»Det er uretfærdigt, at behandlingstiden ved STPS skal koste penge for den enkelte læge«

11.373,40 kroner mindre i månedsløn.

Der var kontant afregning ved kasse 1, da Daniel Tiedemann åbnede e-Boks og så sin lønseddel for oktober måned i år. Hans første månedsløn som nyansat speciallæge på Øjenafdelingen på Næstved Sygehus.

Eller rettere … det skulle have været hans første månedsløn som speciallæge.

Men Daniel Tiedemann, der afsluttede sin speciallægeuddannelse i oftalmologi 1. oktober, fik først sin speciallægeanerkendelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) knap to uger efter, at han begyndte i jobbet. Derfor aflønnes han i hele oktober måned som læge på trin 2 [tidligere 1. reservelæge].

Det er han utilfreds med:

»Jeg synes, at det er uretfærdigt, at behandlingstiden ved STPS skal koste penge for den enkelte læge«, siger Daniel Tiedemann.

Det er for rigidt

Daniel Tiedemann er ikke den eneste nyudklækkede speciallæge, der går glip af sin løn som speciallæge, fordi speciallægeanerkendelsen ikke er klar til tiden.

»Det er en tilbagevendende udfordring; vi får løbende sager om det«, siger Wendy Sophie Schou, forperson i Yngre Læger.

Det er ikke i orden, at sagsbehandlingen tager så lang tid, siger hun.

»Vi oplever, at sagsbehandlingen nogle gange er for rigid på grund af småting. Det kan f.eks. være, hvis bilag er vedhæftet eller uploadet et forkert sted. Så bliver læger bedt om at sende dokumentationen igen, selv om STPS allerede har fået den én gang. Der er noget rigiditet i sagsbehandlingen, som gør, at den bliver unødigt forlænget.

Hun har talt med flere kolleger om problemet.

»Det, der gør folk ekstra frustrerede, er, at vi køber en ydelse af STPS, når vi skal have vores speciallægeautorisation. Det er bestemt ikke gratis og en ganske pæn sum, og det gør folk endnu mere frustrerede, når deres sag bliver forhalet unødigt. De føler, at de betaler for noget, de ikke får«, siger Wendy Sophie Schou.

Lønsmæk

Tilbage til Daniel Tiedemanns sag.

Den 6. august sendte han sin ansøgning om speciallægeanerkendelse med samtlige 33 opnåede oftalmologiske kompetencer ind til STPS, og 20 dage senere fik han ansættelsesbrev om, at han var ansat i Næstved som speciallæge på Yngre Lægers overenskomst. Alt var såre godt.

»Men en af de første arbejdsdage undrede jeg mig over, at der på mit lægeskilt stod ,læge trin 2’. Der burde jo stå ,speciallæge’«, siger Daniel Tiedemann.

»Jeg fik at vide af HR, at de ikke kunne se i systemet, at jeg var speciallæge. Og derfor kunne de hverken rette min titel eller min løn«.

Først på det tidspunkt gik det op for Daniel Tiedemann, at der også var problemer med hans første månedsløn. Han kontaktede Yngre Læger, der kunne fortælle, at han bestemt ikke er den eneste læge, der oplever, at speciallægeanerkendelsen kommer forsinket – altså efter lægen er begyndt i sin første stilling som ansat speciallæge. Med et lønsmæk til følge.

STPS anbefaler, at læger sender ansøgning om speciallægeanerkendelse så hurtigt som muligt, dog tidligst seks måneder før de forventer at blive færdige.

Men Daniel Tiedemann mener ikke, at han kunne have sendt ansøgningen før.

»Jeg manglede en eller to kompetencer i det sidste halvår, som skulle godkendes af min vejleder – kompetencer, som var planlagt i slutningen af min speciallægeuddannelse. Jeg har været ret hurtig til at få anerkendt mine kompetencer, og det er min klare overbevisning, at jeg ikke kunne have gjort det hurtigere. I øvrigt er det ikke usædvanligt, at man mangler at opnå en enkelt eller to kompetencer i det sidste halvår – hvad skulle man ellers lave i den sidste del af sin speciallægeuddannelse?« spørger han.

Det er lidt tarveligt

STPS opfordrer i deres vejledning om ansøgning om speciallægeanerkendelse til, at man sender selve ansøgningen med alle godkendte kompetencer i god tid, så den kan blive behandlet og fejl og mangler rettet. Så kan tidsattestationen eftersendes i den sidste måned.

Men Daniel Tiedemann havde misforstået teksten og troede ikke, at han selv skulle sende attestation for tid. Derfor sendte han den først 9. oktober, da STPS var nået til hans ansøgning og spurgte til tidsattestationen.

»Jeg havde undervejs ringet til STPS og spurgt til, om min ansøgning var o.k., for hvis der var nogle mangler, ville jeg gerne rette dem i god tid før min ansættelse som speciallæge. Men jeg fik at vide, at de ikke havde haft tid til at se på den, og at de nok skulle behandle ansøgningen, når de kom til den«, siger han.

