»Definitionen på en sygdom er baseret på evidens og videnskab. Det skal ikke ligge hos ministeren«

Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke sygdomme der opfattes som samfundskritiske.

Sådan lyder det i et lovforslag til en ny epidemilov, som har høringsfrist fredag.

Det er altså sundhedsministeren, der alene kan definere en samfundskritisk sygdom, og det møder nu kritik fra blandt andre formand for LVS, Lægevidenskabelige selskaber, Susanne Axelsen.

»Definitionen på en sygdom er baseret på evidens og videnskab. Det skal ikke ligge hos ministeren. Vi er med på, at resultatet af definitionen på en samfundskritisk sygdom er et område for politikere og folketing. Hvilke tiltag der skal til, og det er velbeskrevet i den nye lov«, siger Susanne Axelsen.

I det nye lovforslag står, at sundhedsfaglige skal definere sygdom. Men man deler sygdomme ind i tre kategorier: smitsom sygdom, almen farlig sygdom og samfundskritisk sygdom.

De to første kategorier har Sundhedsstyrelsen ret til at definere. Men sundheds- og ældreministeren kan definere, hvad der er samfundskritisk sygdom.

Det er ordet sygdom, der gør, at LVS opponerer. Den definitionsret skal ikke ligge hos en ikkesundhedsfaglig, mener Susanne Axelsen.

Hvad er problemet ved, at beslutningen ligger hos sundhedsministeren?

»Hvis vi leger med tanken om, at den ligger hos ministeren, bliver det en cirkelslutning. Ministeren træffer beslutninger om, hvad der skal ske, hvis der kommer en epidemi. Men hvis epidemiloven bliver gældende, har samme minister ret til at definere, hvilke sygdomme der kan give ham den ret«.

Ministeren kan både definere årsag og bestemme, hvilke restriktioner alle skal underlægges.

LVS mener dog, at det er rigtig godt, at der kommer en epidemilov.

»Da coronaepidemien kom, var vi ikke ret godt forberedt. Det kom som en overraskelse, og så ophøjede man den gamle lov«.

Tvang taget ud

Det tidligere lovforslag blev kritiseret af flere for at være gennemsyret af tvang. Det blev taget af bordet, og statsminister Mette Frederiksen (S) startede forfra med processen.

Punktet om tvang blev taget ud.

Men ifølge Kent Kristensen, sundhedsjurist og lektor ved Syddansk Universitet, var det kontroversielle ved det tidligere udkast ikke ordet tvang, for det er ikke nyt i epidemilovgivning. Heller ikke i forbindelse med vaccination.

»Hvis du læser den allerførste epidemilov, fulgte den samme logik. Der skulle en sundhedsfaglig indstilling til, om noget udgjorde smitterisiko. Hvis det var sådan, kunne ministeren bestemme, om tvangsbestemmelserne skulle anvendes. Det var ikke alene en faglig vurdering, det var både en faglig og politisk vurdering. Uden den ene, kunne den anden ikke gøre noget«.

Kristian Lauta, juraprofessor ved Københavns Universitet, siger til Jyllands-Posten, at Sundhedsstyrelsens rolle er »skrevet ud« i det nye lovforslag.

»Jeg kunne ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt godt ønske mig en stærkere rolle til den faglige ekspertise«, siger han til Jyllands-Posten.

Handler ikke om magt

LVS er tilfredse med, at tvangen i det nye lovforslag er taget ud, for det var lagt over på lægerne at tage stilling til, hvornår der skulle bruges tvang, siger Susanne Axelsen.

Men det er også godt, at der kommer en anden høring nu. Ganske vist med en meget kort svarfrist, påpeger Susanne Axelsen.

Handler det om, at sundhedsfaglige er bange for at afgive magt?

»Nej. Det handler ikke om magt. Sundhedsfaglige definerer, hvad der er en sygdom, og det er ikke magt at gøre det. Sundhedsfaglige definerer også i den nye epidemilov, hvad der er en smitsom sygdom, og hvad der er en alment farlig sygdom. Så hvorfor skal samfundskritisk sygdom tages ud og defineres af en minister?«.

Måske handler det ikke om selve sygdommen, men snarere det samfundskritiske element for f.eks. virksomheder og erhvervslivet?

»Så skulle man ikke kalde det en sygdom. Så er det en hændelse eller en tilstand. En samfundsomvæltning. Men man kalder det sygdom, og derfor er det en sundhedsfaglig definition«.

Kan en sundhedsminister betragte en sygdom som samfundskritisk, uden en læge gør det?

»En sygdom kan ikke defineres af nogen, som ikke har en sundhedsfaglig indsigt«.

Er det her et led i politisk indblanding i videnskab?

»Vi er kede af politisk indblanding i sundhedsvidenskab generelt. Vi har set, at sundhedsfaglige beslutninger bliver overrulet, fordi politikerne træffer en anden beslutning. Men man skal være varsom med at trække de tendenser ind i diskussionen om en ny epidemilov. Vi skal ikke blande tingene sammen«.

Der kunne måske godt sidde nogle læger og undre sig over, at politikerne igen blander sig i deres arbejde?

»Ja, og generelt er læger kede af, når politikere træffer beslutninger på cases. Det sker også på andre områder som f.eks. i flygtningedebatten. Det er altid trist, for så ender beslutninger med ikke at være baseret på fakta, og for vores vedkommende bliver det ikke baseret på evidens«.

Hvorfor tror du, at det her punkt overhovedet er skrevet ind?

