Med bogen »Den 8. dødssynd« føjer Ole Hartling endnu en dødssynd til de syv velkendte, nemlig tingsliggørelse af andre mennesker. Med dette elegante og sakrosankte afsæt fra den katolske dogmatik er forfatteren allerede fra første færd godt afsted med sit budskab i denne vigtige og personlige bog fra det lille kristne forlag Eksistensen. Bogen henvender sig til alle, der har interesse i livet, medmenneskelighed og hjælpegerning.
Bogens ti kapitler kredser om mellemmenneskelige relationer, og hvad der sker med os, når vi tingsliggør hinanden. At tingsliggøre vil sige at gøre andre mennesker til objekter eller genstande – altså en form for magtudøvelse. Tortur er den ultimative magtudøvelse og den mest ekstreme form for tingsliggørelse af et andet menneske. Men også i vores dagligdagssituationer finder der en tingsliggørelse sted. I sundhedssystemet kan patienten opleve at blive tingsliggjort, når behandleren benytter sig af en rationel tilgang i patientkommunikationen, der sætter målbare størrelser over værdier som empati for andre menneskers følelser som f.eks. sorg, smerte og glæde.
At læse »Den 8. dødssynd« var for mig personligt et gensyn med en kær og respekteret kollega
Ole Hartling formidler disse overvejelser i bogen, idet han skriver: »Når krav om faste procedurer, bevidstløse registreringer og forløbsprogrammer reducerer lægens rolle fra at være et indlevende medmenneske til at være en beslutningsdygtig tekniker, bliver patienten blot et objekt for foretagsomhed« samt »Vi risikerer, at glemme at lægegerningen også handler om at møde mennesket der, hvor det er. Det bliver først lægekunst, når lægegerningen tillige omfatter uafvejelige størrelser som lydhørhed, medleven og medfølelse«. Tingsliggørelse giver udbrændte læger og ringere behandling af patienter.
I bogen gives også udtryk for, at maskinsprog og systemmaksimering bør vige pladsen for smil, glæder og sorger og for irrationalitet samt – ja, næstekærlighed. Begrebet nævnes ikke direkte i bogen, men udgør en mærkbar klangbund gennem hele skriftet, f.eks. »Vi skal have mere hjertesprog og mindre hjernesprog i mødet med vores medmennesker«.
Ole Hartling deler gavmildt ud af sine erfaringer og refleksioner fra et langt lægeliv. Også når det har været sorgrigt. At læse »Den 8. dødssynd« var for mig personligt et gensyn med en kær og respekteret kollega. Et koncentrat af alle de vise ord, der er mig tilflydt på vores fælles etikkurser.
Jeg afstår som anmelder fra at uddele stjerner, som ellers er kutyme ved boganmeldelser her i Ugeskrift for Læger – men tildeler bogen fem ud af fem hjerter.
Læs mere
Boganmeldelse: »Et grundigt indblik i en ofte usynlig og overset gruppe mennesker«
Boganmeldelse: »Nøglen til succes og fremskridt er fejl – hvis man vel at mærke vil lære af disse«