Skip to main content

Advance care planning (ACP) i dansk kontekst

Bogen er den første om ACP-begrebet i dansk kontekst. Forfatterne er lykkedes rigtig godt med at skrive en bog, som både er let at læse, praktisk orienteret og med dokumentationen på plads, skriver anmelder Thomas Gorlén.

Cover: Munksgaard

Af Thomas Gorlén, praktiserende læge, Diplom palliation NSCPM. Interessekonflikter: TG kender begge forfattere, og har samarbejdet med begge i forbindelse med udarbejdelse af kliniske retningslinjer og videnskabelige publikationer.

4. nov. 2024
3 min.

Fakta og vurdering

ACP – Advance Care Planning

Så kom bogen, jeg har glædet mig til – en beskrivelse af advance care planning (ACP) i en dansk udgave. ACP eller, som vi er blevet enige om, at det skal hedde på dansk, FPB: Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling, er en evidensbaseret tilgang til at få kendskab til patient og pårørendes ønsker og tanker i forbindelse med alvorlig livstruende sygdom.

Det er forskellige måder at udføre ACP/FPB-samtaler på, men som grundbegreb er ACP/FPB en proaktiv tilgang med patient og pårørendes værdier, tanker og prioriteringer i centrum.

Videnskabeligt er det veldokumenteret, at ACP/FPB-samtaler reducerer angst og depression hos patienter og pårørende, øger chancen for, at patienterne får mulighed for at dø i eget hjem samt reducerer tid tilbragt på hospital og reducerer udsigtsløs behandling i den sidste tid.

Bogens forfattere er begge speciallæger i almen medicin og har beskæftiget sig indgående med palliativ medicin og advance care planning både klinisk og videnskabeligt.

Bogen henvender sig til læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som arbejder med patienter med alvorlig livstruende sygdom eller med ældre borgere, og kræver ingen forkundskaber. Den er let læselig, kortfattet og skrevet i et flydende sprog.

Vi bliver elegant ført rundt i begreber, praktisk gennemførelse, udfordringer/barrierer og mulige bivirkninger til ACP/FPB-samtaler. Den fungerer således rigtig godt som en praktisk indføring i området og ruster læseren godt til at kaste sig ud i denne type samtale.

Som almenmediciner kan jeg godt studse lidt over, at forfatterne i bogen hovedsagelig omtaler ACP/FPB-samtalen i ental. Min erfaring fra almen praksis er, at det fungerer bedst at tage disse samtaler over flere omgange, hvilket også passer godt til arbejdsgangen i almen praksis. Dette er dog kun en mindre detalje, som ikke ændrer ved helhedsindtrykket af bogen.

Forfatterne er lykkedes rigtig godt med at skrive en bog som både er let at læse, praktisk orienteret og med dokumentationen på plads. Bogen kan nemt læses i sin helhed, men specielt kapitel 4, Praktisk udførelse af ACP-samtale i en klinisk hverdag, vil være nyttig som en »drejebog«.

Bogen anbefales til sundhedsprofessionelle, som arbejder med mennesker med alvorlig/livstruende sygdom, og bør være pensum både på relevante grunduddannelser og i efteruddannelse i de relevante kliniske specialer samt til kommunale medarbejdere på plejehjem, hjemmeplejen m.m.