»Bogen fokuserer på eksistentielle konflikter, som vi læger beskæftiger os med på daglig basis«

Selv om »Du kan alt« blev udgivet sidste efterår, giver det alligevel mening at anmelde den her i Ugeskrift for Læger over et halvt år efter. Bogen kan læses på flere niveauer, og man kan finde mange temaer, men overordnet er der et fokus på eksistentielle konflikter, som vi læger beskæftiger os med på daglig basis – arbejdsmæssigt og personligt.

Bogen fortælles af hovedpersonen Per, og vi ser ham i forskellige miljøer og rundt omkring på kloden i et tiår af hans midaldrende liv. Han har en grundlæggende tro på, at han »kan alt«, men alligevel er han usikker på, hvem han er, og hvordan han vil leve sit liv. Derfor har han svært ved at klare de intra- og inter-psykiske konflikter, der naturligt kommer. Han har svært ved at være i en sjælelig smerte.

I stedet går han (og bipersonerne) helhjertet ind i løsningsforsøg: alternative behandlingsmetoder i form af yoga, åndedrætsøvelser, clairvoyance – sex, alkohol, religion eller fokuserer på sin egen funktion som behandler og rollemodel – for at glemme egne problemer.

Per er et billede på det moderne menneske, hvor selvudvikling er blevet selve formålet med livet. Ganske vist forsøger han – som Sokrates prædikede – at kende sig selv, men det er, som om, han kun vil erkende de sider af sig selv, som han ønsker: »Det var min forfængelighed, jeg mærkede. Det var egoet. Det dukker op hos selv de mest oplyste, og det kommer altid i vejen for personlig udvikling«.

Christian Jungersen sætter med denne sin fjerde bog (igen) et spejl op for læseren, og især for os behandlere kan den give stof til eftertanke. Vores valg af arbejde skyldes måske ikke altid en dyb altruisme og menneskekærlighed, men også at vi forsøger at behandle os selv.

Bogen er en sproglig fornøjelse med morsomme allegorier og observationer: »Den ultimative maskuline aktivitet må være at plante et flag på månen«, »Identitet er en blodårekalk der en dag river sig løs fra årevæggen, sætter sig på tværs og danner en blodprop så man dør« eller »… mens han spidser sine læber en smule og ser væk, sådan som jeg selv gør når jeg ønsker at skifte emne uden at ville indrømme det«.


Som Per er bogen søgende. Der er ingen løsninger – kun forbigående apofaniske glædesruse. Ønsker man en selvhjælpsbog, så der dette ikke løsningen. For andre kan bogen stærkt anbefales.

Læs også:

Enhver sygdom er en fortælling

»Med bogen ‘Narrativ medicin’ foreligger der for første gang en samlet introduktion til feltet på dansk«