Det er godt, at politikerne har indset, at der er behov for en sundhedsreform.
Ordene kommer fra Thomas Helt, der er direktør for Alles Lægehus.
Med den nye politiske aftale om sundhedsreformen ændres mulighederne for sundhedskoncerner som Alles Lægehus i Danmark. Antallet af ydernumre, som en speciallæge i almen medicin må eje, bliver 1. juni 2025 begrænset fra seks til tre, hvilket forventes at forringe mulighederne for at oprette partnerskabsklinikker. Men samtidig skal de nuværende barrierer i sundhedsloven for at benytte andre permanente klinikformer fjernes fra den 1. juli 2025.
Ugeskrift for Læger ser i denne artikel på, hvordan sundhedsreformen påvirker sundhedskoncernernes mulighed for at drive lægevirksomhed i Danmark – og hvordan PLO og de mere traditionelle klinikformer kan agere i den nye virkelighed.
Først Thomas Helt:
»Når politikerne laver en ny reform, skyldes det, at de har indset, at status quo ikke er tilstrækkeligt. Det vil jeg godt kvittere for. I dag har vi fået mange forskellige klinikformer, udbudsklinikker, licensklinikker, regionsklinikker, netværkspraksis, partnerskabsklinikker og så videre. De er opstået af én grund: fordi der er behov for at understøtte lægedækningen på anden vis«.
Er indholdet i sundhedsreformen samlet set en fordel for din virksomhed?
»Det er godt for patienterne. De får en større sikkerhed for, at der vil være ordentlig lægedækning fremover – og måske vil de også kunne vælge mellem flere klinikker fremover«.
Det almenmedicinske landskab er blevet mangefacetteret i de senere år. Hvor vi tidligere blot skelnede mellem kliniktyper som f.eks. solopraksis, kompagniskabspraksis og samarbejdspraksis, er der siden 2011 skudt nye kliniktyper op, især i lægedækningstruede områder. Først regionsklinikker, et par år senere udbudsklinikker, partnerskabsklinikker og licensklinikker og senest netværkspraksis, hvor en gruppe af læger samarbejder om at drive flere praksis.
En udvikling, der formentlig vil accelerere i de kommende år, hvis man spørger professor i sundhedsøkonomi ved VIVE Jakob Kjellberg, der har været medlem af Sundhedsstrukturkommissionen. Han har dog ikke noget stålfast bud på, hvilke klinikformer der vil vinde og udbredes, og hvilke der vil tabe kampen.
»Vi får en mere normaliseret situation nu, hvor det for alle leverandører af almenmedicinske ydelser vil gælde, at de skal gøre sig attraktive for indkøberen. Alt andet lige vil det formentlig betyde, at vi vil se en større variation med flere forskellige klinikformer. Regioner og sundhedsråd får ret frie hænder til at sikre lægedækning – og det vil være op til dem at vælge de lægeklinikker, der bedst kan opfylde deres ønsker og krav«.
»Der bliver formentlig skruet lidt ned for konstruktionen med partnerskabsklinikker som følge af reformen«.Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom
Han mener dog, at de traditionelle familielæger vil have gode kort på hånden. Men de skal spilles rigtigt.
»Mange vil formentlig tage udgangspunkt i det, de kender. Det er det letteste, og det sker også i erkendelse af, at der er ret stor patienttilfredshed, og at det i det store hele fungerer fornuftigt. Jeg tror, at PLO vil kunne vinde rigtig meget, men det er der formentlig også andre klinikformer, der vil kunne, f.eks. regionsklinikker. Der bliver formentlig skruet lidt ned for konstruktionen med partnerskabsklinikker som følge af reformen«.
Hvad skal praktiserende læger gøre for, at det er dem, der bliver de foretrukne?
