Content area

|
|

Dansk Palliativ Database: Ingen fremgang i adgang til specialiseret palliativ indsats

Til trods for Rigsrevisionens beretning med kritik af adgang til specialiseret palliation ses der fortsat ingen fremgang i adgangen til specialiseret palliativ indsats, og adgangen er fortsat lavere for patienter med andre diagnoser end kræft.
Forfatter(e)

Maiken Bang Hansen, Mathilde Adsersen, Birgitte Bülow, Birgitte Nielsen, Hans-Jørgen Lehman, Helle Tingrupp, Jette Pærregaard, Jette Søgård Nissen, Johannes Bakker, Linnea Damslund, Lise Mondrup, Louise Madsen, Mai-Britt Guldin, Mette Asbjørn Neergaard, Nikolai Aarøe Jensen, Per Hansen, Per Sjøgren, Thomas Feveile, Mogens Grønvold. Interessekonflikter ingen

Dansk Palliativ Database (DPD) måler kvaliteten af den specialiserede palliative indsats, der udføres af palliative teams/enheder og hospicer. Tal fra juli 2022 viser, at DPD har data for ca. 131.000 henviste patienter, hvoraf 91% havde kræft. Siden 2011 er andelen, der henvises med andre diagnoser end kræft, steget fra 3% til 9%. I 2020 udgav Rigsrevisionen en beretning baseret på tal fra DPD1. Beretningen konkluderede, at adgangen til specialiseret palliation ikke var god nok, særligt ikke for patienter med andre diagnoser end kræft. Det er derfor interessant at vurdere, om adgangen til specialiseret palliation er forbedret i den seneste årsrapport fra DPD omhandlende patienter døde i 2021.

Tre af databasens kvalitetsindikatorer (indikator 1-3) vedrører adgang til specialiseret palliation.

Indikator 1-2 ser på adgang blandt henviste patienter, som opfyldte visitationskriterierne for specialiseret palliation. Indikator 1 viser andelen af henviste, der modtages, og indikator 2 andelen af modtagne, der modtages indenfor ti dage. Blandt henviste kræftpatienter viser indikator 1 (2021), at 81% blev modtaget, mens tallet for henviste patienter med andre diagnoser var lavere: 73%. Andelen, der blev modtaget indenfor ti dage (indikator 2) i 2021, var også højere for kræftpatienter end for patienter med andre diagnoser (79% vs. 71%). Indikator 1 var nogenlunde uændret fra 2020, mens indikator 2 steg med 3%, hvilket afspejler en forbedring blandt såvel kræftpatienter som patienter med andre diagnoser. Figur 1 viser, at adgang til specialiseret palliation og ventetid fra 2019 til 2021 har været bedst for kræftpatienter.

Figur 1. Udviklingen i indikator 1 og 2 fra 2019 til 2021

Fra 2020 til 2021 steg antallet af henvisninger til specialiserede palliative enheder med 3% (fra 16.271 til 16.790), mens antal modtagne faldt med 1% (fra 10.117 til 10.066). Faldet i modtagne kan muligvis være med til at forklare stigningen i indikator 2 fra 2020 til 2021, dvs. at en større andel blev modtaget indenfor ti dage i 2021. Indikator 3 viser andelen af patienter, der inden deres død modtager specialiseret palliation. Patienter med andre diagnoser end kræft havde langt dårligere adgang i 2021, idet kun 3% fik adgang inden deres død. Tallet for kræftpatienter var 47%. Rigsrevisionens kritik fra 2020 var baseret på tal for 2016-2019. I årsrapporterne fra 2020 og 2021 ser det ikke ud til, at de påtalte problemer er blevet mindre. Der er således fortsat en del patienter med behov for specialiseret palliation, der ikke modtages og venter for længe på at blive modtaget. Problemerne er mest udtalte blandt patienter med andre diagnoser end kræft.

Datakvaliteten i årsrapporten vurderes som høj. Patientdata fra alle patienter modtaget i samtlige 43 danske specialiserede palliative enheder indgik i årsrapporten, og datakompletheden på patienter i rapporten var på 99%.

Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Videnscenter og formanden for DPD i samarbejde med styregruppen for DPD. Årsrapporten har været til ekstern kommentering.

Hele rapporten kan læses på sundhed.dk

Referencer

  1. https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2020/08/beretning_om_palliation

Right side