Nogle vælger at møde op i lægehuset med håndskrevne breve.
Breve, hvori de spørger Kim Brogaard, om han ikke godt vil huske dem, næste gang hans praksis åbner for tilgang. For de har sådan brug for en god praktiserende læge.
Andre ringer. Tit.
»Det er dagligt, at vi om morgenen i telefontiden bliver ringet op og spurgt om, hvornår vi åbner for tilgang igen«, fortæller Kim Brogaard, der er praktiserende læge i Aabenraa.
Men han må skuffe dem. For med 9.100 patienter til fem læger er der lukket for tilgang i samarbejdsklinikken Lægerne Rådhusgade 9.
»Når jeg kigger på regionens tal, ser det ud, som om lægedækningen er sikret her i Aabenraa by. Men det er en helt anden hverdag, jeg står i med patienterne, og vi kan tydeligt mærke det pres, der især er uden for byen. Jeg har patienter, der bor 25 kilometer væk, men som kører hertil, fordi de ikke vil være i udbudsklinikken i Bylderup Bov. Det breder sig lynhurtigt i befolkningen, hvor man kan få god lægehjælp, og de fleste patienter ønsker en fast praktiserende læge. Specielt når sygdom trænger sig på«, siger Kim Brogaard, der tilføjer:
»Det hænger på vippen lige nu, og der skal ikke meget til, for at det vælter. Én læge, der stopper, så har vi problemer«.
Kim Brogaards oplevelse er ikke sjælden eller på anden måde enestående for læger i grænselandet.
Region Syddanmark er, hvad lægedækning angår, at sammenligne med et kulørt patchworktæppe. Der er områder – især trekantområdet og Fyn – hvor lægetætheden er høj, og mange ønsker at blive praktiserende læge. Og der er områder, hvor tæppet er tyndslidt og hullet, og det har været næsten umuligt at få læger til almen praksis. Dele af de fire sønderjyske kommuner, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder, hører til den sidste udfordrede kategori.
Det er regionens ansvar at sikre lægedækning, og sådan har det været i over ti år. Men nu er PLO, regionen og de fire sønderjyske kommuner gået sammen om en utraditionel og sjældent set trepartsaftale. En aftale, hvor de forpligter sig til i fællesskab at løfte ansvaret for at sikre lægedækning.
Kodeordene er fleksibilitet og håndholdte individuelle løsninger tilpasset den enkelte læges behov. Og de tre parter har forpligtet hinanden på tæt samarbejde og hurtig udrykning.
»Vi har givet hinanden håndslag på en fælles indsats. Vi har indset, at hvis vi skal gøre os håb om at få læger hertil, er vi nødt til at arbejde sammen«, siger Kim Brogaard, der er initiativtager og deltager i lægerekrutteringsnetværket på vegne af PLO.
»Selvfølgelig er det regionens formelle ansvar at sikre lægedækning. Men vi er nødt til at komme over den hurdle, hvor vi peger fingre ad dem. Det er gået op for os hernede – fra borgmestre til PLO – at vi skal være med til at løfte det ansvar. Ellers lykkes vi ikke. Vi har et medansvar«, siger han.
Den erkendelse er ikke blevet mindre af, at Region Syddanmark har forsøgt at tilbyde hjælp til ansøgning for nedsat tid til dem, der ønsker det, i hospitalsblokken i hoveduddannelsen i almen medicin.
Status er, at 44% af HU-forløbene blev besat i 2024 – det første år, hvor tilbuddet om deltid var gældende. Det er lidt bedre end de tidligere år, men ikke prangende.
»Det går ufatteligt langsomt. Jeg havde håbet på, at det gik meget hurtigere«, kommer det fra Kim Brogaard, der uddyber:
»Vi er blevet opmærksomme på, at nedsat tid ikke er løsningen i sig selv. Det er nedsat tid, fleksibilitet, ordentlige uddannelsesvilkår, mulighed for forskning og alle de ting, der ligger uden for det almindelige arbejdsliv – det hele lægeliv med gode vilkår for hele familien. Det er hele pakken, der skal til. Det er vi blevet klogere på, og det er det setup, vi nu er klar til at lancere«.
