Anvendelsen af SGLT-2-hæmmere i behandlingen af hjertesvigt er i fremgang, og det forventes, at endnu flere vil kunne profitere af behandlingen. Den medicinske behandling af hjertesvigt er afgørende for patientens prognose.
Resultat fra årsrapporten 1. juli 2021-30. juni 2022. Dansk Hjertesvigtdatabase fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).
I den medicinske basisbehandling ved hjertesvigt med left ventricular ejection fraction (LVEF) ≤ 40% indgår fire præparatgrupper: ACE-hæmmere/ARB (angiotensin converting enzyme hæmmere/angiotensin II-receptorblokker), betablokkere, SGLT-2-hæmmere (sodium-glucose co-transporter 2-hæmmere) og MRA (mineralocorticoid-receptor-antagonister). Præparaterne har alle en dokumenteret effekt på at forbedre overlevelsen og sygdomsudviklingen samt reducere komplikationer hos patienter med hjertesvigt. Databasen har længe haft indikatorer, der har monitoreret andelen af patienter i behandling med tre af præparaterne (ACE-hæmmere/ARB, betablokkere og MRA) initialt efter diagnosticeringen. I årsrapporten 2022 er kvalitetsstandarden opfyldt for disse medicinske indikatorer på landsplan. Enkelte afdelinger opfylder ikke standarden, hvilket er bekymrende. Særligt når det ses flere år i træk. Den medicinske behandling er af stor betydning for patienter med hjertesvigt, da den forbedrer deres prognose.
Det fjerde medicinske præparat, SGLT-2-hæmmere, monitoreres som noget nyt i Dansk Hjertesvigtdatabase. Studier viser, at behandling med SGLT-2-hæmmere reducerer død og indlæggelse grundet hjertesvigt hos patienter med symptomatisk hjertesvigt og LVEF ≤ 40% i tillæg til behandling med ACE-hæmmere/ARB, betablokkere og MRA. SGLT-2-hæmmere er oprindeligt udviklet til patienter med type 2-diabetes, men effekten er lige så stor hos patienter med hjertesvigt uden diabetes. I databasen monitoreres derfor andelen af patienter med LVEF ≤ 40%, der er i eller opstartes i behandling med SGLT-2-hæmmere senest 12 uger efter første indlæggelse/ambulante kontakt. Der er fastsat en standard med hensigten om, at min. 90% af patienterne med LVEF ≤ 40% er i denne behandling. I årsrapporten 2022 ses det, at 38% af patienterne er i den nye medicinske behandling med en variation mellem afdelingerne på 12-56%. Det var ikke forventet, at indikatoren ville blive opfyldt med det samme. De nationale og internationale retningslinjer er netop blevet opdateret, og introduktionen af SGLT-2-hæmmere til behandling af hjertesvigt er således meget ny. Den foreløbige standard på min. 90% revurderes løbende. Der ses dog en markant stigning i andelen af patienter, der er i denne behandling i forhold til de seneste år. Denne udvikling vurderes som positiv og som udtryk for, at hjertesvigtsklinikkerne hurtigt tilegner sig ny viden og får den implementeret i klinikken til gavn for patienterne. Styregruppen forventer, at denne stigning vil fortsætte de næste år.
I Dansk Hjertesvigtdatabase er fokus primært på kvaliteten i den iværksatte behandling i de første 12 uger, efter at patienten fik stillet diagnosen hjertesvigt. Men eftersom fastholdelse af den medicinske behandling anses som meget afgørende, følger databasen også op på dette et år efter diagnosticeringen i årsrapporten. På landsplan er 94% af patienterne med LVEF ≤ 40% fortsat i behandling med ACE-hæmmere/ARB, 94% i behandling med betablokkere, 78% i behandling med MRA og 84% i behandling med SGLT-2-hæmmere. Alle resultater er langt over den fastsatte standard for god kvalitet.
Årsrapporten har været i kommentering hos alle regioner.
Resume af udvalgte kvalitetsrapporter
