Boganmeldelse: »Nøglen til succes og fremskridt er fejl – hvis man vel at mærke vil lære af disse«

En yderst velskrevet bog, der giver et unikt indblik i, hvilke mekanismer der ligger bag en succes eller et fremskridt. Det kræver nemlig, at man er villig til forandring, indrømmelser og fiaskoer. Forskellige professioner har gennem tiderne tilegnet sig unikke metoder til at håndtere fejl og fiaskoer. Det er langtfra alle som har medført den succes, man har tilstræbt.

Nøglen til succes og fremskridt er fejl – hvis man vel at mærke vil lære af disse. Vi laver alle fejl, dvs. vi kan potentielt alle bidrage til fremskridtet, men det er langtfra os alle, der kan omsætte fejl til succes. Som individ kan man anskue fejl på to måder. En fejl kan være en udfordring man ønsker at løse – man tager det ikke personligt. En fejl kan også ses som et nederlag, hvorfor man undgår at prøve – man tager det personligt hver gang. Forskellen på disse to typer er, om man er villig til at løbe den risiko, det kan være at fejle for at opnå succes. I så fald kan man lære af sine fejl og forbedre sig for hver gang. Den første type beskriver David Beckham, der havde mere end 1.000 fejlafleverede skud, før end han scorede sit første mål.

Individet kan ikke stå alene i forhold til at opnå succes – hver profession eller virksomhed har sin egen kultur, der danner rammen for det enkelte individ. Der er mange eksempler på, hvordan fejl kan medføre fremskridt, men også skyld og skam. Her nævnes blandt andet luftfarten, hvor den sorte boks har været tænkt som et værktøj til læring og udvikling, men som indimellem også har været brugt til at anklage den enkelte pilot. På hospitalerne er fejl ofte et stort tabu, og ligefrem en trussel for den enkelte, hvorfor man tier. Dermed mister vi et stort potentiale for læring. For at opnå muligheden for at lære af sine fejl, kræver det, at man kan indrømme fejl. I Danmark har vi længe anvendt et system til indberetning af utilsigtede hændelser administreret af Styrelsen for Patientsikkerhed. Et system, som oprindeligt var tiltænkt til at forbedre kvaliteten af patientbehandlingen. I dag er fokus desværre mere rettet mod ansvarliggørelsen af et enkelte individ i sundhedsvæsnet.

Videnskab er bygget på at teste hypoteser for fejl – det er lægevidenskab fremragende til med mange års udvikling af kliniske trials og randomiserede forsøg.

Træder lægen i stedet ud af denne rolle og går på operationsgangen, så er det ikke længere en acceptabel tankegang. Her begås ikke fejl og langt sjældnere indrømmes disse.

Læger er ikke de eneste, der er opdraget til ikke at fejle – det samme kan ses i retssystemet. Ved udviklingen af PCR-teknikker og DNA-undersøgelser var der mange sager, som viste sig ikke at være dømt korrekt. Uskyldige blev henrettet, eller skyldige blev ikke dømt. At lade disse retssager gå om krævede som det første, at systemet accepterede, at der kunne være sket en fejl. Dernæst skulle de acceptere, at fejlen var sket, for at have tillid til laboratoriets DNA-bevis. I mange sager formåede man ikke dette, hvilket har bevirket, at uskyldige forsat er indsat, nogle henrettet.

Kompleksiteten i disse eksempler er store og løsningen måske ikke enkel. Der er ingen endelig løsning på, hvordan vi som samfund skal lære af fejl i håbet om at opnå fremskridt og succes, men denne bog giver bestemt inspiration til diskussion.

Som yngre læge i et dansk sundhedsvæsen kan man kun håbe, at de enkelte afdelinger og hospitaler formår at styrke rammerne for en optimal læring og faglig udvikling. Det vil dog alt andet lige også afhænge af, hvordan praksis hos Styrelsen for Patientsikkerhed udvikles. Forhåbentlig kan den holde fokus på anerkendelsen af fejl og læring fremfor fremhævelsen af det enkelte individ og dets ansvar.

Interessekonflikter: ingen

Boganmeldelse: »Nøglen til succes og fremskridt er fejl – hvis man vel at mærke vil lære af disse«

Fakta

Læs mere