Der er flere gennembrudsinfektioner, og det tredje stik spøger: »Man er begyndt at føle sig udsat«

Hun ville være på den sikre side. Da Marie Høgh Sørensen, 38 år, mødte på arbejde i praksis mandag den 6. september, begyndte hun sin arbejdsdag med at stikke en podepind i halsen.

Den foregående uge havde hun været på lejrtur med sin søn og 135 andre uvaccinerede børn, og i samme uge havde hun også været på kortur med 30 vaccinerede korsangere. Hun havde ikke hørt om nogen, der var syge eller smittede, og hun havde heller ikke nogen symptomer selv. Der var med andre ord ingen alarmklokker, der ringede, men Marie Høgh Sørensen tog ingen chancer.

»Jeg følte mig som lidt af et dydsmønster, da jeg testede mig selv, men jeg havde været sammen med så mange potentielle smittekilder, så jeg tænkte, at det nok var bedst. Jeg er med i gruppen bag ,Spørg en læge om coronavirus’, og når jeg sidder og rådgiver andre mennesker om, hvilke forholdsregler de bør tage, bliver man nok også ekstra forsigtig og korrekt selv«, siger hun.

Marie Høgh Sørensen havde patienter i praksis dagen igennem, og om aftenen dukkede svaret på podningen så op i sundhed.dk: »Positiv«.

Marie Høgh Sørensen var en del af det første hold danskere, der blev vaccineret mod COVID-19. Hun var færdigvaccineret i slutningen af januar 2021, og hun er nu en af de foreløbig knap 10.000 danskere, der har oplevet at få en gennembrudsinfektion, der defineres som smitte efter opnåelse af fuld effekt af to vaccinationer.

»Jeg havde overhovedet ingen symptomer på COVID-19, så jeg har fanget det meget tidligt. Symptomerne dukkede først op et par dage senere«, fortæller hun.

Ti sygedage

Marie Høgh Sørensen følte sig ikke meget syg, men hun havde det, som man har det, når man har en rigtig slem forkølelse.

»Jeg var oppegående, men var træt og svag og havde brug for en middagslur. Jeg nøs og snottede i stor stil, havde muskelsmerter, hovedpine, træthed og senere tør hoste. Symptomerne varede i syv dage«.

Da det positive testresultat forelå, isolerede Marie Høgh Sørensen sig med det samme derhjemme. Hun havde sit eget værelse og badeværelse hjemme i villaen, gik med mundbind mellem værelse og badeværelse og så kun sin mand og tre børn på fire, syv og ni år i haven på 4-5 meters afstand.

»De sad på terrassen og spiste, og jeg sad på græsset, og så kunne vi tale sammen. Børnene gav mig luftkrammere gennem vinduet, når jeg stod ude i haven og talte med dem gennem vinduerne. Da min datter ville bage pandekager, stod jeg uden for køkkenvinduet og råbte til hende, hvad hun skulle gøre. Naboerne må have undret sig«, griner Marie Høgh Sørensen.

Hun er tidligere i år blevet færdig som speciallæge i almen medicin og arbejder nu i en praksis. Normalt ville en sygehistorie som hendes måske have kostet tre dages sygemelding af hensyn til begrænsning af smittefaren over for patienterne. Men fordi det var COVID-19, har Marie Høgh Sørensen været nødsaget til at sygemelde sig i ti dage.

Læger diskuterer det tredje stik

Gennembrudsinfektioner kan ramme det hårdt pressede sundhedsvæsen, fordi smittet sundhedspersonale må isolere sig og melde fravær i længere tid, end de ellers ville gøre. Gennembrudsinfektioner og en let utålmodig venten på udmeldinger om det tredje vaccinestik er da også begyndt at dukke op i samtaler mellem læger, fortæller Marie Høgh Sørensen

»Dagen før jeg blev testet positiv, havde jeg faktisk lige skrevet i vores gruppe for de læger, der er med i ,Spørg en læge om coronavirus’, at nu er det vist ved at være tid til et tredje stik. Både mine lægekolleger og jeg selv er begyndt at blive lidt utålmodige. Det er ikke, fordi jeg er bange for at blive syg, men … jeg arbejder i almen praksis, og vi ser rigtig mange snottede, uvaccinerede børn, som ikke er testet, og jeg har jo heller ikke lyst til at smitte mine patienter«.

