”Det, der patientsikkerhedsmæssigt er værst, er det med medicinen”

En mandag i januar. Klokken er 10, og overlæge Jakob Greve Carlsen sidder ved sin computer på Akutafdeligen på Universitetshospital Sjælland, Køge. Frustrationen tegner sig tydeligt i hans ansigt, for han har netop brugt knap en time på at afslutte en ordination af noget medicin til en ret enkel patient, som havde reageret allergisk på antibiotika, hun havde fået i forbindelse med en hofteoperation for 14 dage siden.

”Denne her patient skulle bare lige have to mediciner med og fjernet det, hun sandsynligvis reagerede på. Det plejer at tage 10 minutter”, siger han og ler på den der fnysende, hovedrystende måde, mange sjællandske læger bruger, når de taler om Sundhedsplatformen (SP). For morsomt er det bestemt ikke. Slet ikke.

For ligesom i Region Hovedstaden har SP i Region Sjælland ført problemer med sig, først og fremmest på grund af mangler i medicinmodulet og integrationen med det Fælles Medicin Kort (FMK).

”Så snart man skal ind og ændre i medicin, går det galt. Det tager simpelt hen så lang tid”, siger Jakob Greve Carlsen.

I dette tilfælde fandt han et par ting, der skulle rettes til i den medicinliste, som patienten skulle have med hjem. Men den, han selv kunne se, var ikke særlig patientvenlig, så han ledte efter en, der var nemmere, og det lykkedes også. Problemet var bare, at de to lister ikke stemte overens.

”Jeg opdagede, at på den sidste side af den patientvenlige liste, jeg printede ud til hende, stod stadigvæk en af de tabletter, jeg troede var fjernet. Hvis man gik ind i det system, jeg arbejder i, så det ud til, at den var fjernet. Men det var den så ikke – den stod stadig på hendes liste. Så måtte jeg ind og lave en ny liste”.

Der er andre eksempler.

”En af de ting, jeg har fundet ud af, er, at systemet automatisk ændrer det, vi tror, vi ordinerer, til noget andet, hvis man skal udskrive en recept. F.eks. et af de blodfortyndende midler, vi bruger som standard, hvis en patient f.eks. har blodpropper i benene, lungerne osv. Ortopædkirurgerne bruger også det stof, men i en anden dosis. Så det ligger et eller andet sted som standard – det er bare ortopædkirurgernes standard. Så i stedet for 20 mg, som vi ville give, bliver det lavet om til 10 mg x 2. Det er både dyrere og compliancemæssigt besværligt, fordi patienten skal tage to doser i stedet for en”, fortæller Jakob Greve Carlsen.

For nylig havde han en utilfreds patient i røret med netop et sådant problem.

”Jeg skulle udskrive en recept på binyrebarkhormon. Det var en, der skulle hjem med 50 mg 1 x dagligt i ti dage, og der skulle recept med. Men systemet regner ikke i dage, men i doser a 25 mg, som patienten jo så skal tage to af, så recepten blev i realiteten kun på fem dage. Patienten ringede ind og brokkede sig to dage efter, at han havde været på apoteket, fordi han kun havde fået halvdelen. Så skulle jeg lave en ny recept”.

Klinikere i regionen har andre klagepunkter, men ingen af dem kommer bare tilnærmelsesvis op på siden af medicinproblemerne.

”Det er SÅ usikkert. Indtil videre er der måske ikke nogen, der er døde af det”, siger Jakob Greve Carlsen.

Så lægerne bruger tid – megen tid – på især medicinen, og det går selvsagt ud over produktiviteten. I Akutafdelingen, hvor man ikke har samme mulighed som f.eks. i et ambulatorium for i en overgangsfase at tage færre patienter ind, regner Jakob Greve Carlsen med, at produktiviteten i dag ligger på 80-85 pct. af den tidligere. Han har svært ved at se, hvordan afdelingen skal nå op på 100 pct., selv om aktiviteten stiger, efterhånden som lægerne og andet personale bliver mere fortrolige med det nye it-system.

Overarbejde er nærmest en daglig foreteelse, og flere læger er begyndt at få symptomer på museskader på grund af de mange klik, systemet fordrer. Jakob Greve Carlsen regner ud, at en enkel medicinrecept i SP kræver 15 klik, hvor det tidligere system i Region Sjælland – Opus – krævede ca. en tredjedel.

Køge ikke alene

SP-problemerne genfindes flere steder, også på andre afdelinger end de akutte. F.eks. på ambulatoriet på Børne- og Ungeafdelingen på Næstved Sygehus, hvor overlæge Lisbeth Hoffmann 19. januar over for ugeskriftet.dk karakteriserede SP som ”95 pct. rod og 5 pct. effektivitet”.

