Skip to main content

De renfærdige - Fortællingen om Novo Nordisk

»De renfærdige« af forfatter Hanne Sindbæk er fortællingen om de mennesker, begivenheder og produkter, der skabte Novo Nordisk. Bogen bygger på omfattende research og interviews med nulevende hoved- og nøglepersoner i og omkring virksomheden, og er ifølge anmelder Jens Peter Gøtze læseværdig for den danske lægestand.

Cover: Politikens Forlag
Cover: Politikens Forlag

Jens Peter Gøtze ​professor i kardiovaskulær endokronologi Rigshospitalet

5. aug. 2020
3 min.

»De renfærdige. Fortællingen om Novo Nordisk« er en fortælling om Novo Nordisk som virksomhed: fra den tidlige begyndelse med doktorerne Krogh og Hagedorn og insulin til nutidens komplekse medicinalvirksomhed. Fortællingen er skrevet af journalisten Hanne Sindbæk og opbygget af 12 kapitler, som hver især bærer navn på hovedpersonerne i de pågældende kapitler.

Bogen er læseværdig for den danske lægestand. Selvom bogen fortæller historien på sin helt egen måde, hvor offentlige instanser og NGO’er generelt omtales som blokader og forhindringer, repræsenterer fortællingen en synsvinkel, som bør interessere læger. Medicinalindustri og lægegerning vil altid være tæt koblede, og ligegyldigt hvor »renfærdig« man måtte føle sig, er medicin nu engang lægens gode ven. Uden medicin er lægegerningen i bedste fald svært reduceret.

Bogens historiske gennemgang af de tidlige dage med insulin fascinerer stadigvæk. Historien indeholder alle de elementer, der gør forskning og udvikling relevant. Og oplevelsen af at for første gang kunne behandle en ellers dødelig sygdom må være ubeskrivelig. Bogens senere gennemgang af firmaet, især efter sammenlægningen af Nordisk og Novo, halter lidt mere. At gennemgå en tid med hovedpersoner, der fortsat er aktive, kan formentlig begrænse mulighederne for fortællingen.

Bogen lider af mangler i forhold til forskning og samarbejde med universitetsmiljøet. Det er en skam, da netop dette samarbejde har haft stor betydning for både firmaet og for universitetslivet. Fortællingen om koagulationsfaktor VII (senere Novoseven) og glukagonlignende peptid (senere Victoza) er særligt uheldige, hvor den udenforstående læser næsten får indtryk af, at opdagelserne lå inden for firmaets mure. Professor Jens Juul Holst er blot nævnt i en enkelt sætning som en »samarbejdspartner«. Ditto er opdagelsen af koagulationsfaktor VII som behandling fra Malmø, hvor koagulationsforskningen havde kronede dage med og efter den legendariske Inga Marie Nilsson. Hun var indstillet til Nobelprisen flere gange, men nævnes ikke.

Bogens mest interessante aspekt for læger er den kulturelle fortælling. På den ene side at skulle agere som en benhård – til tider kynisk – virksomhed og samtidig opretholde et fokus på, at udvikling af ny medicin er til gavn for patienter. Igen tjener insulinhistorien som et smukt eksempel: Før insulin som behandling var døden lige for, med nutidens insulinprodukter er livet for patienter med diabetes forlænget med mange dekader.

Interessekonflikter: Anmelder har som dreng banket på en hoveddør på Dronninggårds Allé, hvor en venlig ældre dame gav ham og hans ven lov til at spille tennis på husets tilstødende bane. Senere har anmelderen erfaret, at det var enkefru Hallas-Møller, som gav denne tilladelse.

Faktaboks

Fakta