Det er svært for læger at få lov til at være anonyme – »Det virker ekstremt useriøst«

Allerede før sommerferien begyndte læge Michala Skovlund Sørensen så småt at undersøge, hvordan hun kan skrive under i journalen uden at bruge sit navn. Skal hun bruge sit tjenestenummer, sin BAM-kode eller hvad?

Den 1. juli var en ny journalføringsbekendtgørelse nemlig trådt i kraft, og den indebærer blandt andet, at sundhedspersonale kan identificere sig med anden entydig identifikation end navn i patientjournaler.

Michala Skovlund Sørensen er i hoveduddannelse i ortopædkirurgi og arbejder i øjeblikket på Bispebjerg Hospital.

»Mit speciale er desværre præget af mange hurtige patientkontakter og en meget flygtig læge-patient-relation, og det er en væsentlig årsag til, at jeg gerne vil have muligheden for at kunne optræde anonymt«, siger hun.

Tror du, det gør dig mere udsat, at du ikke har vedvarende patientrelationer?

»Det tænker jeg. Jeg er ikke ’patientens læge’ på samme måde, som en praktiserende læge eller en reumatolog med langvarige forløb er. Jeg får ikke mulighed for at opbygge langvarige relationer til mine patienter«.

Men baggrunden for Michala Skovlund Sørensens ønske er også, at hun i 2014 som ung læge arbejdede på skadestuen på Nordsjællands Hospital i Hillerød og var med til at behandle den mand, som fem år senere brød ind hjemme hos Michalas erfarne kollega på skadestuen, Charlotte Asperud, og dræbte hende.

Michala Skovlund Sørensen har stadig ikke fundet ud af, hvordan hun kan skrive under. Hendes chef er imødekommende og forstående, men han kan ikke svare hende på, hvornår og hvordan hun kan identificere sig uden at bruge sit navn.

»Vi har overhovedet ikke hørt noget fra ledelse eller andre om, at det nu er blevet en mulighed for os at udelade vores navn i journalen. Nogle af mine kolleger vil gerne være anonyme ligesom mig, andre overvejer det stadig, men lige meget hvad så skal det jo være en mulighed, når nu en bekendtgørelse fastslår, at vi har ret til det«, siger Michala Skovlund Sørensen.

Hun er ikke imponeret over, at det forsat kun er på papiret, at de nye regler, der skal beskytte sundhedspersonale, gælder.

»Det virker ekstremt useriøst. Det er ikke kommet ud over omtalen i medierne og alt juristeriet. For os i virkeligheden har det ikke ændret noget som helst«, siger Michala Skovlund Sørensen.

»Det er besynderligt«

Hvis læger og andet sundhedspersonale skal kunne være anonyme i journalen, kræver det, at arbejdsgiverne udstikker retningslinjer for, hvordan personalet kan identificere sig uden at bruge navnet. I første omgang ligger bolden hos Danske Regioner, der forventes at komme med et fælles udspil, men presseafdelingen hos Danske Regioner oplyser, at der ikke kommer noget udspil, før de nye regionsråd er kommet i arbejdstøjet.

Formanden for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, er utilfreds med, at det stadig ikke er muligt for læger at identificere sig uden at bruge deres navn.

»Det er besynderligt, for bekendtgørelsen er trådt i kraft og skal gælde i hele sundhedsvæsenet. Ledelse og medarbejdere er nødt til at tage en lokal dialog om, hvilke behov der kan være for enkeltindivider eller for grupper, så man finder en hensigtsmæssig måde at bruge bekendtgørelsens mulighed for anonymisering. Arbejdsgiverne skal sikre trygge rammer, og det lyder som lidt som en dårlig undskyldning, at Danske Regioner vil vente til efter valget med at indføre det. Der er jo ikke noget politisk i implementeringen«, siger Camilla Rathcke.

