Content area

|

Lægeforeningen: Epidemilov udfordrer retssikkerheden

Lægeforeningens formand er bekymret for retssikkerhed for både læger og patienter, hvis ny epidemilov vedtages i sin nuværende form.
Foto: Claus Bech
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

Sundhedsministeren alene kan erklære en sygdom for samfundskritisk, Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde personer, der er smittet eller formodet smittet med en alment farlig eller en samfundskritisk sygdom at blive undersøgt af en sundhedsperson, og der kan også falde påbud om indlæggelse og isolation.

Udkastet til den nye epidemilov er sendt i høring og har frist i dag, fredag.

Hos Lægeforeningen er formand Camilla Rathcke bekymret.

»Det er et meget vidtgående udkast, vi har set, så jeg er bekymret for, at det ender med at blive til lov i den nuværende form. Udkastet bryder med grundlæggende principper. Loven forsøger at tage højde for enhver tænkelig epidemi, og det er i sagens natur helt umuligt. Loven indeholder vidtgående foranstaltninger, som myndighederne kan sætte i værk. Vi taler ultimativt om magtanvendelse overfor enkeltindivider. Både undersøgelse, behandling, isolation og indlæggelse«, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Udkastet til en ny epidemilov skal bruges ved den nuværende coronapandemi og ved eventuelle fremtidige epidemier.

En stor del af udkastet findes allerede i den eksisterende epidemilov, andre er nye tilføjelser.

I et høringssvar skriver Lægeforeningen, at læger og andre sundhedspersoner ikke skal kunne pålægges at gennemføre indgreb ved magt.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan ifølge lovforslaget anmode en institution eller et behandlingssted om at sikre, at et indgreb imod en person gennemføres, hvis der er rettet foranstaltninger imod vedkommende. Og styrelsen kan om nødvendigt beslutte, at indgrebet skal gennemføres ved magt.

»Lægeforeningen finder, at det bør være muligt for den enkelte læge eller anden sundhedsperson at afvise at deltage i gennemførelsen af indgreb rettet mod enkeltpersoner, der gennemføres ved magt«, står der i høringssvaret, som indeholder flere bekymrings- og kritikpunkter.

Et andet kritikpunkt er tvangsvaccination.

Her mener Lægeforeningen blandt andet, at det bør være muligt for den enkelte læge at afvise at foretage vaccinationer mod patientens vilje.

Videregivelse af personoplysninger

Derudover mener Lægeforeningen, at der er behov for at præcisere den foreslåede pligt til videregivelse af patientoplysninger. Regeringen foreslår i lovudkastet, at sundhedspersoner skal være er forpligtet til at videregive personoplysninger til myndighederne, hvis en patient har særlig risikoadfærd.

Camilla Rathcke peger på, at man kan risikere at få delt personoplysninger fra sundhedspersoners side, hvor loven ikke hegner godt nok ind, hvad det er for oplysninger, der er tilstrækkelige for at bekæmpe en epidemi.

»Den fortrolige læge/patient-relation bliver udfordret, men primært er enkeltindividets retssikkerhed udfordret«, siger Camilla Rathcke.

Hvilken position bliver lægerne sat i, hvis de skal efterleve påbud om isolation, tvangsvaccination og videregivelse af personoplysninger?

»Lægen bliver stillet i en helt anden rolle, end vi plejer, fordi vi ikke kommer til at agere ud fra en individuel vurdering af patienten, men skal agere på baggrund af foranstaltninger og påbud, som myndighederne stikker ud. De kan være indgribende for patienterne, og dermed bryder vi det fortrolige forhold, der er nødvendig for os i andre sammenhænge, når vi behandler patienterne, når de betror os oplysninger, vi kan bruge til at stille en diagnose. Men som vi potentielt kan risikere at skulle give videre«.

Hvis man forestiller sig, at der kommer en epidemi som er langt mere smitsom og farlig end coronavirus, er det så ikke i orden, at lægerne, som kender patienter, bidrager til at holde smitten nede?