Hun fortæller, at hun selv sandsynligvis er blevet smittet af en bekendt, der også viste sig at have en gennembrudsinfektion. Så vaccinerede smitter vaccinerede.

»Det kan bekymre mig, når jeg tænker på risikoen for at smitte især ældre patienter«, siger Marie Høgh Sørensen.

Som fuldt vaccineret og nu tidligere smittet har Marie Høgh Sørensen opnået hybridimmunitet og er selv godt beskyttet. Men hun undrer sig over, at sundhedspersonale må vente på udmeldinger om et tredje vaccinestik. Mange er som hun selv vaccineret tidligt, og indtil videre er udmeldingerne, at vaccinen dækker i 12 måneder.

»Jeg havde da selv tænkt på, at det nok var et spørgsmål om tid, før jeg blev smittet. Man er begyndt at føle sig udsat, og jeg kender flere med gennembrudsinfektioner. Det er bestemt noget, vi er begyndt at diskutere blandt læger«, siger Marie Høgh Sørensen og tilføjer:

»Men evidensgrundlaget skal selvfølgelig være i orden, og vi ved godt, at der kan være andre grupper, der har brug for en tredje vaccination før os«.

Fortsat god effekt af vacciner

Der er på nuværende tidspunkt indikationer af aftagende immunitet fra vaccinerne, fastslår ekspertgruppen om en strategi for et genåbnet Danmark i deres nylige afrapportering »Hverdag med øget beredskab«.

Der er et stigende antal gennembrudsinfektioner, men indtil videre er det dog stadig kun en beskeden andel – 0,23 procent – af de fuldt vaccinerede personer, der er blevet ramt. Stigningen er forventet, eftersom antallet af fuldt vaccinerede i befolkningen stiger, skriver Statens Serum Institut i den seneste opgørelse over »COVID-19 infektioner efter vaccination«.

Ifølge opgørelsen er der med udgangen af august påvist 9.253 tilfælde af gennembrudsinfektioner. Det svarer til 4,9 procent af samtlige smittede i perioden, men andelen er steget hen over sommeren. I august lå andelen af gennembrudsinfektioner således på over 20 procent af det samlede antal smittede i måneden. Indlæggelser og dødsfald blandt personer med gennembrudsinfektion er altovervejende sket i de ældste aldersgrupper.

Flere lande overvejer ligesom Danmark, hvornår det vil være passende at give et tredje stik. Nogle lande har påbegyndt revaccination af bredere befolkningsgrupper, mens Danmark foreløbig har valgt at tilbyde svært immunsvækkede og plejehjemsbeboere en tredje vaccination.

Professor og overlæge i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital og videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger, Thomas Benfield, siger, at der ikke er noget, der tyder på, at der aktuelt er behov for et tredje stik ud over de grupper, hvor man allerede har påbegyndt revaccination.

»Vi har ikke nogen data, der viser, at det skulle være et særligt stort problem, at man kun er vaccineret to gange. Vi ser flere gennembrudsinfektioner, og antistofniveauerne falder, men der er ikke tegn på, at vaccinernes effekt for alvor er faldet. For hovedparten af den vaccinerede befolkning er risikoen for at blive alvorligt syg af en gennembrudsinfektion minimal, og det ser ud til, at der fortsat er en god beskyttelse af vaccinerne«, siger Thomas Benfield.

Læger i venteposition

Mange sundhedsansatte blev vaccineret samtidig med de første grupper af plejehjemsbeboere og udsatte, men Thomas Benfield forventer ikke, at rækkefølgen ved det tredje stik nødvendigvis bliver den samme som ved de to første. Og sundhedspersonale kan måske godt komme til at vente lige så længe på det tredje stik, som almindelige borgere må gøre.

»Min forventning er, at den næste gruppe, der bliver tilbudt vaccination, bliver alle over 65 år – simpelthen, fordi immunforsvaret bliver mindre effektivt med alderen. Jeg sidder ikke i Sundhedsstyrelsen, men jeg kunne godt forestille mig, at langt det meste sundhedspersonale fremover vil blive betragtet som almindelige borgere, og at de dermed kommer til at følge de anbefalinger om en tredje vaccination, som kommer til at gælde for den aldersgruppe, de tilhører. Vi savner håndfast evidens for, at der er en tilstrækkelig gavnlig effekt af et tredje stik for yngre grupper, samtidig med at deres risiko for at blive alvorligt syg af en gennembrudsinfektion er meget lille«, siger han.

