Content area

|

»Det er første gang, vi prøver at forkorte en pandemi med vacciner«

Et år med corona / Han er leder af et af de største globale forskningssamarbejder i COVID-19, og for Jens Lundgren har 2020 været et af de travleste og sværeste år, han har oplevet. Han ved, at han står midt i verdenshistorien, og derfor samler han dokumentation om alle de væsentlige dialoger og beslutninger, som han er en del af.
Jens Lundgren er blevet kendt i den brede offentlighed under coronaepidemien. Men han har ikke selv oplevet berømmelsen: »Jeg går ikke ud og køber ind og hilser på folk, så på den måde ved jeg ikke, hvordan det er at være kendt. Jeg har været meget isoleret i det her år og jeg bevæger mig ikke meget rundt, fordi jeg er så fokuseret på mit arbejde«. Foto: Claus Bech
Forfatter(e)
Bodil Jessen, boj@dadl.dk

Nytårsaften mellem 2019 og 2020 står i et helt særligt lys for Jens Lundgren. Ikke fordi vi tog hul på 2020’erne, men fordi det er den sidste fridag, han har haft.

Og for den 60-årige professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet er det ikke ferier, der tegner sig i horisonten.

»Jeg forudser, at pandemien vil fortsætte i hvert fald i to-tre år, indtil der kommer en dag, hvor vi kan sige, at virus ikke længere har epidemisk potentiale, selv om den fortsat vil være her«, siger Jens Lundgren.

Det bliver dog næppe lige så voldsomt som det, vi indtil videre har gennemlevet, beroliger han. Vi vil forsøge at forkorte pandemiens naturhistorie, og vi vil blive hjulpet af anden- og tredjegenerationsvacciner, som forventeligt vil være endnu mere effektive end de aktuelle vacciner.

»Men det er første gang, vi prøver at forkorte en pandemi med vacciner. Vi har effektive vacciner mod sygdomme som mæslinger og polio, men det er jo endemiske infektioner med begrænset udbredelse i befolkningen – ikke pandemier«, siger han og tilføjer:

»Det er ikke, fordi jeg tvivler på, at vi kan finde ud af det. Men det kommer til at tage tid«.

Store studier

Ugeskrift for Læger gør status på coronaepidemiens første år i Danmark, og i den situation er det svært at komme uden om Jens Lundgren. Med 2.787 omtaler i medierne i 2020 er han strøget direkte ind på femtepladsen på listen over de mest citerede eksperter i Danmark i en opgørelse, som Infomedia har udarbejdet for DM Akademikerbladet.

Som leder af det globale forskningssamarbejde INSIGHT, der står bag syv af verdens største kliniske studier i behandlinger af COVID-19, har han en central rolle i bekæmpelsen af coronaepidemien – ikke blot i Danmark, men i hele verden.

Den position har givet ham mange vigtige indsigter. Om coronavirus, om forskning og om mennesker.

»Forskningsmæssigt var vi klædt på til epidemien. Af ebolaepidemien havde vi lært, at det er bydende nødvendigt at kunne accelerere forskningsindsatsen meget hurtigt op, så man kan forske i behandlinger og vacciner på toppen af udbruddet,« forklarer Jens Lundgren.

»Derfor rekrutterer vi patienter fra hele verden, så vi kan flytte studierne derhen, hvor epidemien er. Det gør det muligt at akkumulere så meget viden om effekt og bivirkninger, at forskningen hurtigt kan give konklusive svar og ikke blot foreløbige implikationer«.

Ikke plads til dansk rundkreds

Som leder i et forskningssamarbejde, der involverer 250 store hospitaler over hele verden, har Jens Lundgren også været med til at træffe barske beslutninger.

Jens Lundgren. Foto: Claus Bech Jens Lundgren. Foto: Claus Bech

»Vi har været nødt til at rotere ledere ud af samarbejdet, som ikke performer optimalt. Det har været en hård beslutning, for det er folk, jeg har arbejdet sammen med i årevis. Men i den situation, vi er i, er det nødvendigt at skære ind til benet. Der er ikke plads til dansk rundkreds, tomgang og teambuilding, når vi skal rykke os hurtigt fremad fagligt. Det kan godt være barskt«.

Det er ikke, fordi alle skal være enige, understreger han. Men der er ikke tid og plads til at hænge fast i uenigheder og krænkelser. Det skal afsluttes, og så skal man videre. Fremad.

»Professionelle og dybt faglige mennesker forstår godt, at det er præmissen. I en krisesituation handler det ikke om dig selv og dine egne følelser. Det handler om resultatet, og det har været helt vildt at opleve, hvor godt og effektivt samarbejdet kan være, når vi alle har de faglige mål og visioner for øje«, siger Jens Lundgren.