På Rigshospitalet rejste fællestillidsmand for Yngre Læger, afdelingslæge Jens Højberg, for nylig spørgsmålet om navne i journaler. Det skete på VMU-mødet, som er det øverste samarbejdsudvalg på Rigshospitalet.

»Jeg fik det svar fra vores hospitalsdirektør, at vi ikke er i nærheden af at kunne underskrive med alias«, siger Jens Højberg, der også fik at vide, at Danske Regioner arbejder på en tværregional løsning, som formentlig først kommer engang i det nye år.

Jens Højberg har ikke selv behov for at undlade at skrive sit navn i patientjournaler.

»Men nu er lovgivningen klar, og det skal være muligt for dem, der ønsker det. Det skal regionerne bare sørge for. De it-systemer, vi arbejder med, skal tilpasses, så det kan gennemføres, og det skal ske så hurtigt som muligt. Selvfølgelig skal det det. Jeg kan overhovedet ikke se nogen grund til, at det skal ensartes på nationalt niveau med samme løsning for alle regioner. Men hvis de vil have en national løsning, kan de jo bare bruge vores tjenestenummer. Det har vi alle sammen«, siger han.

Sundhedsplatformen

Som det er nu, er det ikke muligt at skrive i sundhedsplatformen, uden ens navn fremgår, fortæller Jens Højberg.

»Det er alt sammen teoretisk, for så længe sundhedsplatformen per automatik identificerer os med navn, så er det fuldstændig ligegyldigt, at vi har lovmæssig ret til at identificere os på anden måde end med navnet. Som det er nu, behøver vi slet ikke at skrive et journalnotat under, for vores navn kommer automatisk til at stå der«, siger Jens Højberg.

Region Hovedstadens presseafdeling oplyser Ugeskrift for Læger, at det er teknisk muligt at udelade lægens navn i sundhedsplatformen, »men det vil kræve en del ressourcer og tid at få det indført i ­systemet«.

Men anonymisering af sundhedspersoner i journaler kan også give andre udfordringer end programmering af it-systemer. For journalen er et arbejdsredskab for læger, og det kan betyde noget, at man hurtigt kan se, hvem der har skrevet et notat.

»Det sker ikke sjældent, at vi er fælles om en patient, og man har behov for at drøfte et journalnotat med den kollega, der har skrevet det. Der er ingen tvivl om, at anonymisering kan udfordre vores dialog med hinanden om patienterne, hvis det kræver, at man skal gå flere omveje for at finde ud af, hvem den pågældende læge er«, siger Camilla Rathcke og tilføjer:

»Fra Lægeforeningens side mener vi da også grundlæggende, at det er fint, at denne mulighed eksisterer for enkeltpersoner, der føler sig utrygge, og for udsatte afdelinger, men vi mener ikke, at vi alle skal være anonyme. Vi afkræver jo patienter en ret stor tillid, når de kommer til os, og vi bør i udgangspunktet også have tillid til dem. Vi skal også huske, at langt de fleste konsultationer forløber gnidningsfrit og uproblematisk«.

Omfatter alle, der ønsker det

Der er stadig nogen usikkerhed om en række af elementerne i bestemmelsen om anonymitet. Ugeskrift for Læger er bekendt med, at der i regioner er drøftelser om på forhånd at begrænse muligheden for at være anonym til få særligt udsatte personer eller områder.

Vi har derfor spurgt Sundhedsministeriet, hvordan bestemmelsen skal tolkes. Svaret fra ministeriets presseafdeling lyder, at bekendtgørelsens mulighed for at anvende anden entydig identifikation end navn »ikke er begrænset til særlige situationer«.

Ugeskrift for Læger spørger videre, om det skal forstås sådan, at en sundhedsperson, der føler behov for det, selv kan vælge, om han/hun har behov for navnebeskyttelse. Dette svarer Sundhedsministeriet bekræftende på.

