6.15 Vækkeuret ringer. Min mand og jeg skal have tre børn ud ad døren. Han afleverer den mindste i børnehaven, så jeg kan køre direkte på arbejde i dag.
8.00 Jeg møder ind og starter dagen med at læse mails. Lige nu er jeg ansat som afdelingslæge på to af de i alt ti søjler, vi har på Afdeling for Klinisk Patologi på OUH – gynækopatologi og nedre gastropatologi (NGI). Mine to kolleger har været på konference, så jeg har været alene hjemme de sidste to dage på NGI. Så der er lidt efterslæb. Jeg viderebringer til mine kolleger på NGI, hvad der ligger tilbage til udskæring i dag, og hvordan dagene er gået.
8.20 Jeg er førstekald til fryserummet i dag. På gynækopatologi har vi en del fryserumsarbejde, som består i, at vi servicerer kirurgerne, mens de opererer. Så sender de måske et ovarie eller dele af fedtvæv over til os, som vi fryser ned, skærer et snit, som vi ser på og analyserer i mikroskop – og giver en foreløbig diagnose, som vi afgiver svar på over kaldeanlæg direkte til operationsgangen, så de kan operere videre afhængig af diagnosen. Jeg læser op på de patienter, der er sat på det gynækologiske operationsprogram.
8.30 Møde for gynækopatologer i hele Region Syd. Det er et forum, hvor vi i lidt over et år har mødtes virtuelt hver 14. dag, hvor vi diskuterer cases på tværs af de fire patologiske afdelinger i regionen. Det er blevet muligt, fordi vi som den eneste region i Danmark er blevet digitale, hvilket vil sige, at al vores mikroskopi bliver skannet ind, så vi bedre kan dele cases. Det er tit sjældnere ting, som er meget lærerige. Det giver også generelt et væsentligt bedre samarbejde på tværs, fordi vi kender hinanden rigtig godt.
9.00 Vi holder det daglige teamsmøde blandt os fire gynækopatologer her i huset. Selv om jeg er førstekald på fryserummet i dag, så er det vigtigt, at alle er orienteret. Vi har tre patienter på det gynækologiske operationsprogram i dag. Det er meget normalt. Vi gennemgår patientjournaler, diagnoser og blodprøvesvar, så vi på forhånd har en idé om, hvad vi står med.
9.40 Det første frys meldes fra fryserummet. Jeg er i gang med midtvejssamtalen med vores introduktionslæge, så mine kolleger sætter det i gang. Det er en biopsi fra et oment, som kirurgerne gerne vil have en diagnose på. Der er tale om et adenokarcinom, en kræfttype, som udgår fra kirtelvæv. Formentlig et high-grade serøst adenokarcinom, som typisk har en ret dårlig prognose. Jeg afgiver svar tilbage til kirurgerne. Nogle gange har vi en snak frem og tilbage hen over kaldeapparatet. I sidste ende er der kirurgerne, der afgør det, men vi har tit en dialog om, hvad der er den bedste løsning.
10.18 Fryserummet kalder igen. Der er kommet to ovarier, som kirurgerne synes, ser suspekte ud, da de opererer. Jeg sætter dem i gang, beskriver dem makroskopisk, åbner dem og tager et relevant snit ud til frysediagnostik. Det er tit meget store organer, vi modtager. De kan veje op til 10 kilo, så det er vigtigt, at vi tager snittet det helt rigtige sted for at få den rigtige diagnose. Mens jeg venter på, at frysesnittene bliver klar, modtager vi en livmoder fra den første patient (kl. 9.40), som jeg beskriver, klipper op og spænder op på plade.
10.35 Begge frys er klar, og jeg sætter dem i mikroskopet. Jeg konfererer med to af mine kolleger. Som regel er vi flere sammen om at se frys. Jeg er stadig ret ny i specialet – under et år – så jeg har derfor tæt kontakt med mine overlægekolleger. Vi er enige om, at diagnosen på de to ovarier er bilateral serøs borderlinetumor. Jeg afgiver svar til kirurgerne.
