Bedre work-life-balance og ud med nattevagter

Artiklen er 23. marts 2023 opdateret med kommentarer fra Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Der skal bruges færre lægeressourcer og mere hjælpepersonale i lægevagten, og fra 2024 overtager regionerne forpligtelsen til at sørge for nattevagterne.

Det er resultatet af de tre aftaler om lægevagten, som siden begyndelsen af januar er blevet indgået i de vestdanske regioner. 

Et meget bredt politisk flertal på Christiansborg besluttede med sundhedsreformen fra maj 2022, at der i 2035 skal være 43% flere speciallæger i almen medicin. Og med de tre nye aftaler mellem regionerne og de regionale PLO-organisationer er der grundlag for at tro på en bedre rekruttering til specialet.

Sådan lyder det fra Thomas Benfeldt Purup, der er formand for Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) under DSAM. Han advarer dog i samme åndedrag mod, at fraværet af nattevagter kommer til at fylde for meget i valget af speciale:

»Jeg tror bestemt godt, at det kan virke rekrutterende, når nattevagter i lægevagten ikke længere er noget, praktiserende læger er forpligtet til. Men selv om det bliver mere tillokkende, skal det ikke være grunden til, at man vælger specialet. Man skal vælge almen medicin, fordi det er et spændende speciale med høj faglighed, og fordi vi har stor frihed som selvstændige erhvervsdrivende«.

Tænker du på, at almen medicin helst ikke skal være et speciale, der er særligt tiltrækkende for dem, der godt vil undvære vagter og prioritere mere tid til familien?

»Det må der godt være plads til, men det er ikke det, der er kernen i almen medicin. Der er en generel tendens til, at læger i dag ønsker en god work-life-balance. Det er min fornemmelse, at det er blevet mere udbredt blandt unge i dag – også i takt med, at folk er blevet mere målrettede og påbegynder uddannelsesforløbene tidligere. Det betyder, at vi bliver speciallæger i en yngre alder og dermed ofte har små børn, når vi er færdige speciallæger«, siger Thomas Benfeldt Purup.

Modvilje mod vagter

Regionerne har med de tre nye lægevagtsaftaler overtaget en stor del af lægevagten i og med, at de allerede har overtaget hele lægevagten i de to østdanske regioner, Sjælland og Hovedstaden.

Aftalerne vil understøtte en udvikling, som allerede i flere år har præget almen praksis, påpeger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra VIVE.

»De læger, der bliver uddannet i dag, er markant ­anderledes og efterspørger andre arbejdsvilkår end det arbejdsliv, den mandlige læge fra 1980’erne havde. De nye læger vil have deltid, færre vagter og bedre work-­life-balance, og det hænger formentlig også sammen med en anden kønsfordeling i faget. Mændene vil ganske vist også have deltid, men rent statistisk ser vi en større drift mod deltid i kvindeligt dominerede fag end i mandligt dominerede fag«, siger Jakob Kjellberg.

Derfor mener han da også, at de nye lægevagtsaftaler ganske fornuftigt afspejler tidens tendenser. Og er det muliges kunst.

»Aftalerne er udtryk for de hårde faktiske forhold i jernindustrien. For det første efterspørger Sundheds­styrelsen opstramning og et mere enstrenget system, for det andet er der en udpræget modvilje mod vagtarbejde. De praktiserende læger har ikke den store vilje, lyst, ­mulighed, evne – kald det, hvad du vil – til at påtage sig vagtarbejde. Modviljen er opstået, fordi lægerne ikke er super­sultne og har rigeligt andet at tjene deres penge på i dag«, siger Jakob Kjellberg.

Men det handler ikke kun om lægerne, understreger han. Modvilje mod vagter er en generel tendens i rige samfund og ses også i andre brancher.

»Fokus har forskubbet sig, og det har medført, at vagtarbejde opfattes som endnu mere træls i dag, fordi det går ud over familie, fritid og work-life-balance. Det er en naturlig og uundgåelig del af, at vi er blevet rigere, og at vi har fået overskud til at værdsætte og prioritere andre ting i vores liv«, siger han.

