05.00 Vækkeuret ringer. Mine tvillingedrenge på ni år spiller ishockey og har morgentræning to gange om ugen. Det her er en af de morgener. De er fulde af spas, fra de vågner – lige til den friske side, når jeg endnu ikke har fået min første kop kaffe. Jeg sætter drengene og deres far af ved skøjtehallen kl. 5.45.
06.15 Jeg er fremme ved Hvidovre Hospital. Efter omklædning sætter jeg mig på kontoret. Vi er i fuld proces med at flytte vores akutmodtagelse til en ny Fælles Akutmodtagelse (FAM), hvor vi bliver slået sammen med gastroenheden i nye og flotte bygninger i november. Det har været en lang proces, men nu er datoen fast, og der er travlt med processen. Jeg er med til at stå for udviklingen af vores vurderingsspor – det spor, hvor vi ser patienter, som vi forventer at kunne sende hjem inden for seks timer – og derfor samarbejder jeg med SAS-læger og afdelingssygeplejersker fra gastroenheden ved at lægge sidste hånd på udvikling af funktionsbeskriver og patientforløbsbeskrivelser.
07.45 Morgenkonference med kombineret vagtoverlevering og præsentation af patienter, der er indlagt i løbet af natten. Vi er en »hybridmodel«, hvor de enkelte medicinske specialer som kardiologisk, lunge-, endo-, geri- og infektionsmedicin gennemgår patienter lagt i de enkelte specialer, mens akutmedicinere i afdelingen ser de uafklarede patienter samt de almenmedicinske patienter.
08.05 Jeg er sat til at være på skadestuen i dag. Alt personale mødes til morgenparole, hvor vi kort præsenterer os og får styr på, hvem der har hvilke funktioner. Vi har et stort flow af yngre læger – årligt omkring 180 yngre læger som forvagt eller mellemvagt i akutmodtagelsen og skadestuen – så det er vigtigt at få styr på dagens navne og kompetencer. Vi har stort fokus på at få de yngre læger til at føle sig trygge i dagligdagen.
08.15 I dag er der undervisning. Det har vi hver torsdag, hvor speciallæger, yngre læger eller kolleger fra andre specialer på skift underviser. I dag er det en erfaren overlæge i afdelingen, som tager det overordnede emne op om, at vi som læger skal huske at være kritiske – over for videnskaben, flokmentalitet – og huske at være nysgerrige på anderledes tanker. Det giver en god diskussion.
09.00 Min første patient – ud af i alt 22 – på skadestuen i dag. En seksårig dreng meldt med næseblod. Blødningen har stået på on/off gennem en uge. Han har ingen pågående næseblødning, er velbefindende og har et fint blodtryk. Han har mest travlt med at tale om, hvilke pokémon han synes, er seje – men jeg spurgte også selv. Jeg aftaler med hans far, at de skal se en privatpraktiserende øre-næse-hals-læge for videre udredning og behandling.
09.15 En 37-årig mand er skrevet op i skadestuen på grund af et fremmedlegeme i højre øje. Der viser sig dog en noget anden situation: I forbindelse med pludselig hovedpine, svimmelhed og opkastninger 24 timer forinden har han fået synsfeltudfald. Jeg foretager en grundig neurologisk undersøgelse. Han har let synsfeltudfald og dobbeltsyn ved kig mod højre. Efter konference med neurolog aftaler vi, at han skal udredes med CT-C og efterfølgende neurologisk vurdering.
10.15 Sammen med vores konstituerede oversygeplejerske for vurderingssporet, Bettina, fremviser jeg vores vurderingsspor i den nye FAM på ledelsesforum for alle afdelingsledelser på Hvidovre Hospital.
11.30 Tilbage på skadestuen. Patienterne hober sig op, men vi har en god, erfaren og effektiv flok af yngre læger, så det spiller. Den 37-årige mand er blevet skannet. Der er ingen tegn på akutte forandringer. Neurologen er på stuen, og vi gennemgår patienten. Vi kan ikke få patientens symptomer til at passe, men kan heller ikke udelukke akut problemstilling. Planen bliver, at han overflyttes til Neurologisk Afdeling på Glostrup Hospital.
11.45 En 88-årig mand, som bor på plejehjem, er faldet og har slået lænden. Han har tidligere haft sammenfald og gået med korset. Den objektive undersøgelse kan ikke udelukke, at han har fået en ny fraktur, så jeg bestiller røntgen af columna lumbale. Det viser sig, at der heldigvis ikke er nogen friske frakturer.
12.15 Næste patient er en toårig pige, som har slået hovedet i børnehaven. Børn, der har slået hovedet, er en typisk patient på skadestuen. Heldigvis er det de færreste, der er kommet noget alvorligt til. Pigen her er en af dem. Hun leger i venteværelset – et godt tegn – og efter kort undersøgelse og anamneseoptag vinker vi farvel.
13.30 En 82-årig mand indlægges efter hovedtraume efter fald fra en stige, nogle få trin oppe. Han har ikke været bevidstløs eller haft opkastninger og er egentlig velbefindende. Men han har en ca. 6 cm stor flænge i panden. Da patienten er i AK-behandling, foretager vi en CT-C – den viser ikke tegn på frisk blødning. Flængen i panden sutureres, og jeg anbefaler, at han bliver indlagt til observation. Det ønsker han ikke, så han bliver sammen med sin kone sendt hjem med skriftlig information.
14.50 En seksårig dreng, der er faldet i skolen i forbindelse med fodbold i frikvarteret, kommer til skadestuen. Han har en fæl fejlstilling af venstre underarm og albueled. En overlæge i ortopædkirurgi er med inde over patienten fra start. Ortopædkirurgisk mellemvagt og bagvagt kommer hurtigt til skadestuen, og drengen sendes direkte til operationsstuen.
15.30 Jeg deltager i ansættelsessamtale sammen med min kollega Ulla, der er akutgeriater. En kollega fra udlandet med 14 års erfaring som anæstesilæge i sit hjemland ønsker ansættelse i en KBU-lignende stilling. Da vi ikke har KBU-stillinger hos os, kan vi desværre ikke tilbyde ham det. Men vi tilbyder ham ansættelse i ulønnet praktik, hvilket han takker ja til. Vi modtager 1-2 ansøgninger som disse om ugen i perioder. Det er svært, og jeg ville ønske, at vi var bedre til at modtage og inddrage kompetencer fra disse læger i Danmark.
16.30 Jeg kører hjem. Vi er inviteret til raclette hos venner, som vi lærte at kende, da vi boede i Grønland, og jeg arbejdede på Dronning Ingrids Hospital – og nu nærmest er naboer med igen. Jeg bliver mindet om, hvor storartet 1980’ernes køkken egentlig var.
22.00 Træt. Den tidlige start på dagen kan mærkes nu. Jeg går i seng.
