
Selvom han med egne ord befandt sig bedst i sit faglige elfenbenstårn, drev indignationen over Svendborg-sagen, og ikke mindst ledelsens ageren i debatten, Kristian til at engagere sig i #detkuhaværetmig. På trods af at dette hurtigt fik personlige konsekvenser for Kristian, lod han sig ikke kue – tværtimod.
Med en skarp pen, utrætteligt engagement og en frygtløs vilje til at lægge navn og ansigt til blev han bannerfører for den største lægeprotest til dato. Han blev derved også katalysator til en nyvunden fællesskabsfølelse blandt læger, som i sig selv gav – og fortsat giver – håb til mange ellers desillusionerede kolleger om forandring i sundhedsvæsenet. Kristian viste os med sit eksempel, at oprigtig indignation og sammenhold blandt menige læger kan fremme retfærdigheden og drive sundhedsvæsenet i en bedre retning.
Det har været et stort privilegium at dele engagementet i #detkuhaværetmig-bevægelsen med Kristian. Vi kommer til at savne hans mod og beslutsomhed, hans medfølelse og integritet, hans store hjerte og kærlighed til sandhed og retfærdighed samt hans skarpe analyse og sprogligt sprudlende, bredt litterært refererende agiteren.
Han vil ikke blive glemt, og hans indsats vil stå som et forbillede for os alle i civil courage.
Det er således med stor og ydmyg taknemmelighed, at vi mindes Kristian.
Vores tanker går til Kristians hustru, børn og andre kære, og sammen med dem begræder vi tabet af et fantastisk menneske, en åndsfælle og en kollega, der blev en ven, men som vi kun nåede at kende i alt for kort tid, inden han på ulykkeligste vis blev offer for en svær depression.
Æret være Kristians minde.
Læs flere mindeord over Kristian Rørbæk Madsen her:
Formand for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing
Marianne Simonsen, Bodil Steen Rasmussen, Anders Morten Grejs, Lars Hein og Nanna Reiter
Kollegerne på Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, Odense Universitetshospital