»Det er vigtigt at sige, at vi ikke uddanner b-læger herude«Kim Brogaard, praktiserende læge
Yngre almenmedicinere er forskellige. Nogle tiltrækkes især af muligheden for nedsat tid i en periode i livet, hvor børnene er små. Andre af forskning og mulighed for at dyrke snævrere faglige interesser. Og så er der dem, der vægter et områdes kulturliv, natur og friluftsmuligheder.
»Derfor er det så vigtigt, at vi kan tilbyde hele pakken og kan tilpasse pakken til den enkelte. Det er vigtigt at sige, at vi ikke uddanner b-læger herude. Der er plads til ambitiøse læger, der kan få hele paletten med patient- og praksisnær forskning, som de nemt kan blive indrulleret i. Vi viser, at faglighed og privatliv sagtens kan gå hånd i hånd. Det tror jeg, kan noget«, siger Kim Brogaard.
Fra regionens side lægges der nu flere HU-stillinger i almen medicin ud til Sydvestjylland og Sønderjylland, mens der til gengæld bliver skåret ned på antallet af HU-stillinger i trekantområdet og på Fyn, hvor der er fin lægedækning.
Et højt KBU-nummer fik i 2017 Ann-Kathrine Schou Teglgård til at flytte fra lejligheden på københavnske Østerbro til Sønderborg sammen med sin arkitektmand og deres dengang to børn.
Parret var overbevist om, at de skulle retur så hurtigt som muligt.
»Vi var h-e-l-t sikre på, at vi ikke skulle bo i Sønderjylland«, som Ann-Kathrine siger.
»Men så blev vi så glade for at være her. Sønderborg er ikke en by under afvikling. Det er en by, der udvikler sig og bliver holdt oppe af stærke erhvervsøkonomiske kræfter med Danfoss i spidsen. Der sker en hel masse, så nu har vi købt et hus, der ligger lige ned til vandet«.
Ann-Kathrine Schou Teglgård arbejder i praksis i Sønderborg i sin hoveduddannelse i almen medicin. Hun drømmer om selv at blive praktiserende læge. Det er en drøm, der stille og roligt er opstået og har fundet sin form i den tid, familien har boet i Sønderjylland.
»Da jeg læste på universitetet, var jeg helt sikker på, at jeg i hvert fald ikke skulle være praktiserende læge. Men så kom jeg herned og kom ud i nogle megadejlige store kompagniskabspraksisser, hvor jeg kunne se, at lægerne bare havde et rigtig godt liv. De kunne støtte og hjælpe hinanden, havde en høj lægefaglighed og var samtidig meget til stede i deres familiers liv. Det motiverede mig – samtidig med at jeg godt kan lide den frihed og fleksibilitet, der er i almen praksis«.
Ann-Kathrine Schou Teglgård mener, at der kan gøres mere for at gøre Sønderjylland interessant for andre yngre læger.
»Jeg vil godt slå et slag for Sønderjylland, for jeg synes, at folk har nogle rigtig fine uddannelsesforløb hernede«, siger Ann-Kathrine Schou Teglgård.
»Men man kunne godt tænke i bedre lægeboliger, som ligger centralt i byen, og have mere fokus på, at der også skal være job til partneren. Og så tror jeg faktisk også, at man kan gøre noget ved at tilbyde noget økonomi; det kan jo give mulighed for mere fleksibilitet – så man enten kan vælge at arbejde mindre eller købe sig til mere hjælp«.
Geografien kan man dog ikke ændre på, og der ér blevet langt til Ann-Kathrine Schou Teglgårds familie og venner i hovedstadsområdet. Og så alligevel ikke ...
For når Ann-Kathrine skal til København, eller hendes mor kommer på besøg, så snupper de flyveren mellem Sønderborg og Københavns Lufthavn.
»Det er meganemt; det tager en halv time og koster ikke meget mere end toget«, siger Ann-Kathrine Schou Teglgård.
»Jeg er københavner i hjertet, og Sønderborg er ikke København. Men i København ville vi aldrig kunne få et børneliv som det, vi har her. Om eftermiddagen, når vi er kommet hjem, løber vores børn ned i haven og sidder og pjasker med tæerne i vandkanten. Det kan altså også noget. Og det ville vi aldrig kunne få i København«.