På Nordsjællands Hospital, hvor Charlotte Asperud arbejdede, har utrygheden været særlig stor, og personalet på hele sygehuset har fået mulighed for at have fornavn i stedet for fulde navn på navneskiltene, ligesom der er blevet sat videokameraer op i akutmodtagelsen og afholdt kurser i konfliktnedtrapning og digital sikkerhed.

Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth håber, at de ny journalføringsregler kan beskytte medarbejderne yderligere:

»Jeg er glad for, at det har nyttet at gøre opmærksom på dette problem. Det vil ikke løse alle problemer med utrygge medarbejdere, men det er positivt, at det ikke behøver at stå tydeligt, hvem der har behandlet patienten«.

Hun tilføjer:

»Nu skal vi finde en egnet teknisk løsning, og jeg synes, det er fint, at det er Danske Regioner, der finder en model for hele landet – også selv om vi må vente på det. Det kan ikke nytte noget, at vi gør det forskelligt«.

I Region Sjælland har partierne bag budgetforliget vedtaget, at de vil gøre det muligt for personalet at undlade at skrive fulde navn i patientjournaler – altså det, som bekendtgørelsen fastslår, at medarbejderne har ret til. Kan der ikke opnås en landsdækkende tværregional løsning med udgangen af første kvartal, vil Region Sjælland selv gøre det muligt, oplyser regionsrådsformand Heino Knudsen (S):

»Det er en hårfin balance mellem hensynet til medarbejdernes tryghed og ønsket om at give patienterne den bedste behandling. Men jeg tror på, at medarbejdernes tryghed er helt afgørende for, at de kan give patienterne den bedste behandling. Derfor er det vigtigt for os, at vi sikrer, at medarbejderne kan gøre brug af muligheden for at være anonyme i de situationer, hvor de føler sig utrygge og udsatte«.

Heino Knudsen lægger vægt på, at sundhedspersoner altid skal kunne identificeres, såfremt man ønsker det, for eksempel i forbindelse med patientklager.

En hul løsning

Natten til den 30. april 2019 brød en tidligere patient ind i skadestuelæge Charlotte Asperuds hjem i Tisvilde og dræbte den 58-årige læge med 19-20 slag med et koben. Drabsmanden følte sig krænket over, at Charlotte Asperud havde tvangsindlagt ham, da hun og Michala Skovlund Sørensen i 2014 havde behandlet ham på skadestuen i Hillerød efter et trafikuheld.

Asperudsagen har gjort nogle sundhedsansatte utrygge. Sagen har fået debatten om, hvordan man bedst kan beskytte sig, til at bølge, og alle landets regioner har indført mulighed for, at personale på enkelte afdelinger kan bære navneskilt uden efternavn. Det fremgår af et svar fra Danske Regioner til Sundhedsministeriet i januar i år.

Charlotte Asperuds drabsmand blev i februar i år idømt forvaring for drabet på lægen. En straf, som Østre Landsret stadfæstede i september.

Men dommen har ikke beroliget Michala Skovlund Sørensen. Og hun tvivler også på, at læger bliver mindre udsatte for uønsket privat kontakt fra patienter, selv om det en dag lykkes hende og andre at få lov til at udelade navnet fra patientjournalen.

»Det har ikke gjort den store forskel for mig, at han blev dømt. Det kan være, at det er et enkelttilfælde, men det kan også være, det kan ske igen. Det kan være, at han skal være i forvaring resten af sit liv, men det kan også være, at han kommer ud igen. I hele det her forløb er der ikke kommet nogen foranstaltninger, som værner om mit og min families liv«.

Der er kommet denne nye mulighed i journalføringsbekendtgørelsen – den kan I jo bruge, når det en dag lykkes regionerne at finde en løsning. Er det ikke godt nok?