Samtidigt understreger han, at de danske infektionsmedicinske og lungemedicinske samarbejdspartnere virkelig har steppet op og bidraget til det internationale samarbejde.  

Chikane og jalousi

Han har én meget stor fejl – Jens Lundgren siger det selv, og derfor risikerer vi ikke det store ved at skrive det:

Han kan ikke sige nej, når journalister, beslutningstagere og andre beder ham om at stille op. Det er også en væsentlig forklaring på hans fremtrædende position i mediebilledet.

Måske har han også en anden stor fejl. Han siger altid, hvad han mener, og det er ikke altid taktisk klogt.

»Jeg har indset, at det har givet mig nogle ubehagelige oplevelser«, siger han selv.

Jens Lundgren er en af de danske forskere og læger, der under coronaepidemien har oplevet at blive udsat for chikane. Han er en del af den faglige referencegruppe, som rådgiver regeringen og de centrale myndigheder, og han har modtaget nedgørende og truende beskeder. Han er blevet mistænkt for at have skjulte motiver, og han er blevet beskyldt for at være en del af en større sammensværgelse.

»Det gik mig lidt på i begyndelsen, men det fik jeg håndteret … Jeg lærte at ignorere det, og min familie har været god til at støtte mig. De negative henvendelser fra befolkningen er ikke det, der har fyldt mest for mig«, forklarer han.

Men der har været en anden ubehagelig konsekvens af den kraftige eksponering i medierne. En konsekvens, som ikke har været i fokus, og Jens Lundgren er da heller ikke til sinds at løfte meget af sløret for den del.

»Der har været et meget stort informationsbehov, og jeg har stillet op. Sådan er jeg opdraget, men det har selvfølgelig fyldt meget i en dansk sammenhæng. Det skaber reaktioner – blandt andet jalousi«, fortæller han.

Mere vil han ikke sige. For der er også positive reaktioner, og dem vil han hellere fokusere på.

»Det har været meget opmuntrende at opleve, hvor godt befolkningen er blevet uddannet i infektionsmedicin. Der er jo ikke den dansker, der ikke ved, hvad et fase 3-studie eller mRNA-vaccineteknologi er«, griner han.

Da COVID-19 kom tæt på

2020 har været det ubetinget travleste år i Jens Lundgrens liv. Ingen fridage, tidligt op, en time på motionscyklen, og så interview på morgen-tv på villavejen i Charlottenlund med bøgehække, skraldevogne og hundeluftere i baggrunden. Så videre i flere møder, interview, forhandlinger og, og, og …

»Det har været faglighed på speed. Vi har været i ’hyperdrive’ siden Münchenudbruddet i januar 2020, hvor det gik op for os, at virus har pandemisk potentiale, fordi det er smitsomt hos folk uden symptomer«, fortæller han.

I det internationale forskningssamarbejde har han fået rådgivning af en stresscoach for at kunne klare presset, og Jens Lundgren er opmærksom på at holde sin krop i form. Derfor den daglige time på cyklen.

På nogle måder har det også været et af de sværeste år, han har oplevet. Midt i første bølge blev hans datter, læge Louise Lundgren, meget syg af COVID-19, og hun har trods sin unge alder kæmpet med langvarige senfølger.

»Det kom alt for tæt på, og jeg har været meget bekymret for min datter. Men hun har været utroligt stærk i sin måde at håndtere det på, og jeg er en meget stolt far«, siger Jens Lundgren.

Imens raser epidemien videre. Vi står foran genåbning og en mulig tredje bølge – eller beherskede bølgeskvulp. Og Jens Lundgren står midt i verdenshistorien. Betydningen er han bevidst om.

»Det er vildt og hektisk, og jeg er meget opmærksom på, at det er stort. Derfor indsamler jeg også dokumentation om vigtige dialoger, beslutninger og tiltag. Hvem steppede op, hvem var gode kriseledere, hvem brugte fagligheden konstruktivt, og hvem blev bange for den? Og mere bredt, hvilken læring kan vi uddrage af forløbet med henblik på at stå endnu stærkere fremadrettet ved håndteringen af de næste pandemier. Foreløbig samler jeg dokumentation sammen, men det skal bearbejdes på et tidspunkt. Det har jeg bare ikke haft tid til endnu«.

LÆS OGSÅ
Lægen med patient 0: »Det var som at ride på en rodeotyr«

Blad nummer: 

Right side

af Flemming Amter | 19/10
1 Kommentar
af Henrik Dibbern | 18/10
1 Kommentar
af Jens Langhoff-Roos | 17/10
3 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 16/10
1 Kommentar
af Lars Lindberg Andersen | 15/10
1 Kommentar
af Johan Tommy Robert Wallentin | 14/10
1 Kommentar
af Kristian Valbak | 11/10
2 kommentarer
af Birger Kreutzfeldt | 11/10
1 Kommentar