Det går både ud over trivslen på studiet og kvaliteten af uddannelsen.
Sådan samler Sara Villanueva Dalbøl, forperson for Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL), situationen op blandt landets medicinstuderende. Situationen værende et ifølge hende alt for stort optag af studerende, alt imens sundhedsvæsenet ikke kan kvittere med tilsvarende intro- og hoveduddannelsesstillinger.
»Jeg tror, at mange føler sig snydt og føler et enormt pres i forhold til fremtiden. Man er blevet lovet en uddannelse og et sikkert job, hvor man reelt kunne hjælpe patienter, men har nu en oplevelse af en fremtid, hvor man virkelig skal kæmpe sig fra uklassificeret til uklassificeret stilling, før man når til en introstilling eller hoveduddannelsesstilling«, siger Sara Villanueva Dalbøl.
At de medicinstuderende er bekymrede, fremgår tydeligt af FADL’s studieundersøgelse fra 2025. Den er foretaget blandt 1.264 studerende på tværs af landets universiteter. Og heri fremgår det, at 70% er bekymrede for deres fremtidige arbejdsliv som læge – kandidatstuderende, måske ikke overraskende, en del mere bekymrede (79%) end bachelorstuderende (62%). Af dem svarer ni ud af ti, at de er bekymrede for, at de ikke kan få en intro- og HU-stilling efter deres KBU. Tæt på halvdelen er bekymrede for fremtidig lægearbejdsløshed, mens mere end 60% er bekymrede for at blive tvunget til at flytte for deres job.
»Man kan mærke, at bekymringerne starter tidligt på studiet, og det synes jeg er virkelig ærgerligt. Personligt var jeg bekymret for, om jeg bestod min førstesemestereksamen, og hvis man så oveni skal bekymre sig om, hvad der sker om syv år, så bliver det svært at få en god studietid. Så trivslen bliver klart påvirket«, siger Sara Villanueva Dalbøl, der selv er kandidatstuderende på Københavns Universitet.
»Det betyder også, at rigtig mange er pressede i forhold til forskning. Jeg hører fra flere, at de ikke har lyst til at forske, men at de gør det for at få et job. Det gælder både forskningsår, frivillig forskning og ph.d. Men det har jo aldrig været meningen med forskning«.
Den større pulje studerende går ifølge FADL-forpersonen også ud over kvaliteten i uddannelsen – og dermed, hvilke læger Danmark får af en dyr universitetsuddannelse. Det gælder ikke mindst i forhold til de kliniske ophold. Her kan man læse af studieundersøgelsen, at andelen af studerende, der svarer, at de er »meget tilfredse« eller »tilfredse« med kvaliteten af deres kliniske ophold fra 2017 til 2025 er faldet fra 78% til 66%.
»Det tror jeg bl.a. hænger sammen med, at optaget på medicinstudiet ad flere omgange er blevet øget. Men også en manglende kvalitetssikring af de afdelinger, som universiteterne finder. Jeg hører både fra studerende og uddannelseansvarlige læger på klinikopholdsstederne, at der ikke er den nødvendige kapacitet til at håndtere de mange studerende. Og i Aarhus har man f.eks. skåret en uges klinikophold væk. Mindre klinisk erfaring giver færre kompetencer og i sidste ende dårligere læger, så det er vi nødt til at gøre noget ved«, siger Sara Villanueva Dalbøl.
For FADL er der ingen tvivl om løsningerne. Om end de er svære at trænge igennem med. Optaget på medicinstudiet skal reguleres ud fra to principper: (1) Hvad kan universiteterne håndtere i forhold til undervisning og klinikophold, og (2) Hvad kan den lægelige videreuddannelse absorbere, så dem, der uddannes som læger, også kan blive speciallæger.
»Jeg håber jo altid på, at politikerne begynder at spidse ører, men jeg vil ikke sige, at jeg er optimistisk. Når jeg siger til Christina Egelund [uddannelses- og forskningsminister, red.], at der er mange af mine medstuderende, der er virkelig bekymrede for arbejdsløshed, og hun svarer, at der stadig er ledige stillinger i Region Sjælland, så svarer det altså til, hvis man siger, at om ti år er kloden fem grader varmere, og en anden så svarer: ,jamen, det sner jo udenfor’. De er nødt til at tænke langsigtet, og at dem, der starter på studiet i dag, først er færdige som speciallæger om 10-12 år«, siger Sara Villanueva Dalbøl.
