Afgørelsens tid for lægevagten: Den sidste nattevagt?

Den danske lægevagt er i disse år ude for en omkalfatring af dimensioner, som kan forandre den velkendte døgndækkede lægehjælp. En lægevagt, der ellers historisk har udgjort en vigtig og integreret del af de praktiserende lægers selvforståelse og dna.

Men tider skifter, og det gør læger også. 1. oktober er halvdelen af landets borgere tilknyttet en lægevagt, som drives af en region i stedet for af de praktiserende læger. Og i de sidste måneder af 2022 vil det blive afgjort, om denne model også bliver en realitet vest for Storebælt.

Nattevagterne er i spil i flere af de vestdanske forhandlinger om fremtidens lægevagt. Hvem skal sikre hjælp til syge borgere om natten i tidsrummet 23-08? Og særligt i Region Syddanmark er der yderligere en alvorlig knast: uenighed om antallet af konsultationssteder.

Ingen aftale

For at tage det sidste først lykkedes det ikke Region Syddanmark og PLO-Syddanmark at blive enige på det sidste planlagte forhandlingsmøde torsdag den 29. september. To dage før mødet havde Bo Libergren (V), chefforhandler for Region Syddanmark, været ude i Jydske Vestkysten og true PLO med voldgiftssag og med »at slæbe dem (lægerne, red.) hele vejen igennem« samarbejdsudvalg, landssamarbejdsudvalg og voldgiftsret.

Efter mødet var parterne dog enige om at fortsætte forhandlingerne, ligesom de var blevet enige om en foreløbig bemandingsplan.

»Vi fortsætter forhandlingerne, og vi har planlagt flere møder i oktober. Vi har aftalt, at vi fortsat bemander de ti konsultationssteder, som vi hidtil har haft åbne«, sagde Birgitte Ries Møller, formand for PLO-Syddanmark, da Ugeskrift for Læger fangede hende kort efter mødet.

Hvordan vurderer du chancerne for, at I når et resultat?

»De er bedre i dag (torsdag, red.), end de var i går. Mine medlemmer er interesserede i at vi får en ny aftale, som vi tror på, og som vi kan se os selv i. Nu må vi se, hvor den lander. Vi har forskellige ønsker og holdninger, men som læger står vi selvfølgelig stadig på, at det skal være fagligt i orden«, sagde Birgitte Ries Møller.

Forhandlingerne i syd var foregået på et opsagt grundlag, efter PLO-Syddanmark i foråret opsagde den hidtidige lægevagtsaftale med virkning fra 1. oktober. Opsigelsen skyldtes, at det ikke længere var muligt at finde læger nok til at overholde den 15 år gamle aftale med 21 lægevagtskonsultationer.

PLO-Syddanmark gik i første omgang efter at begrænse antallet af konsultationssteder til fire i forbindelse med akutsygehusene, men i slutfasen valgte lægerne at spille ud med et forslag om syv lægevagtskonsultationer.

Parterne er blevet enige om ikke at kommentere det konkrete forhandlingsforløb, men Birgitte Ries Møller siger følgende om lægernes generelle udgangspunkt for ønskerne til den fremtidige lægevagt:

»Vi vedgår, at der er tale om en centralisering, men vi ønsker en model, som er fagligt i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og som samtidig tager hensyn til, at vi mangler læger«.

Hun erkender, at patienter i regionens yderområder kan få langt til vagtlæge, men peger på, at Region Nordjylland har indført ordninger, der hjælper borgere uden køremulighed med lang vej til vagtlæge.

Centralisering

Centralisering og effektivisering er kernebegreber, når man skal forstå baggrunden for, at de praktiserende læger nu er nået til et punkt, hvor de er villige til at frasige sig driften af lægevagten i hele eller dele af vagttiden.

For der er i årevis blevet centraliseret på livet løs i alle dele af sundhedsvæsenet. Små sygehuse har måttet lade livet, og supersygehuse er på vej i alle regioner. Det får konsekvenser for organiseringen af lægevagten og for de borgere, der har bosat sig langt fra de 21 akutsygehuse.

I begyndelsen af oktober 2020 lancerede Sundhedsstyrelsen således »Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats« - et digert værk på 144 sider, der skitserer de kommende ti års krav til akutområdet. I udspillet, hvor lægevagter omtales som »akutklinikker« hedder det:

»For at sikre tæt samarbejde med mulighed for deling af udstyr, kompetencer og ressourcer, og for hurtig og let videre visitation, kan akutklinikker med fordel placeres på akutsygehuse, samlokaliseret med akutmodtagelser. … For akutklinikker, der placeres uden for akutsygehuse af hensyn til for eksempel geografisk bredde i tilbud, bør der sikres faste samarbejdsaftaler med akutsygehus, så der sikres hurtig overflytning dertil ved behov for indlæggelse til sygehusbehandling«.

