05.30. Står op, smører madpakker, hænger en vask op og laver kaffe til mig selv og min mand. Vi bor på landet, og min mand pendler ikke så langt, som jeg gør, så han står senere op og klarer morgenen med vores piger på 11 og 15 år.
06.15. Kører til Gødstrup. Hører nyheder undervejs, så jeg kan følge lidt med.
07.50. Morgenkonference på kirurgisk afdeling. Der er svær overbelægning på afdelingen, og vi mangler især sygeplejersker i anæstesien og sengeafdelingen. Det er en af de dage, hvor vi skal ændre planer og flytte rundt på folk, bl.a. mig. Jeg har egentlig forskningsdag, men rykker i klinikken.
Sådan er det ikke hver morgen, men i den tid jeg har været læge, synes jeg, at det oftere og oftere sker, at vi må ændre dagens program. Ressourcerne er skåret til benet, og vi har ikke længere den buffer, som vi havde før COVID-19 og sygeplejerskestrejke.
»Klamtsvedende hånd, virker nervøs. Det fortæller mig, at jeg skal bruge lidt ekstra tid på at berolige ham«Mai-Britt Worm Ørntoft, mave-tarm-kirurg
08.15. Går i endoskopien. Jeg har seks patienter i dag. Det er helt normalt.
Første patient er en dame i 60’erne, der skal kontrolkoloskoperes hvert andet år. Hun får en cocktail af beroligende og smertestillende, men mens jeg skoperer, har hun mere ondt, end hvad der er rimeligt. Jeg skifter til et mere fleksibelt skop (børneskop).
Siden sidst har hun udviklet divertikler og er lidt hævet i tarmslimhinden. Udposningerne, der er almindelige og kommer med alderen, forklarer hendes smerter. Hun får ekstra smertestillende. Jeg rådgiver hende til at spise loppefrøskaller og noterer i journalen, at hun skal skoperes med børneskop ved næste undersøgelse.
9.30. Mand i 50’erne og et ubeskrevet blad i EPJ. Testet positiv i screeningstesten (iFOBT) for tyktarmskræft. Klamtsvedende hånd, virker nervøs. Det fortæller mig, at jeg skal bruge lidt ekstra tid på at berolige ham. Patientens mor døde af tyktarmskræft som 66-årig, så screeningsresultatet har sat gang i ubehagelige tanker og minder. Han har ikke set blod i afføringen, men han fortæller, at han altid har haft en lidt besværlig mave, tendens til tynd afføring og diffuse smerter omkring navlen.
Jeg skoperer ham, mens han kigger med på skærmen. De to sygeplejersker og jeg forsøger at berolige ham og aflede ham, og efterhånden hjælper det. Vi finder heldigvis kun ubetydelige polypper, som vi fjerner med det samme. Derudover finder vi lidt betændelse og irritation i det sidste stykke af tyndtarmen. Det kan godt forklare den positive afføringsprøve. Tager vævsprøver.
10.00.Endnu en skopi og administrativt arbejde.
12.00. Frokost på personalestuen. Det foretrækker jeg frem for at sidde på kontoret. Der er flest sygeplejersker; lægekolleger ses sjældnere. Sygeplejerskerne er ofte kulturbærere på et afsnit, og en frokost giver et godt fingerpeg om stemningen.
12.30. En mand i 60’erne med et vekslende afføringsmønster gennem et par måneder og mavesmerter. Han er noget overvægtig med æbleform. Det er normalt ikke positivt, men når man skal skoperes, kan det faktisk være en fordel. Fedtet holder tarmene fast, så de ikke laver så mange folder og sving, og skopien går lettere. Undersøgelsen viser polypper og enkelte hæmorider.
Mens jeg skoperer, kommer en af speciallægerne ind. Han er med til at uddanne nye skopører, og han giver mig feedback og supervision. Vi diskuterer og afprøver forskellige teknikker. Det kan være tips til at vende patienten, så luften fordeler sig anderledes. Det kan gøre det lettere at få skopet rundt om et svært sving i tarmen. Selvom jeg skoperer godt selv, er det dejligt at lære nyt. Det elsker jeg.
14.00. Dagens sidste patient, henvist på grund af anæmi. Jeg skulle egentlig både gastro- og koloskopere, men hun har kun fastet, ikke udtømt tarmen, så vi nøjes med gastroskopi. Man kan ikke lave en koloskopi, når der er afføring i tarmen.
Nogle patienter har svært ved at forstå de informationer, de får i e-Boks. Det er ærgerligt for alle, for hun skal have en ny tid, og vi kunne have brugt de 45 minutter til en anden patient. Jeg udnytter tiden til at ordne opgaveliste med biopsisvar.
15.20. Kører hjem.
17.00. Gæster til grill på terrassen. Vi forsøger at lave et netværk for alle HU-læger i kirurgi fra Uddannelsesregion Nord. Vi startede det op, fordi uddannelseslæger har behov for erfaringsudveksling, men ses sjældent. Man skal ofte skifte hospital og arbejder meget alene.
Det er femte gang, vi mødes og spiser aftensmad. To af kollegerne har fyldt bagagerummet op med transportabel træ-fyret pizzaovn, pizzaspader, mozzarella i spandevis, basilikum og hjemmelavet tomatsovs. Kirurger går aldrig ned på udstyr. De andre har sørget for salat, dessert og drikkevarer. Jeg lægger bare hus til. Det er en herlig aften. Vi sidder ude, nyder fuglekvidder og udsigten over markerne.
01.00. Går i seng – meget senere end normalt, men jeg skal ikke på arbejde i morgen. To gæster bliver natten over i soveposer på terrassen.
Mai-Britt Worm Ørntoft er for nylig blevet speciallæge i mave-tarm-kirurgi på Gødstrup og AUH. Hun forsker tre dage om ugen og er i klinik to dage.
