Lægevagten er i opbrud. De praktiserende lægers vagttjeneste er i disse år under et massivt pres fra omverdenen, og opbakningen blandt lægerne til at deltage i lægevagten er faldende i alle regioner.
Det viser en rundringning, som Ugeskrift for Læger har foretaget til de regionale PLO-formænd.
Lægevagten er i den senere tid blevet ramt af en giftig cocktail af negative historier i medierne, massivt arbejdspres i egen praksis samt et faldende antal praktiserende læger til at dække vagterne.
Til oktober næste år er halvdelen af landets praktiserende læger fri for forpligtelsen til at have lægevagt. Det har sat gang i en dominoeffekt i de tre vestdanske regioner, hvor flere og flere læger taler for at få en lignende ordning. I november har de tre vestdanske regioner derfor alle indkaldt til medlemsmøder for at finde ud af, om medlemmerne ønsker at fortsætte med den nuværende ordning, hvor PLO driver lægevagten.
Der er behov for at modernisere lægevagten, hvis vi skal sikre en robust og realistisk lægevagt, der fortsat har opbakning fra vores medlemmer, lyder meldingen fra de regionale PLO-formænd. En modernisering, der kan medføre, at nogle patienter må vente længere i telefonen og vil få længere til en lægevagtskonsultation, men som også vil indebære digitale nyskabelser til gavn for læger og patienter.
Besværlig lægevagt
Det er en ond cirkel. Og det bider sig selv i halen.
Charlotte Lønskov Jensen er formand for PLO Nordjylland, og hun er bekymret:
»Vi er pressede i lægevagten. Vi har 20 procent flere kontakter nu end normalt på denne årstid, ventetiden er steget, og det gør, at vi er blevet sat under et enormt pres«.
Kan I ikke bare arbejde mere og sætte flere læger på vagt?
»Det synes vi dårligt, at vi kan. Vi har travlt i dagtid, og vi har ikke mere krudt at give af, når vi skal holde vores egne klinikker åbne for patienterne. Vi er 283 vagtlæger heroppe, og bare for at dække en enkelt weekend har vi 80 læger i gang i lægevagten. Der er mange ledige vagter på vagtbørsen, folk melder sig syge, og andre bliver pålagt vagter i stor stil. Presset gør, at opbakningen bliver mindre. Det kan vi godt mærke, og derfor har vi brug for at spørge vores medlemmer, om de stadig bakker op om lægevagten«, siger Charlotte Lønskov Jensen.
Der sker også noget i tiden. En bevægelse væk fra maratondage og prioritering af karriere på bekostning af familie og børn. Den bevægelse popper op i det nordjyske.
»De praktiserende læger, der er under 50 år, er mere optagede af familieværdier, og de ser ikke lægevagten som en naturlig del af det at være praktiserende læge. Mange yngre synes bare, at lægevagten er besværlig«, siger Charlotte Lønskov Jensen.
Hvad synes du selv om det, hvis I ikke fortsætter med at stå for lægevagten?
»Hvis der ikke er opbakning til lægevagten, er det sådan, det er. Men personligt synes jeg, det vil være skidt. Jeg er bange for, at det vil betyde øget pres for, at vi skal øge tilgængeligheden og holde længere åbent i dagtid. Samtidig vil vi heller ikke kunne holde os helt så skarpe på det akutte, som også er en væsentlig del af vores fag. Det synes jeg vil være en skam«.
Modernisering af lægevagt
I Region Midtjylland har den regionale PLO-formand, Henrik Idriss Kise, været travlt optaget af møder i den senere tid. Sammen med resten af bestyrelsen har han forberedt et oplæg til en modernisering af lægevagten, som skal drøftes på et medlemsmøde i PLO Midtjylland den 28. november.
I oplægget til modernisering slækkes der på de nuværende meget høje krav til kvaliteten af lægevagtsbetjeningen, og der bliver set på andre muligheder for at få flere læger ind i lægevagten. Oplægget indeholder også ændrede servicemål og ændringer ved konsultationssteder og besøgsområder, men der er også nyskabelser som for eksempel en akutknap til hastende sager.
»Vi er nødt til at ændre på definitionen af serviceniveauet og mere tale om tryghedsniveauet for patienterne, for vi bliver færre praktiserende læger, og de læger, vi har, ønsker færre vagter. Når man er meget presset i sin hverdag, falder opbakningen til lægevagten«, siger Henrik Idriss Kise.
Hvordan kan I mærke, at opbakningen falder?
