»Intet som før« er ikke en særudstilling, men en vejviser gennem Statens Museum for Kunst med det formål at vise nogle værker fra museets permanente samling med relation til både tidligere epidemier og den igangværende COVID-19-epidemi. Relationen findes enten i motivvalg, kunsternes personlige erfaringer eller tidsåndens påvirkning fra de store epidemier.

Udstillingen er konceptualiseret og kurateret af en gruppe af museets medarbejdere fra alle afdelinger, dvs. tidlig europæisk kunst, dansk og nordisk kunst fra 1750-1900, fransk kunst, dansk kunst efter 1900 og sågar Skulpturgården, så de i alt 25 udvalgte værker er fordelt i hele huset.

Det første billede er naturligt nok et portræt af den hellige Skt. Corona, malet under den store pesttid i 1300-tallet. Hun var helgen for økonomiske affærer, men påberåbes nu igen pga. COVID19’s økonomiske belastninger. Også andre værker har motiv fra følgevirkningerne efter epidemier. To 1600-talsbilleder viser hen til sociale excesser som druk og spil eller fællessang, som også nu er genopfundet.
C. W. Eckersbergs øde landskaber fra hans rejse til Rom var faktisk forårsaget af en nylig stor koppeepidemi, og tilsvarende illustrerer flere andre værker den distance og ensomhed, som sygdommene tidligere og nu igen medførte, eksempelvis Vilhelm Hammershøjs fine billede af Christian V-rytterstatuen på Amalienborg.
Tuberkulosens hærgen fra midt i 1800-tallet er med stor indlevelse illustreret af Ejner Nielsen i »Og i hans øjne så jeg døden« og med social indignation hos Harald Slott-Møller i »Fattigfolk«. Sygdommen berørte også mange i nyere tid og bliver ud fra personlige erfaringer mere abstrakt udtrykt hos Asger Jorn i »Livshjulet« og hos Sonja Mancoba i »A l’écoute du silence«.

Den nye erkendelse af, at sygdomsbekæmpelse havde behov for sociale forbedringer, for lys, luft og hygiejne, lyser ud af Peter Hansens »Legende børn på Enghave Plads«. Også aids-epidemien får en smuk påmindelse i Elmgreen & Dragsets installation af en hospitalsstue med tre udmarvede unge mænd.

Alle kunstværkerne er ledsaget af forklarende og uddybende tekst fra en af museets medarbejdere, hvilket bidrager fint til forståelse af værkets budskab.

Udvælgelsen af disse meget forskellige værker er tydeligt påvirket af den aktuelle nedlukning af sociale relationer, af hjemmearbejde, isolation og savn af fysisk kontakt med andre, måske smukkest illustreret ved en lille barnehånd på ryggen af en antik knælende Afrodite. Andre dele af udvælgelsen er mere præget af kunsthistorisk insiderviden som f.eks. i Jens Juels berømte billede af Niels Ryberg, hvis søn døde efter variolation.

Ikke desto mindre skal museet roses for med rettidig omhu at have etableret en original, alsidig og spændende skattejagt efter de udvalgte billeder rundt i alle dele af samlingen. Herved bliver man også mødt af og påmindet om de mange andre fine billeder, der hænger i de samme sale, og påmindet om værdien af vores fælles nationale kunstskat. Vi bør alle besøge den oftere.

Interessekonflikter: ingen.

Læs også

Filmanmeldelse: »Den fine fortælling med suspense og forløsning kendetegner den gode forfatter og filmmager«

Serieanmeldelse: Charité, 2. sæson

Boganmeldelse: »Et vellykket liv på alle måder, indtil sygdommen rammer«

Boganmeldelse: »Bogen henvender sig til alle, der har interesse i livet, medmenneskelighed og hjælpegerning«