Fakta og vurdering
Man hører sommetider udsagnet, at læger ikke ved nok om ernæring, hvilket utvivlsomt ofte er korrekt, men efter at læst denne bog, tænker jeg, at forfatteren, som er norsk kandidat i ernæringsbiologi, ikke ved nok om den medicinske fysiologi, patofysiologi og mangler indsigt i den kliniske vinkel, som er nødvenlig for at hjælpe patienter med forebyggelse og behandling af kardiometaboliske sygdomme.
Bogen behandler ellers en række højaktuelle emner, som mange patienter stiller spørgsmål om. En populær bog, der seriøst behandler emner som ultraforarbejdede fødevarer, sødemidler, mikrobiota, optimal kostsammensætning for vægttab og fastekure, har da klart en berettigelse. Forfatteren erkender korrekt sin inspiration af forskellige guruer på de enkelte områder, men den ukritiske og kortfattede behandling af stoffet i de enkelte kapitler ender ofte med konklusioner, som ikke er valide.
I en redegørelse for regulering af stofskiftet er der en række graverende fejl, som forfatteren kunne have undgået ved at konsultere en lærebog i fysiologi for sygeplejestuderende. I et kapitel om glukagon, som dybest set ikke er nødvendigt i denne bog, viser forfatteren sin manglende indsigt ved at overse, at blodsukkeret er en vigtig regulator af glukagonsekretionen. Helt galt går det i behandlingen af ultraforarbejdede fødevarer. Bogen glimrer ved fravær af et register til opslag, hvilket er besynderligt, når så mange forskellige emner behandles. Til gengæld er der en liste med 90 håndplukkede referencer, som understøtter forfatterens konklusioner.
Bogen henvender sig nok primært til læger, som normalt ikke beskæftiger sig med dette område, men også øvrigt sundhedspersonale og patienter. Når jeg ikke kan anbefale bogen, så er det ikke, fordi jeg er uenig i forfatterens konklusioner, men fordi der er så mange misforståelser om fysiologien, ukritisk udlægning af enkeltstudier og snævre konklusioner, som nærmest kun vil bidrage til den forvirring, som forfatteren fremhæver som motivation for at skrive bogen.