Hun pegede bl.a. på den sproglige mangel på logik, der præger systemet.

”Forretningsgangen er så kompliceret, at jeg hele tiden kommer ud ad en tangent. Jeg bliver ført ad nogle helt specielle ulogiske veje, fordi systemet bruger ulogiske ord”, sagde hun om en almindelig bestilling af et øjenlægetilsyn til en patient.

”De ord, der bliver brugt, giver ingen mening i en dansk sammenhæng. Hvis jeg skal sende en recept, skal jeg f.eks. trykke på ordet rediger. Det er i min begrebsverden noget helt andet. Der er som at vende verden på hovedet”, sagde hun.

Systemet er med et udtryk, der går igen og igen hos kritikerne ”ikke intuitivt”, lød det.

Farvel!

En af Lisbeth Hoffmanns kolleger på samme sygehus, overlæge Erik Michael Andersen, har allerede taget konsekvensen og har sagt sit job op. Han bliver 65 senere i år og kunne være fortsat, til han er 70, men det bliver ikke på Sjælland, fortalte han til ugeskriftet.dk 25. januar.

”Jeg tænkte, at dette her vil jeg ikke leve med resten af mit lægeliv og søgte væk efter fire dage (med SP, red.). Jeg vidste, at det ikke ville blive bedre – det har de jo oplevet i hovedstaden gennem halvandet år. De må finde sig i ikke at nå fuld kapacitet. De er efter halvandet år nået op på 90 pct. af det tidligere aktivitetsniveau. Det vil man selvfølgelig også nå op på her – hvis man arbejder i højere tempo og længere end tidligere”, som han sagde.

Det finder han ikke i orden, for det vil indebære en forringet service over for patienterne, ligesom et fald i aktivitet også fører til et fald i indtægt plus evt. bortfald af det aktivitetsafhængige statstilskud og dermed et øget budgetpres på afdelingerne.

Også for ham er medicinen det helt store problem.

”Der sker fejl, vi ikke har oplevet før – kommer ordinationerne frem til rette modtager?”, som han retorisk spurgte.

Samme budskab kommer fra Sjællands Universitetshospital, Roskilde, hvor overlæge Peter Marckmann, Medicinsk Afdeling, i et internt medie om SP i Region Sjælland, bl.a. siger:

”Jeg er nervøs ved at bruge systemet. Hvis jeg laver en dødelig ordineringsfejl, står jeg til ansvar. Det manglende medicinoverblik hindrer, at jeg fanger oplagte fejl”.

Brev fra overlægerne

Netop problemerne med medicinering er genstand for et brev fra Overlægerådet på Universitetshospital Sjælland, Køge til ledelsen, som blev afsendt 9. januar.

Overlægerne lagde høfligt ud og forsikrede, at ”det går fremad, og der er bestemt gode tiltag i SP”. Men dernæst lagde de ikke skjul på deres bekymring.

”Til gengæld står det desværre klart, at håndtering af medicin medfører en uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde, men værre endnu; en betydelig og uigennemsigtig risiko for patienternes sikkerhed”, skrev overlægerne og efterlyste ”en tydelig plan for, hvordan medicinmodulet snarest kan ændres således, at medicinhåndtering kan varetages sikkert fremover”.

Brevet var tilføjet tre og en halv tætbeskrevne sider med eksempler på fejl og mangler i SP – stort set alle omhandlende medicin.

Brevet landede i dagspressen og førte bl.a. til overskriften: ”Overlæger slår alarm: Patienters sikkerhed er i fare” hos Politiken.

Den udlægning er Overlægerådets formand, specialeansvarlig overlæge Carsten Boe Pedersen, imidlertid ikke begejstret for.

”Jeg er en smule ked af, at fokus har været på, at SP skulle være patientusikkert, fremfor på det arbejde, lægerne udfører for at eliminere de beskrevne risici. Det handler om, at et dårligt overblik i SP og dårlig integration mellem FMK og SP skaber nogle til tider kritisable forhold. Det medfører et urimeligt tidsforbrug for læger med at sikre, at SP gør det, man beder SP om”, siger han.

Men flere overlæger har jo meldt ud, at SP har potentiale til at være usikkert for patienterne?

"Det er også det, vi giver udtryk for – potentialet. På Køge er der det, der kaldes stop the line. Vi har i Overlægerådet diskuteret, om dette var til stop the line, men skønnede det ikke og valgte at skrive til sygehusledelsen om vores bekymring”.