Thomas Benfield medgiver, at der kan være andre gode grunde til at vaccinere sundhedspersonale end deres egen risiko for at blive alvorligt syg af COVID-19:

»Vigtige samfundsfunktioner kan indgå som et parameter, når man skal beslutte vaccinationsrækkefølgen. Det er muligt, at man prioriterer at vaccinere frontlinjepersonale tredje gang før andre på samme alder, fordi de skal være med til at holde sundhedsvæsenet i gang og vanskeligt kan undværes som følge af en sygemelding«.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget om revaccination af sundhedspersonale.

Hvornår er det tid?

Thomas Benfield forklarer, at Danmark træffer beslutning om, hvornår en tredje vaccination skal gives, på baggrund af en vurdering af alvorlig sygdom, indlæggelse og død.

Men i øjeblikket er der ikke meget evidens for det rigtige tidspunkt for næste vaccination.

»Jeg er med på, at det er bedre at give en tredje vaccination for tidligt end for sent. Men vi ved ikke, hvornår det tidspunkt er, og det er helt sikkert ikke nu for langt de fleste af os. Der er gode data for, at de svært immunsvækkede får god gavn af et tredje stik og får hævet deres niveau af antistoffer fra 40 procent efter to vaccinationer til 60 procent efter tre vaccinationer, og for nylig kom der data fra Israel om en gavnlig effekt af tredje vaccination af ældre«, siger Thomas Benfield og fortsætter:

»Men risikoen for at blive alvorligt syg af en gennembrudsinfektion er forsvindende lille for den brede befolkning; 90-95 procent af de indlagte, vi har nu i Danmark, er uvaccinerede, og de få indlagte, der er fuldt vaccinerede, er over 85 år. Der er stadig en god beskyttelse af vaccinerne«, siger han.

Man kan godt måle befolkningens antistofniveauer, men det kan være vanskeligt at finde det kritiske niveau, som indikerer, at det er tid til et tredje stik. Det skyldes ikke mindst, at vores immunsystem er meget mere end antistofniveauet, påpeger Thomas Benfield:

»Måske kan antistofniveauet slet ikke bruges til at sige noget om, hvornår folk skal revaccineres. Det måler kun en lille del af immunsystemet, der består af mange flere komponenter, som kan være lige så eller mere betydningsfulde, når det gælder beskyttelse mod sygdom. Vaccinen stimulerer også det cellemedierede immunforsvar med T-celler, der er afgørende for immunsystemets hukommelse, men det er meget vanskeligere at måle end antistofniveauet. Det afgørende er formentlig, hvor meget hukommelse immunsystemet har, og derfor kan vi se, at vaccinen stadig kan virke og beskytte mod alvorlig sygdom, selvom de målbare antistoffer er forsvundet«.

Ikke grund til bekymring

Thomas Benfield regner med, at vi kommer til at opleve gentagne vaccinationer mod COVID-19 i årene, der kommer. Kunsten bliver at tilrettelægge det, så kadencen bliver både sundhedsmæssig og økonomisk bæredygtig.

»Vi kunne godt tænke os at undersøge, om det giver mening at blive revaccineret med faste mellemrum, men vi ved endnu ikke, om det er hvert halve år, hvert år eller måske hvert andet år. Hvornår er gennembrudsinfektioner et problem, hvor mange skal blive syge eller indlagt, før vi mener, at der er basis for en ny vaccination? Hvis man kan blive enige om kriterierne, kan der sandsynligvis bygges matematiske modeller for det. Men det er mange mennesker, der skal vaccineres, og der er givetvis også andre ting, man gerne vil bruge penge på«, siger Thomas Benfield, der afslutningsvis tilføjer:

»Vaccinerne ser ud til at give en god hukommelse og dermed en potentiel lang virkning. Der er ikke nogen indikationer af, at vaccinebeskyttelsen er ved at blive tyndslidt for den brede befolkning, så jeg synes, det er for tidligt at være bekymret«.

LÆS OGSÅ:

Læger må se langt efter første stik: »Patienterne ånder os direkte i ansigtet«

Læger bliver nu vaccineret efter alder: »Mine patienter er særligt sårbare, men jeg er røget bagerst i køen«