Dansk nefrologis og nyrefysiologis historie

Bogen er resultatet af en arbejdsgruppe, som Dansk Nefrologisk Selskabs bestyrelse nedsatte i 2013 med henblik på at samle dansk nefrologis og nyrefysiologis historie. De læger, som bidrog til nefrologiens helt tidlige udvikling i Danmark, er døde og der er i begrænset omfang efterladt skriftligt materiale. Bogen styrkes dog ved de personlige og indsigtsfulde faglige erindringer fra de af forfatterne, som har været tæt på nefrologiens tidlige udvikling i Danmark.

Bogen indeholder en læseværdig og kort gennemgang af nyrefysiologiens udvikling og danske forskeres bidrag hertil. Omtalen af nyreklubben, som eksisterede 1946-1959 som en foredrags– og diskussionsklub for klinikere fra Københavns Kommunehospital og nyrefysiologer fra Københavns Universitet, giver et indblik i den frugtbare videns udveksling mellem klinikere og fysiologer i denne periode.

Bogen indeholder en skildring af alle danske nefrologiske centres historie. I sagens natur er nefrologiens tidlige historie i Danmark knyttet til de ældste nefrologiske afdelinger.

Vægten i bogen er især lagt på de to årtier fra 1950 og frem, som var med til at etablere nefrologien som speciale i Danmark. I 1950-erne indførtes perkutane nyrebiopsier, som bidrog til en klassifikation og bedre forståelse af de medicinske nyresygdomme. Danskeren Claus Brun ydede et banebrydende bidrag i denne sammenhæng. I samme periode etableredes dialyse i en begrænset tidsperiode som et behandlingstilbud til patienter med akut reversibelt nyresvigt. Dialyseteknologien var på et tidligt stadie, og bogen giver et godt indtryk af de betydelige tekniske og praktiske udfordringer og de ofte livstruende komplikationer. Omkring 1960 blev langtidsdialyse af patienter med kronisk nyresvigt en mulighed på grund af den teknologiske udvikling, kombineret med at der nu kunne etableres en permanent adgang til patientens karbane. Denne behandlingsform iværksattes først i Danmark på Rigshospitalet i 1963. Året efter blev den første danske nyretransplantation foretaget i Aarhus. Bogen giver et godt indblik i de udfordringer, der knyttede sig til etableringen og den geografiske udbredelse af disse nye og dyre behandlinger, som kunne tilbydes til en relativ stor gruppe patienter.

Med henblik på finansiering og styring af udviklingen blev Sundhedsstyrelsens dialyse- og transplantationsudvalg nedsat i 1968 og virkede til 1989. I dialyse- og transplantationsudvalgets regi foregik en registrering af de nye og udgiftskrævende behandlinger. Registreringen ophørte, da udvalget blev nedlagt. For at fortsætte med registreringen af organisatoriske grunde og for at kunne dokumentere behandlingskvaliteten, indledtes i Dansk Nefrologisk Selskabs regi et arbejde, som førte til skabelsen af Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister. Bogen skildrer udfordringerne og det store arbejde i denne sammenhæng.

Bogen kommer vidt omkring i dansk nefrologi. Dog savnes en omtale af danske diabetologers betydningsfulde indsats, som har bidraget til at forhindre eller markant udskyde tidspunktet for terminal uræmi hos patienter med diabetes mellitus. Ligeledes er de seneste årtiers arbejde med at bedre behandlingskvaliteten og reducere komplikationerne til uræmi sparsomt berørt.

Bogen kan varmt anbefales til læseren med interesse for medicinsk historie eller relation til dansk nefrologi.

Læs også:

Læge – kend din kvalitet

Biokemi, 3. udgave