Det begyndte med en rigtig dårlig oplevelse.
»Min datter var egentlig okay glad, da vi gik ind i vaccinationscentret. Vi havde en bamse med, som kunne blive vaccineret, og vi havde smurt EMLA-creme på hendes arm. Men lige så snart hun så nålen, stivnede hun«, fortæller Nathali Wein Thøstesen.
Hun er i gang med hospitalsblokken i speciallægeuddannelsen i almen medicin og arbejder i øjeblikket i pædiatrien på sygehuset i Kolding. Sammen med sin mand har Nathali Wein Thøstesen besluttet at undlade at lade deres tre børn vaccinere mod COVID-19 – en datter på otte år og tvillingepiger på seks år.
Men det har været en vanskelig beslutning, fuld af grundige og svære overvejelser. Og også med en frygt for, at lægekolleger vil se ned på hende og begynde at snakke om sølvpapirshatte.
Vi går tilbage til historiens begyndelse i vaccinationscenteret i Kolding den 17. december. Tilbage til dengang hun havde bestilt vaccinationstid til sin ældste datter.
Da datteren fik øje på nålen, var der ingen vej tilbage. Hun gik i baglås, græd og blev bange og svær at trøste.
»Til sidst sagde jeg stop. Vi kørte hjem igen, og min datter var rigtig ked af det og følte det som et nederlag. Hun var skuffet over sig selv og følte, at hun ikke var tapper nok«, fortæller Nathali Wein Thøstesen og tilføjer:
»Hun fik en juice. Men hun fik ikke et tapperhedsdiplom«.
Tvivlen
Så begyndte tankerne at køre. Når vaccination var så stor og svær en opgave for datteren, skulle Nathali Wein Thøstesen være helt sikker på, at det var den rigtige beslutning at vaccinere. Og det var hun ikke.
Tvivlen havde luret allerede, da hun bestilte vaccinationstiden. Men Sundhedsstyrelsen anbefalede jo, at børnene fik stikket, og det gjorde udslaget.
»Jeg er megameget for vaccination. Min mand og jeg er vaccineret tre gange, og børnene har fået alle vacciner i børnevaccinationsprogrammet, de yngste er influenzavaccineret, og alle tre skal helt sikkert også have HPV-vaccinen – selvom den ældste har det svært med nåle. For de vacciner giver så god mening«, siger hun.
Nathali Wein Thøstesen begyndte at læse artikler og studier om COVID-19-vaccinerne til de 5-11-årige børn, ligesom hun skrev et opslag i facebookgruppen »Klinisk diskussion for læger«, hvor hun efterlyste råd og tanker om vaccination af børn. Hun spurgte: Hvor langt skal man gå for at sikre, at ens barn får vaccinen?
»Jeg var lidt bekymret for at lufte min usikkerhed over for lægekolleger, og jeg havde forventet, at flere ville skrive, at jeg som læge skulle følge Sundhedsstyrelsens anbefaling. Men jeg fik meget fin og nuanceret respons, og jeg var helt overvældet over, at mange havde forståelse for vores situation og skrev, at vaccinen ikke var det værd, når min datter fik det så dårligt. Der var ingen udskamning«.
Sølvpapirshat
I dag har Nathali Wein Thøstesen og hendes mand besluttet, at ingen af deres døtre skal vaccineres mod COVID-19. Tvillingerne har ganske vist ikke samme dårlige nåleoplevelser som deres søster, men da forældrene først begyndte at granske grundlaget og genoverveje beslutningen, skulle det være et valg for alle deres børn.
Det handler ikke om frygt for bivirkninger, understreger Nathali Wein Thøstesen. Og det handler heller ikke om, at den ældste datter aldrig skal vaccineres. For det skal hun, hvis det er vigtigt.
»Der er fordele og ulemper ved begge dele. Bivirkninger bekymrer mig ikke, og der er jo også bivirkninger ved at have COVID-19 som barn. Men med omikronvarianten og vaccinernes manglende effektivitet i forhold til at begrænse smitte har jeg fået sværere og sværere ved at se pointen i at vaccinere børn. De skulle jo vaccineres, så de ikke blev syge og spredte mere smitte. Men det giver ingen mening, når også vaccinerede bliver smittet og smitter videre«.
For Nathali Wein Thøstesen har det været en god oplevelse at drøfte børnevaccinerne med andre læger – både i samtaler med venner, bekendte og kolleger og i grupper på sociale medier.
»Jeg gruede først for, at andre læger ville begynde at hive sølvpapirshatten frem, men det har der ikke været noget af. Selvom mange læger har valgt at lade deres børn vaccinere, fordi Sundhedsstyrelsen anbefaler det, så er der en åbenhed og accept over for andre valg. Og mange genkender og forstår min tøven og mine spørgsmål«.
Nathali Wein Thøstesen vil i sit arbejde som læge gerne vaccinere børn mod COVID-19, ligesom hun fortæller forældre, at sundhedsmyndighederne anbefaler vaccinen.
Det er en mærkelig situation, fortæller hun. Og også lidt svær.
»Det er lidt grænseoverskridende at anbefale en vaccine som læge og så gøre noget andet i sit privatliv. Jeg spørger mig selv: Er jeg en dårlig mor, når jeg ikke lader mine børn vaccinere? Og er jeg en dårlig læge, fordi jeg anbefaler en vaccine til andre folks børn, som jeg ikke vil give til mine egne børn? Denne sag har givet anledning til nogle tanker, som jeg aldrig før har haft som læge. Sådan plejer det ikke at være«.
Læs mere:
COVID-vacciner af lægens børn: »Jeg orker ikke sygdom, isolation og nedlukninger«
Læger uenige om COVID-vacciner til børn