Hospitalets vicedirektør Beth Lilja forklarede til ugeskriftet.dk i august sidste år, at stop the line er en særlig retningslinje, der understreger personalets pligt til at ytre sig.

”Egentlig betyder det stands samlebåndet ... og som navnet antyder, betyder det, at arbejderne ved samlebåndet skal stoppe det, hvis de opdager, at noget er galt”, sagde hun bl.a.

Så galt er det ikke – indtil videre da – gået, men overlægerne opnåede det, de ville, nemlig lydhørhed over for problemerne. I sidste uge var et hold EPIC-ingeniører i Danmark for at se nærmere på problemerne på hhv. to somatiske og et psykiatrisk hospital i de to regioner med SP.

Der var tale om en analyse af problemerne, hvorefter der skal lægges en plan for, hvilke udfordringer der eventuelt kan løses nu og her, og hvilke mulige ændringer der skal foretages på længere sigt.

”Begge regioner er enige med klinikerne i, at SP er tungt at arbejde med, og derfor har vi intensiveret arbejdet med EPIC, så vi kan få løst de problemer. Vi ved, at mange af dem er anvendelsesorienterede, og at det handler om tilvænning. Noget af det kan håndteres lokalt med superbrugerne”, siger overlæge Preben Cramon, sundhedsfaglig chef i Region Sjælland.

”Men derudover må vi se, hvad der kræves af tilpasninger”.

Er listen fra Overlægerådet i Køge med?

”Ja, det er den. En hel del af de ting, som bliver påpeget der, er anvendelsesbetingede. Men det skal stadig undersøges, hvordan systemet kan gøres bedre”.

Det bliver bedre

Forbedringerne skal nok komme, hvis man skal tro de erfaringer, som Cambridge University Hospitals NHS Foundation Trust har gjort sig i Storbritannien.

”EPIC er et fremragende system. Vi havde en masse udfordringer, mens vi implementerede det, men de handlede meget om at skulle forandre vores hospitaler. Mennesker bliver meget fortrolige med den adfærd, de kender. Vi kunne have fået større succes tidligere, hvis vi havde udøvet mere forandringsledelse”, sagde overlæge Afzal Chaudhry, som også er medicinsk it-ansvarlig for bl.a. hospitalets EPIC-baserede it-system, til ugeskriftet.dk 23. januar.

Han pegede desuden på, at der er ”betragtelige sikkerhedsfordele” i systemet. Og det er faktisk et argument, som bl.a. overlæge Jakob Greve Carlsen på Akutafdelingen i Køge køber.

Godt nok er han stærkt irriteret over et andet problemfelt end medicinering, nemlig patienternes historik, som skal tastes ind.

”Meningen er, at alle mulige informationer om patienterne skal lægges ind, så man – med tiden – kan få et overblik over deres sygehistorie. Men det tager lang tid. Og her i starten er oplysningerne så upræcise. Tag en patient, som for 20 år siden fik fjernet appendix. Det kan man ikke rigtig få lagt ind, for det skal være med datoer og eksakt diagnose, så det kan vi være nødt til at skrive ret uspecifikt. Det er ikke lige det, systemet er til, så det tager længere tid”, siger han.

Men samtidig erkender han, at historikken kan være vigtig.

”Absolut. Når først oplysningerne ligger der, kan man trække en masse data. Der vil være en masse god statistik, man kan bruge forskningsmæssigt. Men i den daglige praksis og specielt i Akutafdelingen bliver det umuligt, når der sidder 22 patienter og venter på at se en læge”.

Og så er vi henne ved den indsigt, som mange læger er nået til, nemlig at SP i højere grad er et kvalitetsudviklingsværktøj end et klinisk værktøj. Som Jakob Greve Carlsen siger:

”Helt sikkert. Når der er gået noget tid, og man har haft tid til at lægge alt ind, så kan man bruge det til SÅ meget”.

Den effekt er allerede ved at indfinde sig.

"Vi sender f.eks. alle prøvesvar til Slagelse til mikrobiologerne, og så kommer der måske svar om, at der er bakterier i blodet eller urinen. Der er mange patienter, som vi sender hjem, og så kommer der svar efter nogle dage. Dem har vi ikke hidtil reageret på, medmindre mikrobiologen har ringet og sagt, at der er altså bakterier, og vi er nødt til at kalde patienten ind. Så dem har vi aldrig fanget. De er bare kommet igen af sig selv, hvis de f.eks. har fået feber", siger han.

"Dem fanger vi nu en del af. Det er nok den største forskel. Det er en hjælp".