Regionen har ansvaret for at sikre lægedækningen. Det ved Pernelle Jensen (V), formand for Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, godt.
Men flere hænder kan bare mere.
»Selvfølgelig er lægedækningen regionens ansvar, men som kommune er man jo også interesseret i, at borgerne har en læge, så vi er gået sammen i dette fælles initiativ, fordi vi har en fælles udfordring«, siger hun.
»Vi har overordnet set en god lægedækning i regionen sammenlignet med andre steder i landet, men vi er udfordret i visse dele af regionen og vil gerne have, at der er flere PLO-læger, som vil nedsætte sig i Sønderjylland, og til det har vi brug for en mere håndholdt og bred indsats, hvor vi kan reagere hurtigere, mere agilt og tilpasset den enkelte. Det kan kommunerne og de praktiserende læger hjælpe med«.
»Det gode samarbejde med andre praktiserende læger, regionen og kommunerne betyder, at vi kan skabe det gode lægeliv – på trods af presset«Kim Brogaard, praktiserende læge
Pernelle Jensen siger, at det handler om »at tænke rundt om det hele menneske«. De praktiserende læger kan fortælle de yngre læger om, hvad det er for et lægeliv, man kan få som praktiserende læge i Sønderjylland. Regionen arbejder med sin rekrutteringsindsats målrettet på at tiltrække læger til den del af regionen ved f.eks. »proaktivt« at koble yngre almenmedicinere med ældre praktiserende læger, som måske har behov for aflastning i form af et generationsskifte.
Og så er der – ikke mindst – alt det, der ligger uden for arbejdet.
»Her er kommunen en vigtig spiller, som kan hjælpe med bl.a. bosætning, job til ægtefællen, daginstitutioner og kultur- og fritidslivet. Det handler om det hele menneske og ikke kun om lægearbejdet«, siger Pernelle Jensen.
Idéen til det sønderjyske trepartssamarbejde er opstået i den lokale sundhedsklynge, hvor lægedækningen har været et fast dagsordenpunkt på samtlige møder. Det er højt prioriteret, og der er bl.a. afsat 0,3 mio. kr. fra sundhedsklyngens egne midler alene til rekruttering af uddannelseslæger til almen praksis i området.
I Aabenraa Kommune er det vigtigt for borgmester Jan Riber Jakobsen (K) at være med til at sikre, at sundhedsreformens mange nye læger i almen praksis også kommer yderområderne til gavn.
Fra kommunens side kan de bl.a. tilbyde hjælp til bosætning, børnepasning samt hjælp med jobsøgning til partneren.
»Vi har tidligere set, at det ofte har været partneren, der har sagt nej tak til at slå sig ned her, så vi er gået meget aktivt ind i arbejdet med at tilbyde partnerjobmatch med nogle af arbejdspladserne i området«, siger Jan Riber Jakobsen.
Hvordan gør I det – for I kan jo ikke gå ind og bestemme, om en læges ægtefælle skal have job i en privat virksomhed?
»Nej, det kan vi ikke, men vi har så god kontakt til vores erhvervsliv, så vi ved, hvor der mangler folk, og hvor der er uopslåede stillinger. Vi kender vores område godt og kan henvise dem til de relevante kontaktpersoner«.
Aabenraa Kommune har et bosætningsteam, der meget gerne hjælper tilflyttere med at falde godt til, siger borgmesteren. De kender området rigtig godt, og de deler gerne ud af deres viden for at finde det rigtige sted at bo og leve.
»Vi har over 100 kilometer kyststrækning, og vi oplever, at der er rigtig mange, der bliver tiltrukket af det rige outdoor-liv i Aabenraa Kommune«, siger Jan Riber Jakobsen.
Da Daniel Emani var medicinstuderende i Odense, var han på klinikophold i Sønderborg. På et tidspunkt kom han med Kim Brogaard i lægevagten.
»Så var jeg solgt. Simpelthen. Jeg kunne utrolig godt lide landsdelen. Patienterne er glade og taknemmelige, og sammenlignet med mine medstuderende på de store universitetssygehuse fik jeg lov til at prøve rigtig mange ting«, siger han.
