Skip to main content

Serieanmeldelse: Charité, 2. sæson

TV-serien om det berlinske universitetshospital springer i sin anden sæson frem til 1940'erne. Den er »særdeles spændende og medrivende,« skriver Poul Videbech, der varmt anbefaler serien.
Foto: Netflix
Foto: Netflix

Poul Videbech, professor overlæge dr.med.

23. jul. 2020
3 min.

Tv-serien Charité er opkaldt efter det berømte universitetshospital i Berlin. Første sæson foregår i slutningen af 1880’erne og handler om Robert Kochs undersøgelser af tuberkelbacillen for at udvikle en kur mod den frygtede tuberkulose, som på den tid dræbte en ud af syv tyskere.

Anden sæson, der kan ses uafhængigt af første, foregår i årene 1943-1945 og er bl.a. en skildring af, hvorledes visse af lægerne på Charité deltog i Hitlers eutanasiprogram. Den viser den nazisme, som i forskellig grad infiltrerede mange læger og sygeplejersker. Den lægelige hovedperson er professor Sauerbruch, som er en virkelig skikkelse og meget berømt kirurg, og som bl.a. perfektionerede proteser til de sårede fra krigen, som han måtte foretage amputationer på. Sauerbruch udførte ud over ortopædkirurgiske indgreb også thoraxkirurgiske og sågar neurokirurgiske operationer. Han havde måske et tvetydigt forhold til nazisterne, men befandt sig dog i periferien af den kreds af Wehrmachtofficerer, som forsøgte at myrde Hitler ved et bombeattentat, og hvor Grev Stauffenberg var hovedpersonen.

Desuden medvirker psykiateren professor Bonhoeffer, hvis sønner begge blev myrdet af nazisterne, idet de var aktive i attentatet mod Hitler. Bonhoeffers arvtager i embedet, professor De Crinis, var til gengæld medlem af NSDAP og højtstående SS-officer og forskede i, om soldater, der kom hjem fra krigen med psykiatriske symptomer, simulerede. En del har utvivlsomt haft en krigsneurose (PTSD) og mange blev sendt tilbage til fronten eller henrettet på De Crinis foranledning. Ind i den dramatiserede fortælling om disse historiske figurer er der vævet forskellige skæbner og dramatiske sygehistorier. Bl.a. følger vi en ung nyuddannet kvindelig læge og hendes ægtefælle, der er pædiater og medvirker i vaccineeksperimenter på børn med mental retardering og andre handikap. Samvittighedskonflikten tilspidses imidlertid, da de selv får et barn med hydrocefalus, som man skulle indberette til myndighederne, og som ville blive dræbt af regimet ligesom andre handikappede børn for at bevare racen ren. Hendes homoseksuelle bror oplever også forfølgelse pga. sin seksuelle orientering, da en sygeplejerske opdager ham sammen med hans kæreste.

Serien udmærker sig ved en betydelig historisk korrekthed, hvad angår både persongalleriet og de kirurgiske undersøgelser og operationer, som vises. Samtidig er den et fantastisk tidsbillede, som på glimrende vis gengiver den kvælende paranoide stemning, der herskede i Det Tredje Rige helt op til dets undergang, hvor man aldrig kunne vide, hvem der i det skjulte iagttog én og indberettede én til Gestapo. Dagliglivet i et Berlin, der bliver mere og mere sønderbombet, er vist ved at bruge historiske filmklip, som man har koloreret vha. computerteknik. Sæsonen slutter med russernes besættelse af Berlin, hvor personalet på hospitalet kæmper for at hjælpe de mange sårede civile og soldater, mens de løber tør for forbindinger og medicin inkl. morfika.

Serien er særdeles spændende og medrivende og kan varmt anbefales.

En 3. sæson er undervejs.

Interessekonflikter: ingen

Faktaboks

Fakta