»Det hører vi fra kollegaerne – på medlemsmøder og når vi i øvrigt har kontakt til dem. Den enorme travlhed i dagtiden gør, at kollegaerne ændrer fokus, og når de samtidig kan følge, at kollegaerne i Region Hovedstaden og snart Sjælland ikke har nogen vagter overhovedet, så falder opbakningen yderligere i Region Midt«.
PLO-Midtjylland lægger i sit oplæg til modernisering op til, at en ny lægevagtsaftale skal baseres på en form for »frivillighed« for de praktiserende læger. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at afsætte sine – efter overenskomsten forpligtede – vagter. Oplægget skal drøftes med Region Midtjylland, fordi ændringerne vil kræve nye regionale aftaler og nye tilførte ressourcer, siger Henrik Idriss Kise.
»Det er kun regionen, der kan opsige lægevagtsaftalen. Det kan PLO ikke. Jeg håber, at det kan lykkes at opnå en aftale, der er så god, så vi kan redde lægevagten. Men ellers må PLO-Midtjylland gå i en retning, der ligner den, de har fået i Region Sjælland«.
Ikke nok læger
I Region Syddanmark er det hidtil lykkedes at køre med en lægevagtsordning, hvor det er frivilligt for de praktiserende læger at deltage. Læger bliver ikke pålagt vagter, men kan betale ekstra til puljen, så andre kan tage vagterne, fortæller Birgitte Ries Møller, formand for PLO Syddanmark. I øjeblikket kører halvdelen af de praktiserende læger i Region Syddanmark lægevagt.
Men den frivillige ordning er begyndt at vakle, og forhandlinger mellem PLO og regionen om at modernisere lægevagten går i gang i den nærmeste fremtid.
»Vores aftale er fra 2007, og vi er i en anden virkelighed i dag. Vi ønsker at bruge færre lægeressourcer på lægevagten, for vi har ikke læger nok til det serviceniveau, vi har i dag. Verden har også ændret sig. Vi har ikke længere brug for så mange fysiske fremmødekonsultationer, for vi ser flere patienter på video, og patienterne ønsker heller ikke at køre ud, medmindre det er nødvendigt«, siger Birgitte Ries Møller.
En modernisering, der kan sikre et trygt og godt arbejdsmiljø, er ikke mindst nødvendig af hensyn til rekruttering af yngre praktiserende læger, påpeger hun.
»Det er en anden type læger, vi har i dag, og lægevagten skal passe bedre ind i den unge læges virkelighed. De unge er mere bange for at begå fejl, og de har brug for mere opbakning og sikkerhed end læger af den gamle skole. Sådan er det. Samtidig er de unge også meget optaget af work-life-balance, og de er pressede, fordi de ofte kører to karrierer i familien«, siger Birgitte Ries Møller.
Den 2. november er der indkaldt til ordinært medlemsmøde med særligt fokus på lægevagten og på medlemmernes ønsker. Birgitte Ries Møller siger, at hun godt er klar over, at medlemmerne er svært pressede over hele linjen. Det er ikke kun de unge.
»Opgaverne er de senere år blevet presset ned over almen praksis uden ordentlige aftaler, og det kan mærkes på opbakningen til lægevagten. Vi kan ikke være andet bekendt end at spørge medlemmerne, om vi skal fortsætte«, siger hun.
Møgsager i medierne
I den senere tid har der været en del dårlig medieomtale af lægevagten. Først med kritik af honoreringen og for korte samtaler med patienterne, dernæst med fokus på for sen diagnostik af patienter med kødædende bakterier. De dårlige sager kan aflæses kontant i lægevagten over hele landet.
I form af længere ventetider på telefonen og færre læger, der er interesserede i at være lægevagt.
»Vi kan se, at mange især unge læger er holdt op med at køre lægevagt efter medieomtalen. Til næste gang er der 40 færre læger tilmeldt vores lægevagt«, siger Birgitte Ries Møller og fortsætter:
»Møgsagerne har i høj grad påvirket vores arbejde i lægevagten. Sammen med indførsel af videokonsultation har det ført til, at vi bruger 30 procent længere tid på at tale med patienterne i telefonen. Vi har ikke flere læger end dem, vi har, og når vi skal bruge mere tid på den enkelte patient, bliver der længere ventetid på telefonen. Det er en naturlig konsekvens«, siger Birgitte Ries Møller.
Samme melding lyder fra de andre PLO-regioner.
