Når 14% af alle henvisninger fra praktiserende læger til hospitalerne bliver afvist, er du så enig eller uenig i, at det er for mange? Skyldes det stigende antal afviste henvisninger manglende ressourcer på hospitalerne, øget specialiseringsgrad og/eller mangelfulde henvisninger? Og er antallet af afviste henvisninger en trussel imod, at sundhedsreformen vil lykkes?
Det er nogle af de centrale spørgsmål i et spørgeskema, som Ugeskrift for Læger – via presseafdelinger – har sendt til ledelserne på i alt 19 hospitaler. Kun ledelsen på ét hospital (Rigshospitalet) ønskede at svare. Hvilket gør en statistisk fremstilling umulig. I spørgeskemaet var der også afslutningsvis et åbent spørgsmål, som lød:
Hvordan mener du, at man konkret bør løse udfordringen – hvis du altså synes, at der en udfordring – med afviste henvisninger fra hospitalerne til praktiserende læger?
Thomas Høi-Hansen, vicedirektør på Rigshospitalet, understreger, at det er en vigtig problemstilling, der handler om, at patienter skal opleve et sammenhængende sundhedsvæsen.
»Der kan være mange forskellige årsager til, at hospitalet afviser en henvisning – f.eks. at oplysningerne i henvisningen er mangelfulde, at patienten ikke opfylder den pågældende afdelings henvisningskriterier, eller at patienten først kan henvises, når der foreligger svar på en specifik undersøgelse eller prøve. Den henvisende læge har ikke altid viden om, hvad den visiterende læge har behov for af information, eller der kan være uenighed om, hvorvidt patientens behandling eller diagnostik skal foregå i hospitalsregi eller uden for hospitalsregi«, lyder det fra Thomas Høi-Hansen i et skriftligt svar.
Han skriver videre, at hospitalerne i Region Hovedstaden i 2023 etablerede en samarbejdsstruktur og arbejdsgang omkring henvisninger, der konkret betyder, at hvis en hospitalsafdeling ser sig nødsaget til at tilbagevise en henvisning, fremsender den hurtigt en meddelelse med handlingsanvisning til praksislægen. Samtidig orienteres patienten via digitalt brev. I en årlig audit samarbejder praksiskonsulenter og læger fra relevante afdelinger om at evaluere tilfældigt udtagne tilbageviste henvisninger.
»Det er vores opfattelse, at der fortsat er behov for at arbejde med at forbedre kvaliteten af samarbejdet om henvisninger. Det er et fælles ansvar mellem almen praksis og hospitalerne at sikre, at patienterne kommer videre på den rigtige måde og ikke bliver kastebold mellem sektorerne«, siger Thomas Høi-Hansen.
»Derfor er der også behov for en fortsat forventningsafstemning om, hvad der skal til for at skabe gode og sammenhængende patientforløb. Samarbejdsaftaler kan være en mulig tilgang til at styrke samarbejdet, men når problemstillingen går på tværs af sundhedsvæsenet, kan der også være behov for at samle kræfterne om fælles og evt. nationale løsninger«.
En række hospitaler i Region Midtjylland – Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens – henviser alle til regionen. Her lyder det fra Thomas Larsen, lægefaglig koncerndirektør i Region Midtjylland, at henvisninger og tilbagehenvisninger ofte er led i en – ikke nødvendigvis problematisk – proces med at afklare det videre forløb.
»Men vi skal selvfølgelig sikre, at det foregår smidigt og uden unødige forsinkelser for patienten«, lyder det i et skriftligt svar.
»Vi arbejder derfor i flere spor med arbejdsgangene på tværs af sektorerne. Ligesom vi i det hele taget arbejder med at styrke dialogen mellem hospitalerne og de almenmedicinske sundhedstilbud, hvilket jo også er et afgørende element i sundhedsreformen. Patienter og praktiserende læger skal ikke møde lukkede døre, når de henviser til hospitalerne, og forløb skal ikke gå i stå eller blive usammenhængende på grund af tilbagehenvisninger. Samtidig skal vi sikre, at vi på den mest smidige måde samler den nødvendige viden om de henviste patienter, så de hurtigt kan komme til det rette forløb – både af hensyn til patientens tid og sundhedsvæsenets ressourcer«.
Fakta
Det er alvorligt. Mængden af tilbageviste henvisninger skal ned. Først og fremmest fordi det går ud over patienterne, som risikerer at blive kastebolde i systemet og vente i unødigt lang tid. Men også fordi det skaber frustration i de almenmedicinske tilbud og hos sygehuslægerne.
Sådan lød det fra sundheds- og kirkeminister Ida Auken (S), da hun fik ordet under et åbent samråd i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalget i slutningen af september. Det var Venstre, Danmarksdemokraterne og De Konservative, som havde kaldt den socialdemokratiske sundheds- og kirkeminister i samråd for at redegøre for, hvordan det kan sikres, at patienter ikke i så stort omfang får deres henvisninger fra praktiserende læger afvist af sygehusene.
Her om det runde bord lå det ministeren meget på sinde at understrege, at problemstillingen er særdeles kompleks og »forsøgt løst med et hav af analyser, arbejdsgrupper og andre tiltag. Både på lokalt, regionalt og nationalt niveau«.
»Vi er nødt til at adressere, at partnerne har stået meget langt fra hinanden i opfattelsen af både udfordringerne og løsningerne. For nu at udtrykke det diplomatisk«, sagde Ida Auken og slog fast, at hun ikke mener, at der findes én forklaring.
»Så jeg vil også gerne advare mod at tro, at problemet løses med et enkelt snuptag, som kun den ene part bærer ansvaret for. Der er nødt til at være en accept af, at problemet er komplekst, og at løsningerne er flere. Og de kræver, at parterne bøjer sig mod hinanden. Og bliver enige om løsninger, som kræver ændringer på begge sider«.
Konkret, hvad de ændringer skal være, fik samrådet ikke frem. Sundhedsreformen og Forårsaftalen har udstukket en kurs om øget samarbejde. Og i øjeblikket faciliterer Sundhedsstyrelsen workshops med almen medicin, sygehuse og regioner, ligesom der arbejdes på at skabe bedre data på området.
Status på det arbejde er Ida Auken blevet lovet af Sundhedsstyrelsen inden udgangen af første halvår 2027, lød det på samrådet.