»Det hele bliver mere flydende, og det bliver op til de enkelte regionsråd og sundhedsråd. Men vi vil formentlig komme til at se, at der vil blive stillet krav til bl.a. udvidede åbningstider og nye opgaver, som almen praksis skal løse. Det vil nok kræve, at især de mindre klinikker, som vi har mange af i Danmark, går sammen i netværk, så de meningsfuldt kan løfte det, som sundhedsrådene mener, at der er behov for«.
Men hvis det bliver svært at indgå aftaler med de lokale læger, så vil andre byde sig til – og regionen kan også vælge at gøre det selv, påpeger Jakob Kjellberg.
»Det står åbent, hvordan sektoren vil udvikles. Logikken er, at der kommer en større diversitet. Men den diversitet kan PLO-lægerne også tilbyde – hvis de forstår at omstille sig«.
Ugeskrift for Læger har kontaktet Danske Regioner for at høre, hvordan regionerne ser på de nye muligheder for at vælge mellem kliniktyperne. Danske Regioner har dog ikke ønsket at medvirke, da de endnu ikke kender detaljerne i den politiske aftale.
Tilbage til Alles Lægehus.
Sundhedskoncernen driver 27 partnerskabsklinikker i samarbejde med speciallæger i almen medicin, der har indgået driftsaftale med Alles Lægehus. Sundhedsreformen indfører et benspænd for denne konstruktion ved at reducere antallet af ydernumre, som en speciallæge i almen medicin må eje, fra seks til tre.
Vil det begrænse jeres mulighed for at drive partnerskabsklinikker?
»Det må tiden vise. Vi er ikke en fastlåst virksomhed. For os handler det om at understøtte lægedækningen. Det kan ske via en partnerskabsklinik, en udbudsklinik eller en anden samarbejdsbaseret praksisform; behovet er derude, og for os er det underordnet, hvad du kalder det. Langt over halvdelen af vores patienter er i lægedækningstruede områder«, siger Thomas Helt.
Han nævner Lægehuset ved Isefjorden i Odsherred, som Ugeskrift for Læger tidligere har skrevet om. To læger måtte kaste håndklædet i ringen på grund af et vedvarende voldsomt arbejdspres i et område med mange multisyge. Nu er lægerne stoppet, og 2. december slog Alles Lægehus dørene op for Isefjord-lægernes tidligere patienter.
»Kunne man have beholdt lægerne i længere tid, hvis man havde understøttet dem ledelsesmæssigt og administrativt? Det er muligt. Det kan sagtens tænkes, at der bliver færre partnerskabsklinikker, men så vil der opstå andre klinikformer, som vi kan blive en del af«, mener Thomas Helt.
I dag driver Alles Lægehus ni udbudsklinikker. Ifølge Alles Lægehus løber deres kontrakter om udbudsklinikker normalt over fire år. Ifølge sundhedsreformen skal de nuværende barrierer i sundhedsloven for at benytte andre permanente klinikformer fjernes fra den 1. juli 2025, og hvis det kan medføre længere tidshorisont, vil det være hensigtsmæssigt, mener Thomas Helt:
»Det vil betyde, at vi vil kunne planlægge bedre og kunne tage større investeringer. Det tror jeg, at der er behov for. I det hele taget er der et stort behov for større investeringer i almen praksis i Danmark – i udstyr og i supplerende servicetilbud, f.eks. flere specialer, så patienterne ikke skal køre til et sygehus langt væk. Vi får også bedre muligheder for at fastholde medarbejdere og få opbygget gode relationer og kontinuitet med patienterne samt et godt samarbejde med kommuner og regioner«.
I de kommende år forventer han, at der fortsat vil være behov for koncernens tilbud:
»Det er en svær tid for almen praksis. Der er mange læger, der er udbrændte, og de unge læger vil arbejde på en anden måde. De vil tidligt hjem, så de kan hente børn«.
I undersøgelser svarer langt hovedparten af de yngre almenmedicinere dog, at de gerne vil eje deres egen klinik.
