Skip to main content

Et stærkt teoretisk bidrag til kvalitativ forskning

»22 temateorier til kvalitativ forskning« anmeldt af Annette Sofie Davidsen, der blandt andet fortæller, hvordan forfatterne til bogen afmystificerer kvalitativ forskning og teoretisk analyse. Hun anbefaler den til forskere der begiver sig ud i dette felt.
Cover: FADL’s Forlag
Cover: FADL’s Forlag

Annette Sofie Davidsen, speciallæge i almen medicin, lektor emerita, ph.d., dr.med. Interessekonflikter: ingen

4. apr. 2022
3 min.

I kvalitativ forskning arbejder man på begrebs- og teoretisk niveau og ikke på populationsniveau. Ofte udleder man temaer af sit datamateriale, og hvis analysen skal have en vis dybde, bør den også inddrage relevante teorier.

Faktaboks

Fakta

Denne bog giver nogle eksempler på mulige teorier, som kan belyse forskellige problemstillinger og temaer i kvalitativ forskning. Valget af teorier afspejler også den videnskabsteoretiske ramme, man bevæger sig indenfor, og her angiver forfatterne eksplicit, at deres ramme overvejende er konstruktivistisk.

Bogen indeholder en række kapitler, som hver behandler et tema, og forfatterne kommer med forslag til en teori, som kan bruges i analysen af dette tema. Det drejer sig, som titlen antyder, om såkaldte temateorier (substantive theories), en slags arbejdsteorier for de omhandlede temaer eller problemstillinger og ikke en såkaldt grand theory, som er en mere overordnet abstrakt teori.

»Bogen giver et klart indblik i, hvordan teori kan anvendes i kvalitativ forskning, også for den relativt utrænede kvalitative forsker, og hvad teoretisk analyse på dette temateoretiske niveau består af«Annette Sofie Davidsen

Udgangspunktet er almen medicin som kontekst, og hvert kapitel indledes med en case, som illustrerer denne kontekst. Det teoretiske perspektiv foldes ud i relation til denne kontekst, hvorefter de valgte teorier præsenteres i lidt forskellig dybde i de forskellige kapitler, ofte med henvisning til forskning, hvor teorien har været anvendt. I hvert kapitel introduceres til slut alternative teoretiske vinkler, som kunne anvendes.

Således omtales i alt 22 teorier, og yderligere 44 nævnes. Det er ikke nogen udførlig gennemgang af teorierne, men snarere eksempler på, hvordan teori kan anvendes. Man må selv læse videre vejledt af referencerne; men man har fået blik for, hvad det teoretiske element i kvalitativ forskning kan bestå af.

Kapitlerne er lidt forskellige, ligesom teorierne er det, og nogle teorier er lidt mere overordnede end andre. Et kapitel om refleksion beskriver ikke blot en temateori, men refleksion kan også anvendes til refleksion over ens egen analytiske proces i egen kvalitativ forskning. Schöns teori om praktisk viden og den reflekterende praktiker er også mere udfoldet end nogle af de andre teorier, ligesom den også kan benyttes på et metaplan.

Bogen giver et klart indblik i, hvordan teori kan anvendes i kvalitativ forskning, også for den relativt utrænede kvalitative forsker, og hvad teoretisk analyse på dette temateoretiske niveau består af.

Udgangspunktet er en almenmedicinsk kontekst, og bogen bør læses af forskere, der begiver sig ud i kvalitativ forskning inden for dette felt. Herved vil det blive afmystificeret, hvad teoretisk analyse er og medvirke til, at de kvalitative analyser når ud over det deskriptive niveau og bidrager med nye teoretiske perspektiver på de undersøgte fænomener.

Men bogen kan også bruges til en sådan inspiration uden for den almenmedicinske kontekst. Og som der står i det sidste kapitel, så er der meget, der ikke er med. Man må selv læse videre, men man har forstået, at den teoretiske analyse er en integreret del af kvalitativ forskning.

Læs også:

»Succeser har mange mødre« er et godt udtryk, når man skal beskrive den genetiske vaccinerevolution

Klinisk Mikrobiologi & infektionsmedicin. 5. udgave