Jakob Kjellberg er ikke så bekymret for patienterne. Han påpeger, at den danske model for lægevagten har været unik i international sammenhæng. I udlandet er det mere udbredt, at patienter ringer til et center, hvor sygeplejersker foretager den indledende triagering.

Moderne og patientsikker

Det var PLO-Midtjylland og Region Midtjylland, der udstak kursen for de vestdanske regioner, da de den 9. januar som de første indgik en ny lægevagtsaftale, der indebærer, at de praktiserende læger i 2024 får opfyldt deres store ønske om at overdrage driften af nattevagterne til regionen.

Godt en uge senere faldt den næste aftale på plads i Region Syddanmark – ligeledes med regional overtagelse af nattevagterne i 2024. Og den 2. marts blev samme model en realitet i Nordjylland. I alle tre regioner er der åbnet for en bredere anvendelse af hjælpepersonale, men på andre punkter, f.eks. antallet af konsultationssteder, er aftalerne forskellige.

PLO-formand Jørgen Skadborg er glad for, at der bliver frigjort lægeressourcer, så de praktiserende læger i højere grad kan prioritere at tage sig af deres egne patienter i dagtid.

»Det bliver nemmere for os at være til stede i vores egen praksis og bidrage med kontinuitet til de patienter, der har behov for det, i stedet for at køre rundt til fremmede patienter i vagttiden«.

Er lægevagten blevet moderniseret med de tre aftaler?

»Ja, det er den. Fordi der vil være mere personale til stede i vagttiden, og det vil være mere patientsikkert«. 

Så det bliver ikke dårligere for patienterne, selvom der vil blive brugt færre lægeressourcer?

»Nej. Hvis vi forventede, at det ville blive dårligere for patienterne, havde vi ikke indgået aftalerne«, siger Jørgen Skadborg.

PLO i de tre vestdanske regioner står dog fortsat for driften af lægevagten i tidsrummet 16-23 på hverdage samt i weekenderne 08-23, ligesom de regionale PLO-­organisationer vil være behjælpelige med at skaffe læger til nattevagterne, når regionerne overtager driften i løbet af 2024.

Tilgængelighed

I de nye vestdanske lægevagtsaftaler understreges det, at de praktiserende læger skal være tilgængelige for deres patienter i egne klinikker i dagtiden. Det er en forpligtelse, lægerne i forvejen har qua via deres overenskomst.

»Det er kun rimeligt, at det bliver understreget«, ­mener Jakob Kjellberg.

»In real life har nogle læger været tilgængelige, men der er også andre, der ikke har været det. Det er i hvert fald ikke alle læger, der har fulgt ånden i overenskomsten på dette punkt«.

Jørgen Skadborg synes, at det er underligt, at fokus på lægernes tilgængelighed i egen praksis er blevet en del af lægevagtsaftalerne.

»Der har altid været stort politisk fokus på, at vi skal være tilgængelige, og at vi skal tage telefonen ved akut sygdom mellem klokken 8 og 16. Det regner jeg med, at vi bliver ved med at gøre, og jeg kan da undre mig en smule over, at man har haft behov for at fremhæve det i aftalerne. Det er en ekstra understregning af noget, som vi har aftalt i forvejen«, siger Jørgen Skadborg.

»Selvfølgelig skal patienterne kunne komme til deres egen læge fra 8 til 16, og hvis nogen synes, at det har ­været et problem, så skal det hermed være slået fast med syvtommersøm, at det skal patienterne selvfølgelig kunne. Når man har skrevet det ind i lægevagtsaftalerne, må det være, fordi regionerne har haft en opfattelse af, at det store pres på lægevagten efter klokken 16 kan skyldes, at patienter ikke har kunnet komme igennem til egen læge. Det er ikke noget, der er undersøgt, og det er en fortælling, som vi savner fakta på«.

National aftale

PLO havde oprindeligt ønsket at indgå en national aftale om lægevagten som en del af forhandlingerne om OK22, men det afviste Danske Regioner. Det blev dermed op til de enkelte regioner og regionale PLO-organisationer at forhandle aftalerne.

