05.30 Vågner. Har sovet i stuen for ikke at vække min kone og børnene, når jeg skal så tidligt op. Jeg bor i Svaneke, og jeg triller ned til Østersøen, hopper i vandet og går i sauna.
06.15 Cykler hjem igen og når lige lidt morgenmad, inden jeg bliver samlet op af en praktiserende læge, der også arbejder i Rønne, og som kan lide at møde tidligt, og som jeg ofte kører med.
07.00 Møder på centeret og brygger mig en kop te – det går jeg meget op i – og i den næste time laver jeg administrativt arbejde. Vi hører under Region Hovedstaden, men fordi vi kender alle de praktiserende læger på øen, fungerer vi som en lokal centralvisitation. Jeg ser på alle henvisninger til hele centeret, prioriterer og får korresponderet med de praktiserende læger: Er det os, patienten skal se, eller er det en psykolog? De patienter, vi skal se, fordeler jeg til de rigtige teams.
07.40 Forbereder også dagens patientsamtaler og prøver at lave en gameplan for samtalerne: Hvad skal vi opnå i dag? Jeg ser måske patienten en gang hver anden måned, så den time, vi har sammen, er det virkelig vigtigt at få brugt rigtigt.
08.05 Morgenmøde for alle centrets ca. 60 medarbejdere i den store hal. Den ledende sygeplejerske gennemgår nyindlagte patienter, og vi laver planer for dagen i de forskellige teams. Det er også på morgenmødet, vi synger for fødselarerne.
08.10 Morgenmøde for lægerne, hvor vi får styr på, hvem der er forvagt, og på, om alle er på plads.
08.15 F-ACT-møde. Vi har fire F-ACT-teams hos os – mit er for patienter med ikkepsykotiske lidelser, men lav funktion på grund af personlighedsforstyrrelser, misbrug eller svære sociale situationer. Vi har et højt turnover, og hvis patienterne har det dårligt, tager vi deres sag op på boardet. Vi får også overblik over, hvem der er på vej til at blive indlagt, og gennemgår nye patienter, der skal have tildelt en kontaktperson og en læge.
08.45 Tissepause. Eller måske »mere te«?
09.00 Møde for den ambulante ledelse, hvor vi drøfter de større opgaver – p.t. ikke mindst fusionen med Psykiatrisk Center i København, som er ved at være gennemført. Desuden taler vi om fusionen med somatikken, som er en følge af den nye opgave med patienter med dobbeltdiagnose. Den betyder, at misbrug kommer til at fylde mere i psykiatrien, og vi skal f.eks. have optimeret samarbejdet med kommunen og rusmiddelcenteret.
10.00 Første patient. Indledende vurdering på to timer af en 43-årig mand, der er i krise. Patienten har været fysisk aktiv både i sit arbejde og med cykling og fodbold – men har også haft et højt alkoholforbrug. Har ud over alkoholen virkelig været disciplineret med sit liv og er et meget rart menneske. Sammen lægger vi en plan og får forventningsafstemt. Patienten vil gerne have førtidspension her og nu. Det er der lang vej til, anfører jeg, og den første udfordring er alkoholen – men patienten nægter at gå i rusmiddelcenter. Så det er en dobbeltdiagnosepatient i den meget milde ende, kan man sige – men slet ikke i den kategori, som vi skal se fra den gruppe her på centeret.
12.00 Middagskonference – mens nogle spiser. Forvagten fremlægger alle de akutte samtaler, mens afdelingerne – åbne og lukkede – fortæller om de udfordringer, de står med. Der kan vi ambulante læger spille ind med vurderinger af deres beslutninger – f.eks. i forhold til medicinering. Selv har jeg i mange år opprioriteret det relationelle arbejde, men når man kommer ind i hospitalspsykiatrien, er det for mange patienter ikke nok, og nu ser jeg det sådan, at den relationelle og den farmakologiske behandling skal supplere hinanden. Når det hele er kaos og akut for patienten, kan medicin hindre, at patienten gør skade på sig selv eller andre, og give et ånderum.
12.30 Kort snak med en kontaktperson efter mødet om en patient, der gerne vil have benzodiazepiner som sovemedicin – det er der mange, der gerne vil. Men jeg siger nej. Jeg tror på, at man må acceptere, at man sover dårligt, og gå efter alt andet end farmakologiske løsninger.
12.40 Frokost – nu uden møde samtidig.
13.00 Patient med emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline og ca. 15 års forløb i psykiatrien. Har været gennem et forløb med DAT (dialektisk adfærdsterapi, red.) med meget god effekt og er efterfølgende fulgt i et år og trappet helt ud af psykofarmaka. Fik stemningsstabiliserende antidepressiva, benzodiazepiner og quetiapin – husets vin, kan man sige – og udtrapningen har haft en vild effekt på patientens overvægt. Får nu også semaglutid, har tabt sig 46 kilo og går lange ture. Vi har planlagt en udslusning med konsultation hver 3.-4. måned, mens patienten lander i livet igen.
14.00 Netværksmøde om patient, der er ængstelig og evasiv og har ADHD. Kendt i psykiatrien gennem 10 år og har også et alkoholmisbrug. Efter et hjemmebesøg, hvor det stod klart, at den var helt gal med egenhygiejnen, blev patienten indlagt til screening og for at finde et bostedstilbud. Men netværksmødet var med mange parter fra kommune og socialpsykiatri, og beslutningen blev, at patienten skal udsluses til to bostøtter og have hjælp med stort set alt. Alt må ske med småbitte skridt, fordi patienten er så angst og ingenting tør.
15.30 Kører hjem – dvs. jeg tomler hjem ude fra vejen. Det går virkelig nemt, og da jeg er hjemme, går jeg lige en tur ned i saunaen igen.
17.00 Træner min yngste søns U10-fodboldhold sammen med to andre fædre.
18.20 Aftensmad sammen med den yngste og min kone, som er familieterapeut.
19.00 Putning.
19.45 Gennemgår lige nogle mails og ser på programmet for i morgen. Det er klart den bedst fungerende psykiatriske afdeling, jeg har arbejdet på – vi har travlt, men det er meningsfuld travlhed.
20.15 Prøver at se et afsnit af »White Lotus« – men er for træt ...
21.00 Går i seng.