»Jo jo, det er jeg med på. Men faktum er, at der ikke kom nogen unge læger, der ville købe Isefjord-klinikken. Det er den virkelighed, politikerne står i. Så kan det godt være, at lægerne i undersøgelser svarer, at de gerne vil eje, men hvor er de? De er der i hvert fald ikke lige nu. Det kan være, at problemerne løser sig om fire-fem år, og så bliver vi måske overflødige. Så laver vi noget andet. Det er den agilitet, det kræver at være i et marked; at man tilpasser sig. Det skal vi også kunne«.
Nordic Medicare, den anden store sundhedskoncern, der opererer i Danmark, har ikke ønsket at svare på Ugeskrift for Lægers spørgsmål.
Ifølge en oversigt, som PLO har udarbejdet i september, er der fire speciallæger i almen medicin, der ejer mere end tre ydernumre og samarbejder med Nordic Medicare, og fire, der samarbejder med Alles Lægehus. Efterfølgende har Alles Lægehus oplyst, at koncernen aktuelt samarbejder med tre speciallæger med mere end tre ydernumre.
Den ene af dem er praktiserende læge Peder Ahnfeldt-Mollerup, der har samarbejdspraksis i Vejle sammen med sin kone Inger Ahnfeldt-Mollerup. Derudover ejer han fire ydernumre i henholdsvis Vollsmose i Odense, i Vejen og to i Esbjerg. Disse fire klinikker drives i samarbejde med Alles Lægehus.
Hvorfor nøjes du ikke bare med at være læge i din praksis i Vejle?
»Jeg har i mange år interesseret mig for ledelse og organisation i almen praksis, og i debatter med mine kolleger har jeg klandret dem for, at vi som selvstændige erhvervsdrivende ikke tager nok ansvar og løser de problemer, som eksisterer i vores sektor. Vi skal vise, at vi vil sektoren og ikke kun er optaget af vores egen lille virksomhed«, siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.
Vollsmose-klinikken kalder han »et politisk projekt«, som han startede op med et nul-ydernummer i 2020 for at sikre lighed og nærhed i sundhed. Han satte den til salg for halvandet år siden, men det er endnu ikke lykkedes at sælge den. Han har ansat en fast yngre speciallæge i almen medicin i klinikken. En læge, som ifølge Peder Ahnfeldt-Mollerup nyder at arbejde i Vollsmose og meget gerne vil blive der. Han vil bare ikke eje lige nu.
I Esbjerg og Vejen har han ansat de tidligere ejerlæger på deltid, så kontinuiteten er sikret.
»Jeg overtager kun ydernumre, som ingen andre vil have, og hvor der ikke er andre muligheder. Så sørger jeg for, at klinikken er på PLO-hænder, og at den drives på overenskomstmæssige vilkår«, siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.
»Jeg overtager kun ydernumre, som ingen andre vil have, og hvor der ikke er andre muligheder«Peder Ahnfeldt-Mollerup, praktiserende læge
Han har en kontrakt med Alles Lægehus med gensidig binding, som afspejler de lokale forhold, og for at være sikker på, at der på sigt er nogle læger, der selv vil overtage.
»Det vigtigste er ikke ejerskabet. For mig er det vigtigste, at der er en fast læge, der kan sørge for kontinuitet«, forklarer han. »Min plan er, at klinikkerne skal overdrages til nogle, der vil arbejde i dem selv, men det skal ske på en ordentlig måde. De læger, jeg har ansat, har forkøbsret, når jeg sætter klinikken til salg, og jeg indgår ikke aftaler for at binde fremtidige læger«.
Tjener du godt på det?
»Ja, jeg tjener på det, men den tid, jeg bruger på at drive mine ekstra klinikker, kunne jeg have brugt mere lukrativt på at køre lægevagter. Jeg håber, at det som minimum vil komme til at gå lige op, men jeg regner ikke med den store fortjeneste«.
Peder Ahnfeldt-Mollerup fortæller, at han er blevet godt modtaget af flere af de lokale PLO-læger. De har bl.a. været glade for aflastning, så de igen kunne komme på kursus og holde ferie.
