Forfatteren, der er kulturjournalist, blev i 2012 opereret for en hjernetumor – et meningeom – placeret i frontallappen. Tumoren havde formentlig udviklet sig over en årrække, men karakteristisk nok ikke givet symptomer, før de kom uspecifikt snigende. Han blev træt, spiste alt for meget, blev forgrovet i sociale samvær, impulsstyret og mistede noget af dømmekraften. Først da der kom synsforstyrrelser, blev tumoren opdaget og hasteopereret.
I bogen gives et kort rids af livshistorien indtil da. Det vellykkede og travle liv i medieverdenen – længst i DR. Interview med verdensberømtheder, direkte udsendelser i TV-avisen fra kulturens brændpunkter, solidarisk og kærlig hustru samt gode børn. Et vellykket liv på alle måder, indtil sygdommen rammer.
Herefter skildres sygdomsperioden med beslutningen om en akut operation, fuldt ud bevidst om risici for handikap eller død. Øjeblikket, før han forsvinder ind i narkosen uden sikkerhed for at vågne op, er beskrevet usentimentalt og bevægende, og skildringen gentages flere gange som det helt afgørende vendepunkt i livet.
Vejen tilbage til dagligdagen og på sigt arbejdet er fortalt som et hårdt slid, der kræver alle hans kræfter. Arbejdspladsen, DR, er forstående og hjælper ham godt tilbage. Men der lægges ikke skjul på, at der er følgetilstande ikke mindst i forhold til at multitaske og til at udholde de uforpligtende sociale kontakter i ret lang tid. Kræfterne må koncentreres om familie og arbejde.
Der kommer et tilbagefald i 2015. Det var helt uventet for forfatteren, der troede sig radikalt opereret og rask. Selv om den nye operation var vellykket og skaderne begrænsede, sætter det et nyt kompas for livet. Risikoen for fornyede tilbagefald er nu latent til stede i bevidstheden, og sygdommen er blevet kronisk.
Oplevelser med sundhedsvæsenet skildres på godt og ondt. Der gik lang tid, før sygdommen blev erkendt, hvilket forfatteren accepterer som et vilkår. Da sygdommen blev opdaget, var behandlingen akut og effektiv, og han udtrykker taknemmelighed over det.
Bogen slutter med nogle samtaler med kollegaer som led i en form for bearbejdning. Det virker som den svageste del af bogen. Til gengæld formidles nogle væsentlige betragtninger om eksistensielle vilkår i forhold til at leve med kronisk sygdom og de indbyggede risici for tilbagefald, som mange kan have glæde af.
Hele skildringen er nøgtern og ikke romantiserende. Forfatteren ville helst have været foruden sin sygdom. Men han finder det vigtigt at videregive erfaringer, som andre kan spejle sig i, ikke blot mennesker med hjernetumor, men alle med kroniske sygdomme. Den er velskrevet og læseværdig.
Læs mere
Boganmeldelse: »Et grundigt indblik i en ofte usynlig og overset gruppe mennesker«
Boganmeldelse: »Nøglen til succes og fremskridt er fejl – hvis man vel at mærke vil lære af disse«