»Det er hult, og det giver mig ikke tryghed. For patienten kan jo stadig gå ind i loggen på sundhed.dk og se, hvilken læge der har behandlet ham eller hende. Det er et halvhjertet forsøg på at give os mere tryghed. Hvis man handler ligesom den mand, der slog Charlotte ihjel, så er man også intelligent nok til at finde ud af, at man kan finde navnet på den behandlende læge andre steder end i journalen«, siger Michala Skovlund Sørensen og tilføjer:

»Og så handler det også meget om vores arbejdsmiljø og de vilkår, vi har i sundhedsvæsenet. Man diskuterer juridiske foranstaltninger og tjenestenummer, men man burde se præventivt på det og styrke vores mulighed for at opbygge gode relationer til patienterne. Det handler først og fremmest om at have tid til nærvær og tilstedeværelse – og det handler ikke om vores efternavn«.

Camilla Rathcke understreger også, at anonymisering i journalen ikke kan stå alene, og at det kan bidrage til falsk tryghed:

»Anonymisering i journaler løser ikke alle problemer i forhold til, at man kan være bekymret for, hvad patienter eller pårørende bruger informationer om behandlerne til. Der er hverken fuldstændig anonymisering i forhold til FMK eller i forhold til loggen på sundhed.dk, der muligvis vil blive mere anvendt af patienter fremover, hvis lægen ikke skriver journalen under – fordi de gerne vil vide, hvem lægen er«, siger hun.

Camilla Rathcke er helt i enig med Michala Skovlund Sørensen i, at tid til nærvær og samtale er vigtig. Personlig sikkerhed for læger og deres kolleger må ikke gøres til den enkeltes ansvar.

»Det skal være trygt at kunne gå på arbejde i eget navn, og det er et ansvar, som arbejdsgivere, faglige organisationer og vi hver især som kolleger skal have øje for. Det er vejen til større sikkerhed på længere sigt«, siger hun.

Nye regler for navne i logs på vej

Ugeskrift for Læger har spurgt Sundhedsministeriet om ministeriets overvejelser i forbindelse med logvisning af lægers navne på Sundhed.dk. Ministeriet oplyser, at der arbejdes på, om – og i givet fald hvordan – der kan fastsættes regler, der giver mulighed for, at regionerne i særlige tilfælde kan undtage oplysninger vedrørende visse personer fra logvisningen.

Svaret fra Sundhedsministeriet lyder i sin helhed således:

»I Danmark gives borgere i vid udstrækning digital adgang til deres egne sundhedsoplysninger. Det er vigtigt for både transparens og gennemsigtighed, og for at patienten har mulighed for at få indblik i sit eget behandlingsforløb.

Men det betyder også, at der findes en række digitale visninger af sundhedsoplysninger til borgerne, hvor også oplysninger med navn på sundhedspersoner indgår. Det gælder både journaler, logs og løsninger til visning af oplysninger på tværs af fagsystemerne som bl.a. FMK, aftaleoversigten m.v.

I forhold til dit spørgsmål om igangværende overvejelser om logvisninger kan Sundhedsministeriet oplyse, at regeringen og Danske Regioner i Aftale om regionernes økonomi 2019 blev enige om, at alle regioner inden udgangen af 2020 skal have en digital visning af logoplysninger til borgerne fra sygehusenes elektroniske patientjournaler f.eks. via MinLog på sundhed.dk.

Som opfølgning på denne aftale har et udkast til Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger samt logning m.v. (»logningsbekendtgørelsen«) været i offentlig høring fra den 12. november 2020 til den 10. december 2020.

Sundhedsministeriet kan videre oplyse, at ministeriet i forlængelse af denne høring har igangsat et arbejde, der har til formål at afdække, om – og i givet fald hvordan – der kan fastsættes regler, der giver mulighed for, at den dataansvarlige region i særlige tilfælde vil kunne undtage oplysninger vedrørende visse personer fra logvisningen.

Der er på den baggrund forventningen, at logningsbekendtgørelsen kan udstedes primo 2022«.

LÆS OGSÅ:

Efter drabet: »Jeg er ikke tryg mere«

Deres kollega blev dræbt: »Det kunne være sket for os allesammen«