Charlotte Lønskov Jensen fra Nordjylland:
»Møgsagerne i medierne har gjort noget ved den måde, vi arbejder på. Vi bruger mere tid på at snakke med patienterne, og vi skriver mere i journalerne for at dække os ind. Det går der tid med, og så bliver ventetiderne endnu længere. Mange bliver også lidt opgivende og tænker, at hvis det skal være på den måde, så har de ikke lyst til at være lægevagt mere. Det bliver for surt, og det gør, at tolerancen for, hvor meget ekstra man vil give, bliver mindre. Det kan vi mærke. Vi føler, at vi hele tiden er spydspids for folks frustrationer«.
Henrik Idriss Kise fra Midtjylland:
»Den tid, vi snakker med patienter i telefonen, er steget med 30 procent på et år. Det skyldes flere ting; indførsel af videokonsultation, at sygehusene er blevet pressede, så vi må bruge mere tid på at få patienter indlagt samt mediesagerne. Vi er simpelthen blevet mere forsigtige«.
FYAM ønsker mere fleksibilitet
28-årige Thomas Benfeldt Purup er i øjeblikket i gang med hospitalsblokken i sin hoveduddannelse i almen medicin. Han kører lægevagt ved siden af sit arbejde på Aarhus Universitetshospital i Skejby, og det kan han godt lide.
»Det giver mig mulighed for at møde patienterne hjemme hos dem selv, og det synes jeg giver et bedre indblik i, hvem det er, vi behandler. Det er vigtigt for mig, fordi jeg gerne vil have min egen praksis, og vi ved jo, at en god relation til patienten er så vigtig i praktiserende lægers arbejde«, siger han.
Men Thomas Benfeldt Purup kan godt forstå, at stadig flere er begyndt at stille spørgsmål ved deres fortsatte deltagelse i lægevagten.
»Lægevagten bør omorganiseres og indeholde langt mere fleksibilitet, end den gør i dag. For jeg tror, at der er mange – både praktiserende læger og yngre læger – som godt kan lide lægevagtsarbejdet. Men med en arbejdsuge på over 40 timer er det nødvendigt med mere fleksibilitet, hvis man skal kunne holde til det på den lange bane«, siger han.
Thomas Benfeldt Purup er formand for FYAM (Forum for Yngre Almenmedicinere i DSAM), som for nylig gennemførte en undersøgelse af uddannelseslægers ønsker til deres fremtidige arbejdsliv. Selv om kun cirka 100 deltog i undersøgelsen, var tendensen, at mange yngre læger efterspørger et arbejdsliv, der giver plads til en god balance mellem arbejde og familieliv.
I undersøgelsen blev der også spurgt til, hvilke forhold der har betydning, hvis man skal købe praksis i et område med mangel på læger. Her kom »mulighed for at fravælge lægevagt« ind som en af topscorerne, idet 81 procent svarede, at det havde »stor« eller »meget stor« betydning for dem.
»Mange yngre læger vil gerne have en fleksibel ordning, hvor man kan tilvælge vagter, men ikke bliver pålagt vagter. Vi skal have den der work-life-balance til at gå op. Jeg er gift, og jeg kan sagtens se mig selv i lægevagten, men jeg ved også godt, at når min hustru og jeg en dag får børn, så skal der skæres ned et sted – og det er svært at skære ned i sin egen praksis«, siger Thomas Benfeldt Purup.
Lægger pres på resten af landet
Patienter er alle dage blevet syge uden for lægens åbningstid, og de praktiserende læger har i diverse forskellige organisationsformer kørt ud og tilset de syge. Men i 2014 blev der sat en kæp i hjulet på den historie, da Region Hovedstaden til PLO’s store fortørnelse oprettede 1813.
Dengang frarådede PLO sine medlemmer at tage vagter i 1813, og medierne kunne berette om læger, ansat i 1813, der ikke turde ikke stå frem med navn, fordi de frygtede repressalier. I dag er billedet vendt helt på hovedet.
»Årene er gået, og jeg hører ikke fra nogen, at de vil have lægevagten tilbage. Vi har travlt nok i vores egne klinikker. Der er nogle læger, der gerne vil have vagter i 1813, men det kan de jo bare tage. Det er ikke noget problem«, siger Peder Reistad, der er formand for PLO Hovedstaden.
