Anbefaling om ny abortgrænse på 18 uger: »Jeg har skiftet mening undervejs«

Et stort flertal på 13 ud af 17 medlemmer af Det Etiske Råd anbefaler, at grænsen for den fri abort hæves for bedre at imødekomme kvinders ret til selvbestemmelse.

Ni medlemmer anbefaler at hæve grænsen til 18 uger, mens fire medlemmer ønsker en grænse på 15 uger. De resterende fire medlemmer ønsker at fastholde grænsen på de nuværende 12 uger.

Udmeldingen mødes med tilfredshed fra Lise Lotte Torvin Andersen, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) og overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

»Det er dejligt. Som selskab har vi den holdning, at grænsen bør hæves«, siger hun.

Selskabet er dog ikke blevet enigt om, hvor meget grænsen for fri abort bør hæves, men Lise Lotte Torvin Andersen »hilser en 18-ugersgrænse velkommen«.

»Vi mener, at det vil være forsvarligt ud fra erfaringer i både Danmark og udlandet. I Sverige har en 18-ugersgrænse ikke medført flere sene aborter, og den danske udvikling bekymrer os heller ikke. Vi kan se, at danske kvinder er gode til at passe på sig selv«.

Det begrunder hun med, at aborttallet er det laveste i mange år, og at langt de fleste af de cirka 13.000 årlige aborter bliver gennemført tidligt i graviditeten med hovedvægten i uge 7-8. Kun 6% af alle aborter gennemføres efter 12 + 0.

DSOG afholdt 15. september et medlemsmøde med deltagelse af 70-80 medlemmer om de etiske og lægefaglige aspekter ved en ny abortgrænse. Op til medlemsmødet havde selskabet gennemført en spørgeskemaundersøgelse om abortgrænsen, som 300 – cirka en tredjedel – deltog i. Der var overvejende tilslutning til, at grænsen skal ændres, og flest mente, at den skal ændres til et tidspunkt op mod 18. uge.

Lise Lotte Torvin Andersen betegner abortdiskussionen som »svær«.

»Den handler ikke kun om lægefaglighed, men afspejler ens livssyn, etik og moral. Vi kan også se, at flere har ændret holdning i løbet af det halve år, vi nu har arbejdet med det. Det har jeg også selv gjort. Det er bare ikke særlig nemt«.

Fosterdiagnostik

I år fylder den fri abort 50 år, og lovgivningen er stort set uændret siden tilblivelsen i 1973. Siden er der dog sket en voldsom udvikling inden for fosterdiagnostik; hvor det ved lovens tilblivelse var et spørgsmål, om kvinden ønskede et barn eller ej, er det i dag også blevet et spørgsmål, om kvinden ønsker præcis det barn, hun bærer. Frygten for et selektionssamfund, hvor mennesker med bestemte karakteristika eller sygdomme frasorteres, har således også spillet en rolle i arbejdet i Det Etiske Råd, fortalte formanden Leif Vestergaard Pedersen på et pressemøde 25. september.

Speciallæge i psykiatri Merete Nordentoft tilhører det flertal i rådet, som anbefaler en grænse på 18 uger. For hende har hensynet til kvindens selvbestemmelse vejet tungt.

»Jeg lægger vægt på, at det giver kvinder en større selvbestemmelsesret, og jeg ser ikke nogen risiko for, at kvinder vil spekulere i at udskyde aborten. De, der ønsker en provokeret abort, vil gerne have det overstået«, siger hun.

»Når jeg synes, at det skal være 18 uger og ikke senere, er det for at have en betydelig afstand til levedygtighedskriteriet. Jeg ved godt, at man har mærket liv ved 18 uger, men det gør ikke fosteret levedygtigt. Det synes jeg er væsentligt«.

95% af de kvinder, der søger om senabort, får lov af abortsamrådet, viser de nyeste tal. Merete Nordentoft har tidligere gennemført en undersøgelse af flere hundrede sager i abortsamråd, hvilket hun siger »har givet stor indsigt« i kvindernes begrundelser for at søge om senabort. Det har heller ikke givet hende anledning til bekymring for at hæve grænsen.

Skiftet mening

Ida Donkin, der er HU-læge i gynækologi og obstetrik på Nordsjællands Hospital, hører til den gruppe i Det Etiske Råd, der ønsker at bevare den nuværende grænse på 12 uger. Men den holdning har hun ikke hele tiden haft, fortalte hun på Det Etiske Råds pressemøde.

»Jeg har selv skiftet holdning undervejs. Jeg har beskæftiget mig med og udført aborter i mange år, og jeg har været meget fokuseret på kvindens perspektiv, fordi det jo er kvinderne, der er vores patienter«, fortalte Ida Donkin

Hun forklarede, at hun i begyndelsen af Det Etiske Råds arbejde med abortgrænsen mente, at den danske tilgang til abort var noget forældet, sammenlignet med udviklingen i andre lande.

»Men undervejs i denne proces blev det mere og mere tydeligt for mig, hvor lidt jeg tidligere har reflekteret over behovet for at beskytte fosterets værdighed. Hvad er det for et menneskesyn, vi ønsker, og hvordan drager vi omsorg for de liv, der lever lidt på kanten – enten i starten eller afslutningen af et liv? Det har været med til at rykke mig. Og derfor er jeg endt med at synes, at vi med den nuværende abortgrænse har en meget fin afvejning af de forskellige hensyn«.

Samtlige 17 rådsmedlemmer anbefaler desuden, at 15-17-årige selv bør kunne beslutte, om de vil have en abort eller ej, og om forældremyndighedens indehaver skal informeres eller inddrages. Rådsmedlemmerne er ligeledes af den opfattelse, at abortsamråd eller lignende organer bør spille en rolle i de tilfælde, hvor grænsen for fri abort er overskredet, og opfordrer til, at grundlaget for abortsamrådenes virke tages op til revision.

Det Etiske Råd har desuden tilføjet »et opmærksomhedspunkt«, som vedrører senaborterne. I 15% af senaborterne fra 18.-19. uge op til uge 22, viser fosteret så mange livstegn – dog uden at være levedygtigt – at det registreres som et barn, får tildelt et CPR-nummer og bliver draget omsorg for, til det dør, ligesom det skal begraves eller lignende. Det Etiske Råd er ikke gået i dybden med dette emne, men mener, at det bør overvejes, om det fremover bør registreres som en abort frem for et dødt barn.

Det er nu op til de politiske partier i Folketinget at tage stilling til abortgrænsen. 4. oktober afgiver Det Etiske Råd en ny udtalelse, denne gang om dødshjælp.

Læs argumenter for henholdsvis 18-, 15- og 12-ugers abortgrænse på Ugeskriftet.dk

Læs Det Etiske Råds udtalelse om grænsen for provokeret abort her