11-årige Tristan har fået en hjernetumor. Vi følger ham kort fra de første symptomer, hvor han falder om i skolegården, fordi benene svigter, til hjemmet hvor han bor alene med sin mor, og skanningsvar hos den rare professor Clark, der forklarer ham om Arbor Vitae, livets træ, som vi alle har i hjernen, og om den knude, der truer hans. Herefter til indlæggelsen hvor han får kemo – »en slags magisk eliksir, der kan forhindre knuden i at vokse«.
På sygehuset møder Tristan pigen Ada, som også har kræft. Og som er blevet helt skaldet efter kemo.
En nat på sygehuset har Tristan et syn, hvor han ser Ildens sværd. Kort efter bliver han hentet af Høg og Ørn, over regnbuen til Alfgaard – hvor han sammen med Ada skal hjælpe med at redde verden. Livets træ er nemlig truet! Den onde Drage Nidhøg, hersker af intetheden, er vågnet og gnaver i dets rødder. De eneste, der kan redde verden nu, er Ildens søn og Isens datter. Tristan og Ada. Det fortæller profetien.
Men først skal de have fat i Ildens Sværd og Isens Stav, der vogtes omhyggeligt i henholdsvis kæmpernes og elvernes verden.
I Alfgaard og på deres vej møder Tristan og Ada forskellige magiske væsner – gode som onde, og de skal træffe store, svære beslutninger. De må være både venlige, hurtige og kloge, hvis det skal lykkes at opfylde profetien. I deres mission får de hjælp af bl.a. de syv vogtere af Livets træ, anført af Alfdir, kæmpen Landron og elverdrengen Solmark med hans familie.
Rejsen til Alfgaard og kampen mod det onde, som truer livet træ, bliver et smukt og for børn håndgribeligt symbol på Tristans kamp mod kræften.
Professor Clark støtter Tristan i hans oplevelser– som hjernen har skabt dem.
»Alt, hvad vi oplever og sanser, er et resultat af aktiviteten i vores hjerne. Så hvordan kan nogen oprigtigt afgøre, om det, andre sanser, er rigtigt eller forkert?«.
Bøgerne er interessante med lægeøjne, fordi de forsøger at tegne oplevelsen af kræft fra et barns perspektiv og i et sprog, som børn forstår. Det fantastiske eventyr i Alfgaard bliver for børnene det essentielle, akkurat som Nangijala i Astrid Lindgrens »Brødrene Løvehjerte«. Jo ældre børnene bliver, desto mere vil de forstå og forholde sig til det, Tristan går igennem før og efter rejsen til Alfgaard. Fortællingen er eksistentiel på børneniveau i forhold til oplevelserne, frygten for døden og kampen mod det onde og kræften.
Jeg læste bøgerne for vores tre drenge i alderen 5-9 år, og de var alle enormt opslugt af fortællingen – hver på deres niveau. De smukke illustrationer af Rasmus Jensen underbygger farverigt og fantasifuldt universet, som minder lidt om den nordiske mytologi.
Disse bøger bør indgå i enhver børnebogsamling – ikke mindst på de pædiatriske afdelinger og hos børn, som enten selv eller i omgangskredsen har kræft tæt inde på livet.
Interessekonflikter: ingen
Fakta