Han tilføjer:
»Vi er nødt til at omskrive PLO’s akutpolitik, hvor der står, at lægevagten er en kerneopgave for os, for vi har ikke lægevagt i hovedstaden, næste år ryger den også i Region Sjælland, og vi ved ikke, hvordan det kommer til at gå i de andre regioner. Fremtiden ser broget ud. De ældre læger er vokset op i en kultur, hvor akutarbejdet var naturligt, men de yngre går efter mindre arbejdsbelastning og bedre tid til at passe deres børn«.
På Sjælland er den regionale PLO-formand Camilla Høegh-Guldberg tilfreds med, at det i sommer lykkedes at indgå en aftale om, at regionen gradvist overtager lægevagten. I øjeblikket er der en overgangsordning, hvor de sjællandske læger stadig skal have vagter, men fra 1. oktober næste år overgår lægevagten til regionen. Herefter kan de praktiserende læger stadig tage lægevagter, men de er ikke forpligtede til det.
»Både vi og regionen har indset, at vi står på en brændende platform med lægemangel, hvor lægevagtsforpligtelsen både skader fastholdelse og rekruttering. Med aftalen er vi stadig på hælene, men nu kan vi se lys for enden af tunnelen«, siger hun.
Camilla Høegh-Guldberg er bevidst om, at den aftale, hun har indgået, kan få betydning for resten af landet.
»Nu er lægerne i den østlige halvdel af landet vagtfri, mens de stadig har vagtforpligtelse i den vestlige halvdel, og vi er godt klar over, at det sætter vores nationale overenskomst under pres. Det indebærer måske også en ændret selvopfattelse for PLO«, siger hun.
»Jeg må indrømme, at jeg ikke havde regnet med, at det skulle være på min vagt, at vi skulle skrive under på en aftale, hvor vi afsagde lægevagten. Jeg har været praktiserende læge i snart 20 år, og for mig har lægevagten altid stået som en naturlig del af vores arbejdsliv. Jeg mener også, at vi er de bedste til at visitere, fordi vi er uddannet til det. Jeg står inde for aftalen, og jeg er glad for at have indgået den, men det var også lidt vemodigt« erkender Camilla Høegh-Guldberg.
Ønsker frivillig lægevagt
38-årige Ninna Schultz Askou fra Aalborg er glad for at være lægevagt:
»Lægevagten giver rigtig god mening for mig. Jeg kan godt lide de akutte problemstillinger, og når jeg går hjem fra en vagt, har jeg det ofte sådan, at jeg virkelig føler, at jeg har gjort en forskel for patienterne«.
Den 1. december bliver Ninna Schultz Askou speciallæge i almen medicin. Hun vil gerne købe sig ind i en praksis, når hun har fundet den rette, men samtidig er hun også lidt spændt på, hvordan det vil blive med de lægevagtsforpligtelser, der følger med købet af ydernummer.
»Som uddannelseslæge er jeg ikke blevet pålagt vagter, men jeg har kunnet ønske vagter, som passer ind i mit og min families liv, så jeg for eksempel har haft færre vagter, når min mand er på udlandsrejse, eller når jeg har været gravid. Det er dejligt at kunne skrue op og ned for vagterne, som det passer, og vi får vagtplanerne to-tre måneder i forvejen, så vi kan planlægge. Jeg har ofte ønsket og fået vagtfrihed i ferier og helligdage, mens jeg andre år har budt ind på vagter i ferier, afhængigt af vores private planer«, siger Ninna Schultz Askou.
Hun er gift og har to små børn på tre og seks år. Derfor er hun bekymret over en fremtid som praktiserende læge, hvor hun kan blive pålagt vagter på tidspunkter, der kolliderer med hendes øvrige aktiviteter – både på arbejde og privat. Ninna Schultz Askou fortæller, at de tre speciallæger, der arbejder i den klinik, hun er ansat i, alle har ønsket fri for lægevagter i skolernes vinterferie. Men det lykkedes kun for den ene af dem.
»Lige så snart man har et ydernummer, er man forpligtet til at tage vagter. Når man er nystartet i praksis, er der mulighed for vagtfrihed i en periode, og det vil jeg i hvert fald benytte mig af for at få ro til de mange nye opgaver. Men jeg er spændt på, hvordan det vil blive, når jeg får ydernummer og praksis. Som situationen er lige i øjeblikket, får folk vagter, de ikke ønsker – også i julen. Det ser jeg ikke frem til. Jeg ønsker, at lægevagten bliver frivillig for os«, siger Ninna Schultz Askou.
LÆS OGSÅ
Ballade i lægevagten – »Vi er efterladt her som Last Man Standing«
Lægen, der tabte sit hjerte til lægevagten – og til taxachaufføren
