Tilgængelighed
I de nye vestdanske lægevagtsaftaler understreges det, at de praktiserende læger skal være tilgængelige for deres patienter i egne klinikker i dagtiden. Det er en forpligtelse, lægerne i forvejen har qua via deres overenskomst.
»Det er kun rimeligt, at det bliver understreget«, mener Jakob Kjellberg.
»In real life har nogle læger været tilgængelige, men der er også andre, der ikke har været det. Det er i hvert fald ikke alle læger, der har fulgt ånden i overenskomsten på dette punkt«.
Jørgen Skadborg synes, at det er underligt, at fokus på lægernes tilgængelighed i egen praksis er blevet en del af lægevagtsaftalerne.
»Der har altid været stort politisk fokus på, at vi skal være tilgængelige, og at vi skal tage telefonen ved akut sygdom mellem klokken 8 og 16. Det regner jeg med, at vi bliver ved med at gøre, og jeg kan da undre mig en smule over, at man har haft behov for at fremhæve det i aftalerne. Det er en ekstra understregning af noget, som vi har aftalt i forvejen«, siger Jørgen Skadborg.
»Selvfølgelig skal patienterne kunne komme til deres egen læge fra 8 til 16, og hvis nogen synes, at det har været et problem, så skal det hermed være slået fast med syvtommersøm, at det skal patienterne selvfølgelig kunne. Når man har skrevet det ind i lægevagtsaftalerne, må det være, fordi regionerne har haft en opfattelse af, at det store pres på lægevagten efter klokken 16 kan skyldes, at patienter ikke har kunnet komme igennem til egen læge. Det er ikke noget, der er undersøgt, og det er en fortælling, som vi savner fakta på«.
National aftale
PLO havde oprindeligt ønsket at indgå en national aftale om lægevagten som en del af forhandlingerne om OK22, men det afviste Danske Regioner. Det blev dermed op til de enkelte regioner og regionale PLO-organisationer at forhandle aftalerne.
»Jeg ville stadig have foretrukket, at vi havde været i stand til at lave en national vagtordning, men der er regionerne bare forskellige. 1813 satte gang i en dominoeffekt, og det var forudsigeligt, at den måtte ramme Region Sjælland, men jeg er positivt overrasket over, at vi i de tre vestdanske regioner stadig er i stand til at varetage vagtarbejdet i så stort omfang, som vi gør med de nye aftaler«.
Tror du, I var kommet af med nattevagterne, hvis det havde været en national aftale?
»Det ved jeg ikke. Det er kontrafaktisk historieskrivning, men om nogle år bliver vi forhåbentlig flere praktiserende læger, og så håber jeg for borgernes skyld, at der ad åre kan komme en mere national og ensartet vagtlægebetjening af borgerne. Jeg håber, at der kommer en bedre national styring af vores sundhedsvæsen, så der ikke kommer til at være så stor geografisk forskel på, hvordan man bliver betjent som borger. Det er mit overordnede ønske – og det gælder ikke kun lægevagten«.
Jørgen Skadborg fortæller, at PLO nu arbejder på at få en aftale på national basis om praktiserende lægers deltagelse i de vagtordninger, som regionerne styrer. En national aftale, som »ideelt set« bør være fælles og – ud over RLTN og PLO – inddrage både Yngre Læger og FAS. Skadborg håber, at en sådan aftale kan landes i løbet af et år.
Anders Kühnau om lægevagt
Danske Regioner har ikke ønsket at kommentere de tre nyligt indgåede lægevagtsaftaler, men regionsrådsformand Anders Kühnau (S) siger på vegne af Region Midtjylland, at fokus nu er på at finde en model for den kommende akutte natordning fra 2024. Udgangspunktet i Midtjylland er, at ordningen så vidt muligt skal løses inden for den aktuelle økonomiske ramme, siger han i et skriftligt svar til Ugeskrift for Læger.
Vi har bl.a. spurgt ham til hans syn på tilgængelighed i dagtid og vagtmodvilje. Spørgsmål og svar følger her:
De praktiserende lægers tilgængelighed nævnes i flere aftaler, bl.a. i Region Midtjylland. Mener du, at der er et problem med tilgængeligheden til akut sygdom i dagtiden hos de praktiserende læger i Region Midtjylland?
»Når tilgængelighed bliver nævnt i aftalen, så er det fordi, vi undervejs i forhandlingerne om den nye lægevagtsaftale drøftede, hvordan vi sikrer, at flere opgaver bliver løst om dagen. Det er vores vurdering, at høj tilgængelighed for behandling af akut opstået sygdom i dagtiden kan bidrage til, at færre patienter kontakter lægevagten om aftenen og natten. Høj tilgængelighed gavner patienterne, og minimerer presset på lægevagten udenfor almindelig åbningstid«, skriver Anders Kühnau.
Jakob Kjellberg mener, at der er en generel vagtmodvilje og en stærk søgning mod bedre work--life-balance. Oplever du også det i Region Midtjylland?
»Ja, vi oplever også, at lægerne har fået et tydeligere fokus på balancen mellem arbejde og fritid. Ét af PLO-Midtjyllands udgangspunkter for forhandlingerne om en ny aftale om lægevagten var da også netop trivsel for vagtlægerne f.eks. i forbindelse med vagtbelastning«.
I både Region Syddanmark og Region Nordjylland blev aftalerne påvirket af, at Region Midtjylland først havde indgået en aftale om overtagelse af nattevagterne. Det blev bl.a. nævnt, at det var nødvendigt med tilsvarende aftaler i de andre regioner af hensyn til rekrutteringen. Hvad siger du til, at aftalen i Region Midtjylland dermed kom til at udstikke en kurs for de andre regioner?
»I aftalen for overenskomsten om almen praksis står der, at regionerne med lægevagtsordninger skulle gå i dialog med de lokale PLO-organisationer om behovet for en modernisering af Lægevagten primo 2022. Det betød, at både Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Midtjylland forhandlede om nye aftaler på samme tid. Der er jo sandsynligvis nok sket en vis afsmitning imellem aftalerne, og det tror jeg kan være godt for blandt andre borgernes fremtidige forståelse af, hvad Lægevagten tilbyder og hvordan den bruges rigtigt«, skriver Anders Kühnau.