Har du også oplevet negative reaktioner fra dine kolleger?
»Der er enkelte, der siger noget negativt. Det er dog sjældent, at de siger det direkte til mig, men jeg har haft diskussioner med folk på sociale medier. De siger, at klinikkerne ikke kommer tilbage på PLO-hænder igen. Men det er jo netop det, jeg vil sikre«.
Ugeskrift for Læger har også spurgt PLO-formand Jørgen Skadborg, hvordan han ser det fremtidige almen praksis-kort efter sundhedsreformen.
»Koncernerne får i hvert fald ringere mulighed for at drive de stråmandskonstruktioner, som vi hidtil har set«, siger Jørgen Skadborg. »Fremover skal de have dobbelt så mange stråmænd for at kunne drive den form for klinikker. På den måde bliver det sværere for dem«.
Hvordan praktiserende læger, der driver praksis på »PLO-måden«, vil klare sig fremover, er svært at sige. En patienttilfredshedsundersøgelse, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggjorde i juni, giver dog et fingerpeg. Den viste markant højere tilfredshed med de traditionelle klinikformer end med f.eks. regionsklinikker, udbudsklinikker og partnerskabsklinikker. Det er vigtigt, siger PLO-formanden.
»Politikerne siger, at de vil have faste læger i klinikkerne, og jeg håber, at det er det, de vil holde fast i. Vi er ikke bange for konkurrencen, for hvis man lytter til patienterne, er de langt mere tilfredse med personligt ejede klinikker end med koncernernes og de offentligt ejede klinikker. Sundhedsrådene må gøre op med sig selv, hvad de vil have: offentligt ejede klinikker – læger, der ejer og driver deres klinikker på ,PLO-måden’ med overenskomst med det offentlige – eller udbudsklinikker, hvor det hidtil har været prisen, der har været afgørende«, siger Jørgen Skadborg.
Selv om PLO-formanden ikke er bange for konkurrencen med andre klinikformer, kan han dog godt være bekymret for, om det vil blive konkurrence på lige vilkår.
»Noget af det, vi hører rundtomkring, er, at løst tilknyttede vikarer i udbudsklinikkerne kan få så høj løn, at de eksisterende klinikker i området ikke længere kan tiltrække lægelig arbejdskraft. Det er ublu konkurrence. Koncernen får op til dobbelt pris pr. patient for sin ydelse, og så kan de give op til 50% mere til de ansatte læger, samtidig med at de har en tyndere lægedækning for at sikre fortjenesten. Det påvirker de øvrige læger i området, som ikke kan rekruttere«, siger Jørgen Skadborg.
Jakob Kjellberg mener, at det er op til PLO-klinikker at omstille sig og byde sig til i den ny virkelighed. F.eks. ved at gå sammen i netværk og byde ind på de opgaver, som sundhedsrådene gerne vil have løst. Skal I til at stramme jer an?
»Hidtil har vi reguleret via kollektive aftaler. Det siger politikerne, at de fortsat ønsker, og det håber jeg, er sandt. Så kan der være særlige behov, som ikke kan løses via de kollektive aftaler, hvor man så vælger at udbyde opgaverne. I sådan en situation vil det være meget ideelt, hvis lægerne er i stand til at organisere sig i netværk fremover, så de kan byde på opgaverne. Det er jo små enheder, som ikke kan byde på store opgaver, men hvis de slår sig sammen og byder på opgaverne kollektivt, vil det være muligt«.
Jørgen Skadborg nævner, at der er græsrodsinitiativer i gang, og at PLO også gør sig overvejelser.
»Vi har det problem, at der ikke er meget arbejdsoverskud i branchen – for at sige det mildt – hverken arbejds- eller initiativmæssigt. Der er ingen, der mangler arbejde lige nu. Så jeg tror, at vi i PLO skal hjælpe vores medlemmer med at arbejde kollektivt eller facilitere, at det kan ske. Det er vi i overvejelser om, hvordan vi gør«.
