Vagtbelastningen er massiv, og intensiteten i vagterne er høj i akutmedicin. Det kan akutmedicineren ikke holde til i længden. I udlandet brænder 65 procent af akutlægerne på et eller andet tidspunkt ud. Noget skal gøres, lyder det fra alle sider.
Paradokset er til at få øje på. Udenlandske undersøgelser viser, at akutmedicin ligger i topfem over de allermest belastede specialer.
Udenlandske undersøgelser viser også, at speciallæger i akutmedicin er blandt dem, der er gladest og mest tilfredse uden for arbejdstid.
Det hænger fint sammen, siger Emil Ejersbo Iversen, der ud over at være i gang med videreuddannelsen til speciallæge i akutmedicin er nytiltrådt formand for Yngre Danske Akutmedicinere (YDAM).
Her er han aktiv i arbejdet for et bedre arbejdsmiljø og har været med til at formulere et holdningspapir om det.
»Arbejdsmiljøet er noget af det vigtigste. Og alt, hvad der er fedt, kan blive ufedt, hvis man ikke får ordentlige forhold at udføre sit arbejde i«.
YDAMs ønske med holdningspapiret er, at danske akutmedicinere ikke skal opleve den grad af udbrændthed som mange af deres kolleger i udlandet. De har derfor formuleret en række krav til arbejdsmiljø og arbejdsforhold i akutafdelingen.
Vagtbelastningen er central, og bestemmelser om vagtforhold er formuleret i overenskomster, men, som der står der i udspillet:
»Akutmedicin må dog anses for at være unikt i både arbejdsform og -belastning«. Derfor mener YDAM, at der skal være tillæg til eksisterende aftaler.
Det drejer sig blandt andet om, at der skal være kortere vagter.
Men det handler også meget om, at den enkelte afdeling skal have et stort fokus på arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene, mener Emil Ejersbo Iversen, og derfor skal der også arbejdes på det mentale plan:
»I de hårdt ramte specialer, som også kan tælle anæstesiologien, er det vigtige, at man håndterer udbrændthed som en kendsgerning. Udenlandske erfaringer viser, at hvis afdelingen viser, at den anerkender, at udbrændthed findes, betyder det, at det er mere o.k. at arbejde hårdt. Fordi der er en bagvedliggende bestræbelse på at gøre forholdene bedre. Hvis der ikke er den fælles erkendelse, kan det føre til, at den enkelte læge går og føler, at det er en selv, der er svag og ikke god nok; så er det, man knækker«.
Han fortæller, at udspillet blandt andet er inspireret af et initiativ, der blev taget på en meget travl engelsk akutafdeling. Her indførte man tvungne pauser. »Halt, take a break«, hed det.
»Der var en organisatorisk take på det: Vi ved, at I arbejder ind til benet, hvis vi ikke stopper jer«.
På det lavpraktiske plan foreslår Emil Ejersbo Iversen, at vagtbelastningsopgørelserne bliver tydelige.
»De skal laves kontinuerligt, så det bliver muligt at se, hvor meget de egentlig sover på vagterne. Og hvis de ikke gør det, så finde ud af hvorfor og gøre noget ved det«.
YDAM laver i dette efterår en survey blandt medlemmerne vedrørende arbejdsmiljø og forhold blandt uddannelseslæger i akutmedicin.
Forman for DASEM, Christian Skjærbæk, er fuldstændig enig i, at der ligger et kæmpeproblem i arbejdsmiljøet, som der skal gøres noget ved.
»Specialets helt store udfordring er arbejdsforholdene. De er en trussel for specialet forstået på den måde, at et speciale med høj vagthyppighed og høj vagtbelastning kan virke afskrækkende. Det kan være svært at se sig selv være der, til man bliver pensioneret. Og jeg har talt med I-læger, som har valgt specialet fra, fordi de ikke kan se, hvordan de kan kombinere det med familie og børn«.
DASEM er meget optaget af problemet, siger Christian Skjærbæk og vil gøre det til et tema i det kommende år.
»Vi skal diskutere problemet, og hvordan vi kan løse det. Vi skal finde andre måder at organisere vagten på. Der vil være en række ting, man kan gøre lokalt på den enkelte afdeling. Men visse tiltag vil være et spørgsmål om overenskomst«.
Han peger på, at behovet for den diskussion er taget til.
»Samlingen af akutområdet på færre og færre matrikler har betydet, at nogle vagter er blevet meget arbejdsintensive. Og vores måde at indrette dem på er ikke fulgt med tiden. Det skal vi tage op«.
Læs også:
Akutmedicinsk speciale er samspilsramt, men unge læger er begejstrede