Ugeskrift for Læger har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvordan anbefalingen skal forstås, når lægevagter på den ene side skal samles på akutsygehusene, men på den anden side også skal tage hensyn til »geografisk bredde i tilbud«.

Specialkonsulent Katrine Stokholm, Sundhedsstyrelsen skriver i et skriftligt svar, at Sundhedsstyrelsen ikke har konkrete anbefalinger om, hvornår der skal være en lægevagt på et akutsygehus, og hvornår et specialsygehus kan være lokationen. Lige nu er vi i en overgangsperiode frem mod åbningen af de nye sygehuse, men målet er en mere ensartet og enstrenget organisering af de almenmedicinske tilbud, fastslår hun.

»Flere regioner har valgt at placere almenmedicinske akutte behandlingstilbud på specialsygehuse uden akutmodtagelser eller uden for sygehuse, herunder på nedlagte sygehusmatrikler og i kommunale sundhedshuse. … Typisk har disse akut- eller skadeklinikker ikke åbent i hele vagttiden, og der er fortsatte udfordringer vedrørende uklarhed hos patienterne om tilbud samt manglende kontinuitet i behandlingsforløb«, skriver Katrine Stokholm.

Samtidig med centraliseringen af sundhedsvæsenet pågår en voldsom effektivisering. Patienter er indlagt i kortere og kortere tid, og meget behandling af især kronikere rykkes fra sygehusambulatorier til almen praksis. En almen praksis, som er blevet fattigere på læger i en tid med stigende befolkningstal og især flere ældre og kronisk syge. Den kombination har øget arbejdsbyrden betragteligt, og det – kombineret med yngre lægers manglende lyst til at fylde hele tilværelsen ud med lægearbejde – har resulteret i vigende opbakning til lægevagten blandt nutidens praktiserende læger.

Godnat til nattevagten

I Syddanmark siger Birgitte Ries Møller, at lægerne ikke vil stille sig på bagbenene, hvis regionen ønsker »at lave en Region Sjælland« og hjemtage lægevagten.

»Hvis de hjemtager vagten, bliver der ingen onde miner fra os, og vi vil bidrage og hjælpe med overgangen på alle måder. En mellemløsning vil være, at de tager ansvaret for nattevagterne. Det er ret afgørende for os, at vi kommer af med nattevagterne. Grunden til, at vi er nået dertil, er, at presset i vores egne klinikker i dagtid er blevet så stort«, siger hun.

Birgitte Ries Møller fortæller, at der ikke er mange praktiserende læger, som tager nattevagter i dag. Vagterne passes primært af en lille gruppe, som fortrinsvis består af pensionerede læger og almenmedicinere uden egen klinik.

Et væsentligt mål for PLO i forhandlingerne er at gøre lægevagten attraktiv for de yngre praktiserende læger og at få flere med – frivilligt.

»Vi kan se, at der ikke er så mange af vores yngre kolleger, der tager lægevagter i dag. Derfor er det nødvendigt med en ny lægevagt med bedre arbejdsvilkår, mere supervision og mere tryghed for både læge og patient«, siger hun.

I de to øvrige vestdanske regioner skal der være indgået en ny aftale om lægevagten senest ved årets udgang. Henrik Idriss Kise, der er formand for PLO-Midtjylland, fortæller, at det er afgørende for de midtjyske læger at få en lægevagt, der forbedrer lægernes arbejdsmiljø og bygger på en højere grad af frivillighed. Hvis en praktiserende læge på grund af arbejdspres må melde fra til lægevagten, skal lægevagten være så attraktiv, at der er frivillige til at overtage vagten.

Også i Region Midtjylland ligger nattevagterne midt på forhandlingsbordet.

»Vi går til forhandlinger på, at vi vil tage ansvar for at passe lægevagten fra klokken 16 til 23 på hverdage og fra 08 til 23 i weekenderne. Det er rigtig mange vagter, og dem skal vi nok dække. Mellem klokken 23 og 08 skal vi så finde en anden form for akutberedskab, hvor man for eksempel siger, at lægevagten har lukket, men at patienter med akut behov for lægehjælp kan blive henvist til AMK-vagtcentralen«, siger Henrik Idriss Kise.

Han fortsætter:

»Vi byder ind med det, vi tror på kan holde i fremtiden. For os er det ret afgørende, at vi kan få en løsning om nattevagterne. Hvis det lykkes, tror vi også på, at vi kan blive enige om de andre punkter, og at vi samlet kan få en god lægevagt. Alternativet er en hel omlægning a la Region Sjælland eller Hovedstaden«, siger Henrik Idriss Kise.

Artiklen er tilrettet enkelte steder 30.9.

Læs mere:

Premiere på ny – og dyrere – lægevagt på Sjælland

Jorden brænder under lægevagten - »mange yngre synes bare, at lægevagten er besværlig«

Opsagt aftale om lægevagt: »Vi gør det for at få rene linjer«