»Jeg ville stadig have foretrukket, at vi havde været i stand til at lave en national vagtordning, men der er ­regionerne bare forskellige. 1813 satte gang i en domino­effekt, og det var forudsigeligt, at den måtte ramme ­Region ­Sjælland, men jeg er positivt overrasket over, at vi i de tre vestdanske regioner stadig er i stand til at ­varetage vagt­arbejdet i så stort omfang, som vi gør med de nye aftaler«.

Tror du, I var kommet af med nattevagterne, hvis det havde været en national aftale?

»Det ved jeg ikke. Det er kontrafaktisk historieskrivning, men om nogle år bliver vi forhåbentlig flere praktiserende læger, og så håber jeg for borgernes skyld, at der ad åre kan komme en mere national og ensartet vagt­lægebetjening af borgerne. Jeg håber, at der kommer en bedre national styring af vores sundhedsvæsen, så der ikke kommer til at være så stor geografisk forskel på, hvordan man bliver betjent som borger. Det er mit overordnede ønske – og det gælder ikke kun lægevagten«.

Jørgen Skadborg fortæller, at PLO nu arbejder på at få en aftale på national basis om praktiserende lægers deltagelse i de vagtordninger, som regionerne styrer. En national aftale, som »ideelt set« bør være fælles og – ud over RLTN og PLO – inddrage både Yngre Læger og FAS. Skadborg håber, at en sådan aftale kan landes i løbet af et år.

Anders Kühnau om lægevagt 

Danske Regioner har ikke ønsket at kommentere de tre nyligt indgåede lægevagtsaftaler, men regionsrådsformand Anders Kühnau (S) siger på vegne af Region Midtjylland, at fokus nu er på at finde en model for den kommende akutte natordning fra 2024. Udgangspunktet i Midtjylland er, at ordningen så vidt muligt skal løses inden for den aktuelle økonomiske ramme, siger han i et skriftligt svar til Ugeskrift for Læger. 

Vi har bl.a. spurgt ham til hans syn på tilgængelighed i dagtid og vagtmodvilje. Spørgsmål og svar følger her:

De praktiserende lægers tilgængelighed nævnes i flere aftaler, bl.a. i Region Midtjylland. Mener du, at der er et problem med tilgængeligheden til akut sygdom i dagtiden hos de praktiserende læger i Region Midtjylland?

»Når tilgængelighed bliver nævnt i aftalen, så er det fordi, vi undervejs i forhandlingerne om den nye lægevagtsaftale drøftede, hvordan vi sikrer, at flere opgaver bliver løst om dagen. Det er vores vurdering, at høj tilgængelighed for behandling af akut opstået sygdom i dagtiden kan bidrage til, at færre patienter kontakter lægevagten om aftenen og natten. Høj tilgængelighed gavner patienterne, og minimerer presset på lægevagten udenfor almindelig åbningstid«, skriver Anders Kühnau.

Jakob Kjellberg mener, at der er en generel vagtmodvilje og en stærk søgning mod bedre work--life-balance. Oplever du også det i Region Midtjylland?

»Ja, vi oplever også, at lægerne har fået et tydeligere fokus på balancen mellem arbejde og fritid. Ét af PLO-Midtjyllands udgangspunkter for forhandlingerne om en ny aftale om lægevagten var da også netop trivsel for vagtlægerne f.eks. i forbindelse med vagtbelastning«.

I både Region Syddanmark og Region Nordjylland blev aftalerne påvirket af, at Region Midtjylland først havde indgået en aftale om overtagelse af nattevagterne. Det blev bl.a. nævnt, at det var nødvendigt med tilsvarende aftaler i de andre regioner af hensyn til rekrutteringen. Hvad siger du til, at aftalen i Region Midtjylland dermed kom til at udstikke en kurs for de andre regioner?

»I aftalen for overenskomsten om almen praksis står der, at regionerne med lægevagtsordninger skulle gå i dialog med de lokale PLO-organisationer om behovet for en modernisering af Lægevagten primo 2022. Det betød, at både Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland forhandlede om nye aftaler på samme tid. Der er jo sandsynligvis nok sket en vis afsmitning imellem aftalerne, og det tror jeg kan være godt for blandt andre borgernes fremtidige forståelse af, hvad Lægevagten tilbyder og hvordan den bruges rigtigt«, skriver Anders Kühnau.