Fakta og vurdering
Som sundhedsprofessionel i et moderne sundhedsvæsen er det efterhånden påtrængende at have en eller anden form for bekendtskab med eksistentielle dele af helbredet. Med udgangspunkt i WHO’s definition af sundhed som bl.a. fysisk, social og mental trivsel præsenterer psykolog Peter la Cour de historiske, filosofiske og empiriske linjer, der understøtter, at man bør inkludere en fjerde »eksistentiel« dimension i forståelsen af sundhed og sygdom.
Bogen gennemgår de historiske idéer, der har formet forståelserne af sundhed og sygdom – og illustrerer, måske overraskende for nogen, at selve kernen i, hvad »sundhed« er for noget, ikke synes at være noget, vi kan blive enige om. Den biopsykosociale model samt kritikken af den, f.eks. at den ikke formår at løfte sig fra et biomedicinsk reduktionistisk system på trods af Engels gode intentioner, præsenteres som springbræt til en firdimensionel model for sundhed og sygdom, der ud over biopsykosocial inkluderer »eksistentiel«. La Cour argumenterer for den fjerde eksistentielle dimension, hvor patientens erfarede fænomenologiske jegperspektiv er i højsæde:
»Den fjerde dimension, ,eksistentiel/erfaringsbaseret’ […], repræsenterer det humanistiske perspektiv på sundhed og sygdom. Det er dimensionen for personlige oplevelser, personlige orienteringer og deres mulige udtryk« (s. 49) (løst oversat fra engelsk af anmelderen).
Resten af bogen gennemgår eksistentiel sundhed med dybe referencer til eksistensfilosofien og evidensen for positive sammenhænge mellem eksistentielle spørgsmål som f.eks. meningsfuldhed, tro samt formål i livet med forskellige mål for sundhed. Afslutningsvis skitseres den eksistentielle dimensions praktik, og hvad den potentielt kan betyde i f.eks. sundhedsuddannelse.
Undertegnede kunne have ønsket en mere grunding analyse af forskelle og delmængder mellem det »eksistentielle«, »religiøse« og »åndelige« som belæg for, at netop la Cours model skiller sig fundamentalt ud fra tidligere forsøg på at videreudvikle den biopsykosociale model i lignende retninger. De kliniske perspektiver kunne være foldet bedre ud, ligesom den potentielle anvendelse af eksistentiel sundhed i præventive indsatser kun nævnes i helt overfladiske vendinger – om end det må siges at være en relevant horisont taget feltets modenhed i betragtning.
Det er en velskrevet bog, der syntetiserer mange forskningstraditioner og emner med det formål at give belæg for den eksistentielle dimension af sundhed og sygdom. La Cours tydeligt grundige kendskab til de historiske, filosofiske og psykologiske traditioner giver analysen og indholdet tyngde.
På trods af at undertegnede kunne have ønsket, at dele af bogen var foldet bedre ud, var det interessant læsning, og det er med sikkerhed et værk, som vil blive brugt både til reference, opslag og refleksion. Den er tilgængelig for de fleste læsere og giver et centralt bidrag til det patientcentrerede syn med udviklingen af en eksistentiel dimension af sundhed og sygdom.
