Skip to main content
Anmeldelse

En lærebog i videnskabsteori på randen af promptens tidsalder

Bogen »Videnskabelig teori og metode« forsøger at rumme det hele, men ender som et svært tilgængeligt opslagsværk.

Cover: Munksgaard

Af Gritt Overbeck, cand.mag., ph.d., underviser i forskningsmetode, viceinstitutleder for undervisning, Center for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Interessekonflikter: GO har udgivet bøger hos Munksgaard og FADL’s Forlag.

27. okt. 2025
3 min.

Fakta og vurdering

Videnskabelig teori og metode

I anmeldelsen efterlyses der digitale muligheder. Redaktionen er af Munksgaard blevet gjort bekendt med, at den nævnte titel er tilgængelig digitalt i flere forskellige formater, hvor den samtidig er søgbar. Den kan både købes eller lejes som e-bog via studiebogladerne, ligesom der er tilgang til den i Studybox, som er en streamingtjeneste med studiebøger.

I en virkelighed præget af hurtig evidensproduktion, kunstig intelligens og øget krav til refleksivitet i klinikken burde videnskabsteori stå skarpere end nogensinde. Ikke som appendiks til metodelæren, men som redskab til at forstå, bruge og udfordre forskning.

Lærebogen »Videnskabelig teori og metode« er sympatisk og gennemarbejdet med et stort forfatterkollektiv bag. Den nye tredje udgave rummer 33 kapitler, herunder tre nye om metaanalyse, internetbaseret dataindsamling og tematisk analyse. Der er ingen tvivl om, at forfatterne har gjort sig umage. Og netop derfor er det ærgerligt, at resultatet føles så fjernt fra den virkelighed, bogen burde tale ind i.

Formatet – tætpakket tekst, få visuelle greb, lange kapitler – øger snarere end mindsker afstanden mellem det, vi ønsker, at studerende lærer, og det, de faktisk engagerer sig i. Mange kapitler fungerer som akademiske oplæg snarere end pædagogiske værktøjer.

Kurateringen er heller ikke overbevisende: I midtersektionen om kvalitative tilgange får læseren 11 kapitler i streg, fra interview til diskursanalyse – men uden hjælp til at forstå sammenhænge eller anvendelser. F.eks. kan metoden tematisk analyse trække på fænomenologiske og hermeneutiske traditioner – men her præsenteres de som helt adskilte. Det bliver en metodebuffet uden bestik.

Samtidig savner man, at bogen tager fat på det mest grundlæggende: Hvordan omsættes undren i klinisk hverdag til et godt videnskabeligt spørgsmål? Kapitel 1 gennemgår erkendelsesteori, men uden kobling til netop den kliniske virkelighed, som teorien skal forstås i.

Flere steder sniger anakronismen sig ind. Informationssøgning begynder med »bøger« og slutter med »statistik« – som havde internettet aldrig for alvor gjort sit indtog. Kapitlet om »internettet som datakilde« er skrevet i en tone, som skulle de studerendes farfar læse teksten. Det er, som om forfatterne anerkender internettets eksistens, men helst vil have læseren til dydigt at sove med hænderne over dynen. Og kapitel 25 om systematiske reviews underviser i håndværket, som det så ud for fem år siden – uden at nævne muligheden af at anvende AI, som f.eks. Cochrane Collaboration i årevis har integreret i sit arbejde. Det er værd at bemærke, at den svenske originaludgave af bogen udkom i 2023 – samme år som ChatGPT blev alment tilgængelig.

»Videnskabelig teori og metode« forsøger at rumme det hele, men ender som et svært tilgængeligt opslagsværk. Det skyldes ikke kun omfanget, men også det tunge tekstlige udtryk. Bogen henvender sig især til professionsbachelorstuderende – en målgruppe, der ofte er mindre bogligt trænet (end dem, der har skrevet bogen). Måske er det på tide at genopfinde lærebogen. Hvis Munksgaard – som FADL’s Forlag – gjorde deres udgivelser søgbare og digitale, f.eks. med en bot som Medichat, kunne dette tunge værk i stedet fungere som én blandt flere kvalificerede kilder, når behovet opstår.