5.40 Står op og gør mig klar. Jeg bor i Glamsbjerg på Fyn og har arbejdet på Vejle Sygehus siden 2009, så jeg har vænnet mig til de tidlige morgener.
6.25 Porten til garagen er frosset fast. Efter lidt masen får jeg den op.
7.55 Klæder om og når lige en kort forberedelse af mit tavlemøde med uddannelseslægerne, som jeg har efter morgenkonferencen.
8.10 Alle uddannelseslæger har deres navn på vores uddannelsestavle. De deler deres stilling mellem Kolding- og Vejle Sygehus, og vi har aftalt, hvilke kompetencer de skal have ved mig. På tavlen kan man f.eks. se, hvilken sektor de er tilknyttet, hvilke kompetencer de har, og hvad de skal opnå i deres ophold hos os. Det er også for at minde dem om, at det ikke kun er arbejde, men også læring, de er her for.
»Det er også for at minde dem om, at det ikke kun er arbejde, men også læring, de er her for«Jette Wessel Vobbe, ortopædkirurg og uddannelsesansvarlig overlæge, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
8.35 MR-konference med »skuldersektoren« – kollegerne fra Kolding er med på video. Vores beskrivende kiropraktor gennemgår billederne. Vi drøfter en patient på 50 år med en lidt slidt supraspinatussene. Ledlæben ser okay ud, og der er ikke noget at komme efter operativt, men vores fysioterapeut mener godt, han kan hjælpe.
8.55 Tager en kop te med ind i ambulatoriet. Jeg har kun otte patienter på programmet i dag. Det er ikke et operationstungt subspeciale, faktisk opererer jeg kun én dag om ugen. Ligesom mange andre kirurger er jeg opdraget med, at kniven er det eneste rigtige, men jeg har over årene fået en større forståelse af, at det bedste for patienten lige så vel kan være en god snak, som det kan være en operation, og nu er jeg lige så glad for ambulatoriedagene som for operationsdagene.
9.00 Jeg snakker med en ældre patient om, hvorvidt han skal have en blokade eller en omvendt kunstig skulder. Der er mange som denne herre, der med tiden får slidt skuldersenerne op. Nogle gange kan man genkende denne type patienter på, at de tager den anden arm til hjælp, når de skal hente noget fra et højt skab.
En omvendt skulder er en relativt stor operation. Efter operationen kan man ikke løfte noget i et halvt år. Det ønsker han ikke, og jeg lægger i stedet en blokade, ultralydsvejledt.
»Ligesom mange andre kirurger er jeg opdraget med, at kniven er det eneste rigtige, men jeg har over årene fået en større forståelse af, at det bedste for patienten lige så vel kan være en god snak, som det kan være en operation«Jette Wessel Vobbe, ortopædkirurg og uddannelsesansvarlig overlæge, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
10.00 Ser til en patient, jeg opererede for to uger siden. Jeg fjernede et ganglion fra kravebensleddet. Sådan en seneknude ligger lige under huden, og når den bliver stor som her, på størrelse med en bordtennisbold, er der risiko for, at der går hul, og så er der altså åbent lige ind til leddet. Det er ikke så ofte, vi har den type operationer, og den kommer med en vis risiko for, at der går betændelse i efterfølgende. Vi fjerner trådene. Det hele ser heldigvis pænt ud.
10.30 Jeg har en videokonsultation med en patient med slidgigt i skulderen. Vi drøfter, om han skal have en kunstig skulder. Han har ikke smerter i hvile, og da han hører om operationen, takker han nej.
10.45 En yngre kvinde har problemer med skulderen og er meget bekymret. Jeg undersøger og tester. Skuldertesten boner ikke rigtig ud, men hun er meget spændt op i musklerne bag på skulderen. Jeg ultralydsskanner også. Det er måske af mere pædagogisk end lægefaglig karakter, men omvendt, så giver det jo også mening at kunne betrygge og dobbelttjekke min egen vurdering. Det er, som jeg forventer: Der er ikke noget. Patienten er meget lettet og glad.