»Det er svært at vide, hvad det er for en epidemi, der kommer. Jeg er enig i, at vi kan stå i en lang værre epidemi, hvor der er behov for langt mere strikse restriktioner, end vi ser nu. Så vil jeg også tro, at befolkningen har et anderledes forhold til epidemien. Men vi skal også holde os for øje, at hvis vi har en pandemi, er det ikke nødvendigvis patientens egen læge, der behandler patienten. Men det kan stadig virke meget indgribende for den enkelte borger, og det er stadig et brud med, hvordan vi tilgår patienter og den fortrolighed, vi har. Vi har at gøre med voksne mennesker, der er raske og fornuftige, og alligevel vil myndigheder sætte foranstaltninger i spil overfor dem. Der skal vi tænke os om. Grundlæggende tror jeg, det er svært at kunne tage højde for enhver tænkelig situation med en ny epidemi. I hvert fald må vores bestræbelser på at få lavet nogle regler, der kan passe på alt, ikke føre til, at vi sætter borgernes retssikkerhed ud af kraft«.

Skal læger have en politiopgave?

»Det ved vi ikke, men potentielt kan man ikke undslå sig tanken, at lægen får en hel anden rolle, end lægen normalt har. Vi ser nogle udfordringer i udkastet, fordi det netop indeholder tvang anvendt på helt nye og mere vidtgående måder«.

Retssikkerhed for læger

Camilla Rathcke er også bekymret for lægers retssikkerhed, hvis patienter klager over behandlingen.

»Man kan sagtens forestille sig situationer, hvor det enkelte individ har lyst til at klage over det, der foregår omkring en og over den behandling, man tvinges i. Fx at klage over, at man bliver vaccineret. Eftersom det ikke er den enkelte læger, der træffer en lægefaglig beslutning, men agerer på påbud eller regler, må klagen over det forhold gå til myndighedens beslutning og ikke lægens handling. Fordi lægen handler ud fra bestemmelser i en epidemilov. Vi skal tydeliggøre, at vi er ude i noget helt andet end normalt«.

Er der en overskridelse af lægelige skøn?

»Ja, for dette er dybest set en behandling af en gruppe mennesker, som ikke beror på skøn. Det enkelte individuelle skøn er sat ud af kraft, hvis man behandler uden konkrete vurderinger«.

Camilla Rathcke mener også, at det er problematisk, at det alene er sundhedsministeren, der kan erklære en sygdom for samfundskritisk.

»Vi mener, at Epidemikommissionen skal ind over vurderingen af, om en sygdom er samfundskritisk. Og der skal være åbenhed om, hvordan man har vurderet sygdommen. Der skal være tillid fra befolkningen til myndighedernes beslutning. Det er essentielt, at beslutninger beror på en sundhedsfaglig vurdering, især når vi snakker tvang og isolation. Der tages mange andre hensyn end bare sundhedsfaglige i den epidemilov«.

Epidemiloven vil være en skærpelse af myndighedernes beføjelser, siger hun.

»Grundlæggende er man den udøvende, dømmende og lovgivende magt. Myndighederne vurderer, hvornår vi har en epidemi, og de svinger våbenet, når vi er der. Samtidig skal myndighederne kunne agere under en epidemi, men de skal tænke over, hvor skarpt et våben, de har i hånden. Bestemmelserne bør bruges mindst muligt og med respekt for retssikkerheden«.

LÆS MERE:

COVID-19: Tvangsvaccination er en absurd magtbeføjelse

Epidemiloven og tragik

Forslag til epidemilov går for vidt

Right side

af Torben Mahneke | 22/10
1 Kommentar
af Flemming Amter | 19/10
1 Kommentar
af Henrik Dibbern | 18/10
1 Kommentar
af Jens Langhoff-Roos | 17/10
3 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 16/10
1 Kommentar
af Lars Lindberg Andersen | 15/10
1 Kommentar
af Johan Tommy Robert Wallentin | 14/10
1 Kommentar