Feltet er komplekst og fyldt med forskellige interesserer midt i et fælles mål om at sikre lægedækning til danskerne. Naturlige fagpolitiske interesser fra Lægeforeningen, lokale interesser fra politiske beslutningstagere – og universiteter, man vil skyde i skoen, at de bare vil tjene penge på at have studerende.
Således tegner Lise Wogensen Bach, prodekan for uddannelse på Health på Aarhus Universitet, det felt op, som sammen burde finde et reelt svar på, hvor stort optaget på landets medicinstudier bør være. En drøftelse, universiteterne rigtig gerne vil være en del af.
»Selvfølgelig skal vi agere ansvarligt og ikke bidrage til at uddanne til arbejdsløshed. Baseret på tekniske fremskrivninger er der en bred opfattelse af, at der uddannes for mange læger. Men fordi fremskrivningerne er baseret på en række usikre forudsætninger, er det vigtigt, at vi får en nuanceret drøftelse, så vi undgår fragmenterede beslutninger præget af de mange interesser«, siger Lise Wogensen Bach.
»Antallet af HU-stillinger kan jo hurtigt ændre sig, mens det tager seks år at uddanne en læge. Så det, vi reelt mangler, er en samlet efterspørgselsanalyse i sundhedsvæsenet, hvor vi finder ud af, hvor mange læger der er behov for, og hvor mange man gerne vil have – og så bruger de midler, der skal til for at have det rette antal HU-stillinger, så hoveduddannelsen ikke bliver et nåleøje for et velfungerende sundhedsvæsen«.
De bekymringer og italesættelser af pres på f.eks. at forske, uagtet at det ikke har ens interesse, oplever Lise Wogensen Bach kommer lidt i bølger, når de holder møder med de studerende i bl.a. studienævnet.
»Det er selvfølgelig ikke hensigten, at man skal gå og være nervøs over sin fremtid, fordi vi har de her diskussioner. Og selvfølgelig skal de studerende ikke forske, fordi de føler sig presset til det, men fordi de er nysgerrige på det eller brænder for det. Men derfor tænker jeg også, at det er vigtigt, at vi meget snart får klarlagt den reelle efterspørgsel. Det tænker jeg kan berolige de studerende«, siger Lise Wogensen Bach, der, når det er sagt, også gerne vil slå et slag for, at medicinstudiet altså også er andet end den gængse speciallægevej.
»Fokus bliver nogle gange sådan, at antallet af medicinstuderende nærmest én til én skal være det samme som antallet af HU-stillinger. Men vi vil gerne uddanne til hele arbejdsmarkedet. Og her kan vi måske godt komme tættere på de studerende, der er bekymrede for manglende I- og HU-stillinger, og fortælle om de andre muligheder, der er for at bruge den her uddannelse i andre sammenhænge. Her har vi bl.a. oprettet et advisory board med medicinstuderende, hvor vi kan drøfte de her emner«.
På Aarhus Universitet blev bacheloroptaget øget i 2019, mens dimensioneringen på kandidatdelen ikke er steget siden 2011. Alligevel oplever nogle studerende – bl.a. som beskrevet på de foregående sider – at der er trængsel på klinikkerne under deres klinikophold.
Og det er også rigtig nok, lyder det fra Lise Wogensen Bach. Men for de kandidatstuderende skyldes det en uforudsigelighed for universitet i, hvor mange der faktisk starter på kandidatdelen et pågældende semester, fordi uddannelsen er skruet sådan sammen, at man bare inden for tre år efter sin bachelorgrad skal påbegynde sin kandidatuddannelse.
»Hvordan de studerende bevæger sig og mellem bachelor og kandidat, har vi jo ingen styr på, og i og med, at de har et retskrav, så kan vi ikke afslå dem. Og så kan der pludselig være for mange i forhold til kapaciteten på klinikken, og det betyder, at vi har været nødt til at forkorte det en uge på nogle af semestrene«, siger Lise Wogensen Bach.
»Men selvfølgelig er det er opmærksomhedspunkt, at vi skal sikre kvaliteten af vores kliniske uddannelse. Og vi har sikret, at supervisionen på de kliniske afdelinger skulle optimeres, og de foreløbige meldinger, vi har fået, er, at det sådan set fungerer godt«.