»Det kan være, fordi politikerne vil beholde retten til at beslutte, hvornår noget samfundsomvæltende skal ske. Nedlukningen i foråret havde stor samfundsmæssig betydning, og det her forslag er baseret på efterrationalisering på det forløb, vi har været igennem indtil nu med COVID-19«.

Der står ikke, at sundhedsministeren ikke skal lytte til evidens. Det kan vel sagtens være, at han erklærer en sygdom for samfundskritisk med evidens i ryggen, fordi han rådfører sig?

»Ja, men det står der bare ikke. Der står, at man ikke lader de sundhedsfaglige definere en samfundskritisk sygdom. LVS foreslår, at man arbejder med tre forskellige sygdomme i den nye epidemilov, og det er de sundhedsfaglige, der definerer, hvilke sygdomme der er tale om. Så kan ministeren træffe valg for samfundet på et informeret grundlag«.

Støttepartier lægger vægt på sundhedsfaglighed

Sundhedsordfører fra SF, Kirsten Normann Andersen, mener ikke, at sundhedsministeren ifølge lovforslaget kan erklære en sygdom for samfundskritisk.

»Det kan han ikke uden Sundhedssstyrelsen. Alle de beslutninger, der skal træffes som følge af epidemiloven, forudsætter myndighedernes vurderinger og anbefalinger«, siger Kirsten Normann Andersen.

Men ifølge lovforslaget kan sundhedsministeren erklære en sygdom for samfundskritisk?

»Ja, men det gør sundhedsministeren jo ikke bare. Det sker på baggrund af de rådgivninger, som kommer. Man kan ikke sidde som sundhedsminister og have en viden om det. Der kan være mange versioner af det samfundskritiske. Det kan både være alvorlig sygdom, og det kan være alvorlig smitte. Men jeg mener, at det fremgår tydeligt, at der skal vurderinger med. Ligesom da man besluttede, at corona var en samfundskritisk sygdom«.

Skal det så ikke skrives ind i loven, så det står helt specifikt, at han skal rådføre sig med sundhedsfaglige?

»Lovforslaget er i høring, og jeg har ikke modtaget det til behandling endnu. Men i aftalen står, at nogle beslutninger er politiske, og alle beslutninger skal træffes på baggrund af de anbefalinger, man får fra de respektive myndigheder«.

Kommer I til at stemme for det her lovforslag?

»Det forventer jeg, ja. Vi har været med til at lave aftalen. Vi afventer høringssvar, og så må vi se, om der er grundlag for at ændre noget, og om vi har overset noget. Hovedtanken er, at samfundskritisk sygdom også kræver nogle politiske beslutninger og valg. Også fordi der er meget økonomi forbundet med de valg. Men alle partier har været optaget af, at myndigheder generelt skal vejlede, rådgive og vurdere«.

Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, siger også, at de afventer høringssvarene.

Kan I lægge stemmer til en epidemilov, hvor sundhedsministeren alene kan erklære en sygdom for samfundskritisk?

»Nej, og det ligger også i epidemiloven, at det er ikke beføjelser, som sundhedsministeren får alene. Det skal være noget, hvor der ligger sundhedsfaglig indstilling, og hvor der er flertal i Folketinget. Vores udgangspunkt er, at der skal ligge en sundhedsfaglig indstilling, men at det i sidste ende er flertallet i Folketinget, der skal definere«.

Så det er en politisk beslutning, hvad der er samfundskritisk beslutning?

»Nej, det er ikke alene en politisk beslutning. Der skal ligge en sundhedsfaglig indstilling. Men en del af ønsket omkring den nye epidemilov er, at der er en klar definition af, hvilke niveau der træffer beslutningen. Sådan et ansvar kan man ikke lægge over på ministeren alene. Der skal som minimum være et politisk flertal bag, og så må vi se, hvad der står i høringssvarene i forhold til det«.

Skal det skrives ind, at ministeren skal rådføre sig med sundhedsfaglige?

»Ja, og det undrer mig lidt, at det ikke fremgår tydeligt i lovforslaget. Det skal jeg lige tilbage og se. Der skal ligge en indstilling fra sundhedsfagligt niveau«.

Ugeskrift for Læger har forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, men de har ingen kommentarer, skriver de i en mail.

Sundheds- og Ældreministeriet oplyser følgende i en mail til Ugeskrift for Læger:

»Der er med forslaget til en ny epidemilov lagt op til, at det er sundheds- og ældreministeren, der fastsætter regler om, hvilke sygdomme der omfattes af kategorien samfundskritiske sygdomme. Kompetencen foreslås placeret hos ministeren, eftersom vurderingen ikke blot er en sundhedsfaglig men også en politisk vurdering af sygdommens samfundsmæssige konsekvenser og potentielle negative og skadelige virkninger for samfundet. Det er for det første en betingelse for at kategorisere en sygdom som samfundskritisk, at den i forvejen er kategoriseret som alment farlig af Sundhedsstyrelsen. Det er for det andet en betingelse, at Epidemikommissionen har afgivet en udtalelse om, hvorvidt der bør fastsættes regler om at kategorisere sygdommen som samfundskritisk. Endelig er det en betingelse, at sundheds- og ældreministeren har forelagt reglerne for et folketingsudvalg, og at et flertal i udvalget ikke er imod de foreslåede regler.«

Læs også:

Lægeforeningen: Epidemilov udfordrer retssikkerheden

Forslag til epidemilov går for vidt

Tvang er epidemilovens DNA