»Selv om jeg ikke fik sendt attestation for tid på det tidspunkt, jeg skulle, havde det ikke gjort nogen forskel, for de kom først til min ansøgning i bunken den 9. oktober. Og på det tidspunkt var det for sent at blive lønnet som speciallæge i den første måned; da var jeg jo var tiltrådt min stilling i Næstved«.

Han synes, at det er uretfærdigt, at det er lægerne, der skal »betale« for sagsbehandlingstid i STPS, og at systemet ikke er lidt mere smidigt og imødekommende, så de nye speciallæger undgår løntræk.

»Jeg kan godt forstå, at man ikke kan være berettiget til speciallægeløn, før man er speciallæge. Men jeg synes ikke, at det skal være en lang sagsbehandlingstid, der skal være årsagen til det«, siger Daniel Tiedemann.

Daniel Tiedemann fortæller sin historie, fordi han gerne vil opfordre lægekolleger, der skal påbegynde deres første speciallægestilling efter HU, til at være opmærksomme på, at forsinket speciallægeautorisation kan have kontante konsekvenser for deres månedsløn, ligesom det også er noget, tillidsrepræsentanter bør være opmærksomme på:

»Så kan de i den indledende lønforhandling forhandle et tillæg hjem, som kompenserer dem for lønsmækket, så de får mulighed for at få den løn, de fortjener – på trods af de lange sagsbehandlingstider i STPS. Jeg ville i hvert fald gerne have været bevidst om muligheden for dette, da jeg forhandlede løn«.

Hvis sagsbehandlingen ikke kan speedes op, bør speciallægen kunne kompenseres og få lønforskellen udbetalt med tilbagevirkende kraft – på samme vis som det ses ved andre tillæg som f.eks. ret til selvstændigt virke efter KBU, mener han.

»Det rammer folk, der har gjort deres bedste og har gennemført lange uddannelser. Man går og venter på at blive speciallæge, som man har arbejdet på i så mange år, og så bliver man snydt for sin fulde første månedsløn. Det synes jeg er lidt tarveligt«.

Ønskes: smidigere sagsgang

Kan den enkelte læge gøre noget for at undgå at blive trukket i løn?

Wendy Sophie Schou siger:

»Den enkelte læge kan gøre det, som langt de fleste læger allerede gør nu. Nemlig være i så god tid, som de overhovedet kan, og sende ansøgningen så hurtigt som muligt. Men det ved alle, jeg taler med, godt. Alligevel bliver processen forlænget«.

Og der er grænser, påpeger hun. En speciallægeuddannelse tager den tid, den tager.

»Man skal opnå sine kompetencer og gennemføre sine kurser, før man kan sende ansøgningen. Nogle ting kan man sende løbende, inden man er færdig. Men det giver sig selv, at man først kan sende den endelige godkendelse af det afsluttende uddannelsesforløb, når det er færdigt – altså meget tæt på den dato, hvor autorisationen skal gælde fra«, siger Wendy Sophie Schou.

»Men hvis læger oplever, at de ikke får speciallægeløn, selv om de rent faktisk udfører speciallægearbejde, vil jeg opfordre dem til at drøfte det med deres arbejdsgiver, så de kan blive kompenseret for det«.

Wendy Sophie Schou siger med eftertryk:

»Min helt store appel vil jeg gerne rette mod STPS med opfordring til at se på sagsgangene – og til at se på, om ikke tingene kan gøres lidt smidigere, så vi undgår unødvendige forsinkelser«.

Tilbagedateres

Fra STPS siger sektionsleder Kaj Kramer Molbech Pedersen i et skriftligt svar:

»Dateringen af speciallægeanerkendelse er ikke afhængig af STPS’ sagsbehandlingstid. En speciallægeanerkendelse dateres med datoen for, hvornår ansøgeren har søgt og har sendt al nødvendig dokumentation til os. Anerkendelsen bliver altså tilbagedateret, hvis sagsbehandlingen hos STPS afsluttes f.eks. en måned senere. Sagsbehandlingstiden vil kun have betydning for anerkendelsesdatoen, hvis vi i forbindelse med vores sagsbehandling konstaterer, at der mangler nødvendig dokumentation. Så vil dateringen blive den dato, hvor vi har modtaget al nødvendig dokumentation«.

Han oplyser, at STPS’ mål er, at alle ansøgninger om speciallægeanerkendelse sagsbehandles inden for tre måneder fra det tidspunkt, hvor styrelsen modtager komplet ansøgning og gebyr. Ansøgninger behandles i den rækkefølge, de modtages, og aktuelt er liggetiden for nye speciallægeanerkendelsesansøgninger under to måneder.

Kaj Kramer Molbech Pedersen siger:

»Vi anbefaler altid, at en sundhedsperson tager højde for vores sagsbehandlingstid og indsender en ansøgning i god tid. For speciallæger anbefaler vi, at man indsender sin ansøgning til os op til seks måneder før, speciallægeuddannelsen er gennemført. Vi vejleder om dette på vores hjemmeside og via vores samarbejde med De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Vi har aftalt med De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, at vi seks måneder før en speciallægeuddannelses afslutning sender en mail via Uddannelseslæge.dk til lægen, hvor lægen opfordres til at søge om speciallægeanerkendelse hos STPS«.