66 år – og så går egen læge på pension

Artiklen er 24.februar kl. 16 opdateret med nye oplysninger om alderskravet til generationsskifteaftaler. 

Vi vil så gerne have, du bliver lidt længere.

Det kendte reklameslogan fra en nu nedlagt dansk lavprisbutikskæde har fået ny luft under vingerne i PLO. De praktiserende lægers organisation har netop offentliggjort nye data fra medlemsregistret om lægernes alder ved tilbagetrækning. Det sker, efter flere medier har skrevet om praktiserende lægers angiveligt alt for tidlige pensionsalder.

Ifølge de nye tal, der dækker perioden fra januar 2022 til januar 2023, går den gennemsnitlige ejerlæge på pension som 66-årig. Dette ligger meget tæt på den nuværende folkepensionsalder på 67 år og på danskernes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, som i første halvår af 2022 var steget til rekordhøje 67 år – for personer med en lang videregående uddannelse dog på 68,26 år.

Men samtidig viser PLO’s tal, at praktiserende læger i samme periode er i gennemsnit 60,5 år, når de sælger deres ydernummer.

Og det er lidt for tidligt, lyder det fra PLO-formand, Jørgen Skadborg.

»Det er bekymrende i den forstand, at vi mangler læger, og at vi ikke har uddannet nok speciallæger i almen medicin til at tage over for den store gruppe af læger, der nu er på vej på pension. Samfundet og patienterne har brug for, at de meget rutinerede og erfarne praktiserende læger, som er omkring 60-årsalderen, bliver hængende lidt længere. Og vi ser helst, at de fortsætter som ejerlæger og arbejder med deres egne patienter, som de kender så godt«, siger Jørgen Skadborg.  

Bliv lidt længere

I perioden fra januar 2022 til januar 2023 har 203 af landets cirka 3.400 praktiserende læger valgt at sælge deres ydernummer – se grafik. Cirka 40% af dem går direkte på pension efter salget.

Men gennemsnitsalderen på 60,5 år ved salg dækker over et vidt aldersspænd. Den yngste er 38 år, og den ældste er 80 år. To ud af tre er over 60 år, når de sælger.

Det er ikke overraskende især blandt de ældre, fra 65 år og opefter, at hovedparten går på pension efter salget. Det ser til gengæld mere broget ud, når man ser på, hvad den yngre gruppe under 60 år foretager sig, når de har solgt deres ydernummer. Hovedparten af de yngre er der ikke informationer om, eller deres beskæftigelse hører under kategorien »andet«, mens en mindre gruppe af de yngre bliver ansatte læger, vikarer i almen praksis eller vagtlæger.

Opgørelsen tager dog ikke højde for, hvis en praktiserende læge efter at have solgt sit ydernummer senere køber et nyt. Læger kan f.eks. sælge deres ydernummer, fordi de har oplevet konflikter i praksis, som Ugeskrift for Læger tidligere har beskrevet, men det kan også skyldes, at de alligevel ikke ønsker at være praktiserende læge.

»Vi ved jo, at det forekommer, at læger sælger en praksis for at købe sig ind i en anden – det kan være på grund af samarbejdsproblemer i den tidligere praksis, eller fordi de flytter til en anden del af landet. Og så kan der være nogle læger, der sælger deres ydernummer, fordi de efter nogle år i praksis finder ud af, at det alligevel ikke er noget for dem at være praksisejer, men at de hellere vil arbejde i en akutmodtagelse, et misbrugscenter eller andet«, siger Jørgen Skadborg.

Bemærkelsesværdigt er det dog, at PLO’s opgørelse viser, at 48% af de 60-64-årige vælger at gå direkte på pension, efter de har solgt deres ydernummer.

»Det er dem, jeg godt kunne tænke mig at holde lidt mere på. Det har en stor værdi for både samfundet og deres patienter, hvis de bliver ved i nogle flere år. Der er skruet op for uddannelseskapaciteten, og der er lys forude, men vi har brug for at få kollegerne til at blive hængende lidt længere, hvis vi skal holde almen praksis kørende, indtil vi får uddannet flere speciallæger i almen medicin«, siger Jørgen Skadborg.

Hvad kan lette presset på de ældre læger, så de udskyder salget af praksis?

»Hovedbudskabet er, at vi har brug for, at de bliver hængende lidt længere tid. Og vi ser gerne, at det bliver nemmere at få nedsat arbejdsbelastningen i sin praksis i nogle år, så man ikke føler, at man er nødt til at sælge praksis og så leve af vikararbejde de sidste år af arbejdslivet. I lægedækningstruede områder kan man jo have delepraksis i op til seks år, og så ser vi gerne, at alderskravet til generationsskifteaftaler sænkes til 60 år«, siger Jørgen Skadborg.

Alderskravet til generationsskifteaftaler efter OK22 § 23.2 var oprindeligt 62,5 år, men er nu steget til 64 år, da det følger den generelle stigning i folkepensionsalderen, udregnet som folkepensionsalderen fratrukket 3 år.