11.30 En patient har bedt om en second opinion hos mig. Jeg har tidligere opereret hans skulder for en ledlæbeskade. Den operation gik rigtig godt. Nu har han fået en tilsvarende skade på den anden skulder og har fået at vide, at han ikke skal opereres. Det vil han dog gerne, og jeg er enig.
11.51 Får en opringning fra en af vores forundersøgende fysioterapeuter. Vi drøfter en patient, der har fået blokader og genoptræning. Er det nu blevet tid til at operere? Vi aftaler en tid til forundersøgelse.
12.00 Frokost i kaffestuen med de andre fra dagkirurgisk.
12.31 Tjekker arbejdsmailen. Jeg har fundet en kongres i Malaga – den årlige Efort-kongres – som i år har skulder på programmet alle dage. Jeg skriver til sygehusets rejseservice.
12.45 Jeg går over til en uddannelseslæge og rykker ham for, at han får lavet sit overleveringsbrev, inden han skal videre i sit uddannelsesforløb.
13.15 Ser en ung patient med et ledskred i skulderhøjdeleddet. Alle ledbåndene er gået, så der kan ikke gå mere i stykker. Der er lige kommet en dansk ph.d.-afhandling, som viser, at langt de fleste får det godt igen uden operation, og det bliver ikke dårligere, mens man afventer og ser.
13.35 Sammen med kiropraktoren ser jeg på et røntgenbillede om en mulig skade. Hun synes, det ligner, der har været et brud på ledskålen. Vi bestiller en MR-skanning.
13.45 En patient, jeg for et par år siden lavede en dekompressionsoperation på, har desværre smerter igen. Hun er under 50, så blokade er ikke en god ide. Vi aftaler, at hun skal til genoptræning ved fysioterapeut igen.
»Så længe de kan mærke en forbedring i nogle måneder efter blokaden – placebo eller ej – synes jeg, det er godt givet ud«Jette Wessel Vobbe, ortopædkirurg og uddannelsesansvarlig overlæge, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
Jeg har over årene øvet mig meget i at kommunikere mulighederne godt igennem med patienterne, og jeg prioriterer samtalerne meget. Selv om det ikke er spørgsmål om liv eller død, er der for patienterne stadig meget på spil: Det kan være, de skal opgive et job eller den passion, de har elsket hele deres liv.
14.20 En ældre patient kommer relativt fast til blokade fire gange om året. Dem har jeg enkelte af. De kan af forskellige årsager ikke blive opereret, og så længe de kan mærke en forbedring i nogle måneder efter blokaden – placebo eller ej – synes jeg, det er godt givet ud. I den alder handler det om livskvalitet i deres sidste tid og måske at kunne klare sig uden hjemmehjælp.
14.40 Færdig i ambulatoriet. Jeg får lige lavet en aftale med en yngre læge, jeg er vejleder for.
15.00 Jeg laver endnu en kop te og taler med sektorlederen fra dagkirurgisk om, hvordan det ser ud med ventetiderne, og hvad vi gør, når vores kollega skal på orlov.
15.10 Ringer med svar på et MR-billede til en patient. Der er lidt slidgigt i albuen, men det er desværre ikke noget, vi kan gøre noget ved. Kommer til at tænke på min egen tennisalbue, der springer op en gang imellem, hvis jeg hiver i for mange skuldre eller håndled på skadestuen.
15.20 Jeg skal operere i morgen, så jeg løber operationsprogrammet igennem. Får også lige svaret på en anmodning om en statusattest.
15.45 Går ned til min bil. På vejen hjem kører jeg forbi en farvehandler efter noget maling til et fodpanel.
17.45 Kører ind i indkørslen samtidig med, at manden kommer gående hjem i sneen. Katten er også klar til at blive lukket ind fra kulden.
19.00 Vi spiser noget opvarmet suppe. Vores drenge er så store, at de er flyttet hjemmefra. Jeg går i gang med malingen.
21.00 Streamer lidt hyggekrimi og går i seng.