11.07 Vi får sendt fedtvæv fra de to patienter, som vi tidligere har fået frys fra. Jeg tager væv ud til den landsdækkende biobank, hvor man samler væv fra forskellige kræfttyper, som f.eks. bruges til forskning.
11.15 Jeg arbejder videre på de små pakkeforløb på min liste – som er patienter i kræftforløb, som får taget vævsprøver, som vi har tre dage til at besvare. Ved større pakkeforløb, hvor der er lægeudskæring, har vi seks dage. Der ligger 18 pakkeforløb klarmeldt til i dag. Ved nogle kan der være tvivlsspørgsmål, og nogle gange skal der måske bestilles supplerende analyser, men ellers kan jeg som regel afslutte en pakke på fem-ti minutter, hvis det er lige ud ad landevejen. Så det er noget, jeg laver løbende i løbet af dagen, mens jeg følger med på Cetrea, vores operationssystem, hvor jeg kan se, hvor langt de er på operationsstuen, og hvornår der f.eks. er bedøvelse og knivstart – sådan at vi har en idé om, hvornår der kommer et frys.
11.30 Jeg spiser frokost med mine kolleger. Jeg spiser uden afbrydelser. Det er ikke hver dag, at det sker.
12.00 Jeg arbejder videre med pakkeforløbene. Jeg bestiller bl.a. en POLE-mutationsanalyse på en endometriecancer. Det viser den udvikling, der har været i vores speciale. Tidligere stillede vi først og fremmest diagnoser ud fra helt almindelige HE-snit til, at vi nu også laver utroligt mange forskellige molekylære analyser. Vi har et stort hold molekylærbiologer her i huset, som laver mutationsanalyser, bl.a. på gynækologiske kræfttyper. Denne her POLE-analyse kan sige en del i forhold til, hvilken risikogruppe patienten ryger ind i, og hvilken behandling de skal have fremadrettet.
13.00 Supervision med vores introduktionslæge på nedre gastropatologi. Vi kigger på imunner på en rectumcancer og udfylder DCCG-skema sammen.
13.35 Fryserummet kalder. De har modtaget livmoderen fra den første patient, hvor der på bagsiden sidder et stykke af noget tarm. Det er, fordi den her type cancer spreder sig overalt. Så de skal fjerne al synlig tumorvæv, mens de opererer. Jeg bruger lidt tid på en makroskopisk beskrivelse, opklipning og klargøring til fiksering med opspænding af uterus på plade. Der er makroskopisk tegn på spredning til en del områder på bughulen og området mellem livmoder og endetarmen. Når vi skal afgøre, hvilket stadie vi ender på, er det en kombination af makroskopi og mikroskopi.
14.15 Fryserummet kalder igen. Det er en livmoder, som ikke stod på operationsprogrammet. Det sker f.eks., når det gynækologiske team opererer patienter, hvor det er noget andet end kræft. Jeg klipper den op, så den kan fikseres, og så er det vores bioanalytikere, der udskærer den. Det er altid os læger, der udskærer, når der er tale om en kræftdiagnose, men det er der ikke i dette tilfælde.
14.53 Jeg er nu igennem alle pakkeforløbene.
15.00 Jeg når lige at se en præsentation inden for medicinske nyresygdomme. Det er et kursus, som kører virtuelt, og som jeg ser, når der er tid mellem alt det andet. Så har jeg en kollega, som oplærer med cases. Det er meningen, at vi skal i gang med det efter efterårsferien.
15.30 Jeg giver fryserummet videre til min kollega, som har senvagten, og fortæller, hvor langt vi er nået i operationsprogrammet, og hvilke diagnoser vi har stillet.
15.40 Jeg klæder om og kører ud for at hente den mindste i børnehaven. Resten af dagen og aftenen står på hygge med familien, aftensmad, smøring af madpakker til næste dag og putning af børn. Jeg går tidligt i seng.