Efter lægeløftet fik et højt KBU-nummer Daniel Emani tilbage til grænselandet: Det gode førstehåndsindtryk af sønderjyderne blev i den grad bekræftet, så i dag pendler han mellem sit hjem i Odense og hoveduddannelsen i almen medicin, som foregår i Sønderjylland.
Daniel Emani stortrives lige nu i sin hoveduddannelse. På sygehuset er han i gang med sit sidste forløb, og når han om nogle måneder starter i sin fase 3 i en praksis i Rødekro, har han fået deltid, så han kan gå tidligt og nå hjem til Odense og hente sin halvandet år gamle søn i dagpleje.
»I større byer er deltid jo ikke noget, man bare får. Men i Sønderjylland, der fikser man det«.
Specialet er det helt rigtige, men det er endnu usikkert, hvilket arbejdsliv han vil kaste sig over, når speciallægetitlen er i hus.
»Jeg ved, at jeg gerne vil have et arbejdsliv, hvor jeg har meget autonomi og en stor grad af selvbestemmelse«, siger Daniel Emani.
»Det kan godt være, at jeg vil eje min egen praksis, men jeg ved det ikke. Jeg kan rigtig godt lide arbejdet med patienterne i almen praksis, men jeg trives også i lægevagten. Og så er der jo så meget, der er oppe i luften nu om fremtiden for almen praksis, og der er stor usikkerhed. Så måske ser jeg tiden an«.
»Jeg vil nok også være lidt tilbageholdende med at købe praksis i et lægedækningstruet område, for så kan det jo godt blive svært at sælge igen, hvis man gerne vil flytte«Daniel Emami, HU-læge i almen medicin
Hvis du nu vil købe praksis, når du er blevet speciallæge, bliver det så i Sønderjylland?
»Jeg tror det ikke, for min kone arbejder på OUH; vi har købt hus i Odense, og vi er rigtig glade for at bo der. Jeg vil nok også være lidt tilbageholdende med at købe praksis i et lægedækningstruet område, for så kan det jo godt blive svært at sælge igen, hvis man gerne vil flytte. Så er man lidt stavnsbundet – og min generation vil gerne være lidt mere fleksible«.
Daniel Emani tænker lidt og siger så:
»Det er altså vigtigt, at du ikke skriver det, som om det er et dårligt område. For det er Sønderjylland bestemt ikke! Det handler mere om rammerne omkring almen praksis, som ligger under regionen«.
Det er endnu for tidligt at kunne præsentere konkrete resultater af det nye tværsektorielle samarbejde i Sønderjylland. Men parterne har nu nedsat et lægerekrutteringsnetværk med repræsentanter fra region, kommuner og almen praksis, som straks bliver aktiveret, når interesserede henvender sig med en forespørgsel.
Her forleden var der f.eks. en tysk praktiserende læge, der godt kunne tænke sig at flytte til Sønderjylland, fortæller Kim Brogaard som et eksempel på en konkret og aktuel opgave for lægerekrutteringsudvalget, som han selv deltager i.
En vigtig brik for samarbejdet er kommunikationsindsatsen. Og det er afgørende, at kommunikationen er troværdig og har bund i virkeligheden, understreger Kim Brogaard.
»Vi vil gerne fortælle de yngre læger, at de kan få det godt her hos os. Men vi vil ikke tegne et rosenrødt og problemløst billede af almen praksis hernede. For vi er lige så pressede af en haltende psykiatri, afviste henvisninger og udflytning af opgaver fra sekundær til primær sektor, som alle mulige andre er«, siger han.
»Men det er ikke sværere eller hårdere at være praktiserende læge i Sønderjylland end så mange andre steder, og vi har det rigtig godt sammen. Det gode samarbejde med andre praktiserende læger, regionen og kommunerne betyder, at vi kan skabe det gode lægeliv – på trods af presset«.
Kim Brogaard er ikke i tvivl om, at Sønderjylland med »trepartsaftalen« kan vise vejen for de øvrige lægedækningstruede områder i landet.
»Det er det her, de skal gøre i de andre regioner. Det er jeg slet ikke i tvivl om. En trepartsaftale, hvor man tør forpligte sig over for hinanden – region, kommuner og almen praksis. Det er vejen frem, hvis det skal lykkes«.
Fakta
