Regeringen vil med et nyt lovforslag give regionerne lov til at hæve lukkegrænserne for almen praksis, så praktiserende læger i nogle områder af landet først må lukke ved et højere patientantal end det nuværende normtal på 1.600 patienter.
PLO-formand Jørgen Skadborg advarer om, at det kan forværre lægemanglen, hvis lovforslaget bliver vedtaget i sin nuværende form.
»Med lovforslaget får regionerne mulighed for at gøre ondt værre for de læger, som allerede er udbrændte. Der er en risiko for, at regionerne pålægger nogle læger flere patienter, end de magter«, siger Jørgen Skadborg, der fortsætter:
»Mange praktiserende læger kæmper i forvejen med stress og udbrændthed, og hvis bare en lille andel vælger at gå tidligt på pension eller helt forlade almen praksis, vil lægemanglen blive alvorligt forværret«.
Lovforslaget, der sammen med to andre er sendt i høring, udgør sundhedsreformens første lovpakke, der skal igennem Folketinget inden sommerferien. Lovforslaget kommer oveni den aftale, som regeringen og Danske Regioner indgik kort før jul om et stop for ansættelse af almenmedicinere på en række sygehuse i de store byer i en toårig periode.
Sara Radl, der er næstforperson i Yngre Læger og HU-læge i almen medicin, er bekymret over de signaler, politikerne sender til de kommende speciallæger i almen medicin. En hjørnesten i sundhedsreformen er netop en markant styrkelse af almen praksis og et løft af de nuværende ca. 3.400 praktiserende læger til mindst 5.000 læger i »det almenmedicinske tilbud« i 2035.
Det kan blive svært at nå en så kraftig udvidelse, hvis regeringen gør både specialet og tilværelsen som praktiserende læge mindre tillokkende.
»Der skal et helt andet narrativ til. En fortælling, som handler om det arbejdsliv og det fritids- og familieliv, man gerne vil have«Sara Radl, forperson Yngre Læger
Sara Radl siger:
»Jeg ville ønske, at de – i stedet for at opfinde en ny pisk – havde tænkt på, hvordan de kan rekruttere og gøre specialet almen medicin mere attraktivt. Jeg har i hvert fald svært ved at se, at tiltag som disse kan få yngre læger til at strømme til almen medicin«.
Både Yngre Læger og Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) har gennemført undersøgelser, der viser, at langt hovedparten af de yngre almenmedicinere ser sig selv som fremtidige praktiserende læger. Men mange ønsker først at eje et par år efter speciallægeanerkendelse.
»Det er frygten for udbrændthed og for meget arbejde, der er den største bekymring for mine kolleger, når de overvejer, om de skal købe sig ind i praksis. Vi ved, at især de første 2-5 år som praksisejer er hårde, og det kan derfor give god mening at lette overgangen ved at tilbyde nedsat patienttal de første år. Det er meget bekymrende, hvis fremtidige praktiserende læger nu kommer til at få endnu flere patienter til at starte med. Jeg har svært ved at se, at det skulle rekruttere flere læger«.
Selv var Sara Radl meget i tvivl om sin egen fremtid som praktiserende læge, da hun valgte speciale. Hun valgte primært specialet, fordi det var bredt og tiltalte hende, men på det tidspunkt var det ikke en fremtid som selvstændig, der trak.
»I dag ser jeg mig selv som fremtidig praktiserende læge, men en af fordelene ved specialet er jo, at man har så mange muligheder. Derfor er det ærgerligt, at man i en toårig periode vil sætte begrænsninger på, hvor mange speciallæger i almen medicin, der må ansættes på universitetssygehusene. Jeg vil virkelig advokere for, at man tænker anderledes«, siger Sara Radl.
Både Sara Radl og Jørgen Skadborg understreger, at de bakker op om intentionerne i sundhedsreformen om, at læger i områder med mange syge og ældre patienter skal sikres bedre vilkår. Men det er en misforståelse at tro, at man løser lægemanglen på Lolland ved at forringe vilkårene for borgere i København og Aarhus.
Jørgen Skadborg:
»Der, hvor kæden hopper af, er, at man tror, at man midlertidigt kan løse problemer med lægedækning i nogle områder ved at pålægge andre læger at arbejde mere, end de magter«.
Ifølge PLO-formanden vil det gå ud over patienterne i de områder, hvor lægerne bliver tvunget til at øge patienttallet.
»Når nogle læger vælger at kaste håndklædet i ringen og lukke, bliver der dårligere lægedækning – og de læger, der vælger at blive hængende, vil få meget dårligere tid til deres patienter. Det vil blive sværere at få en tid hos lægen, og når det endelig er lykkedes en patient at komme ind til en læge, vil lægen bruge mindre tid på patienten, fordi lægen har været nødt til at presse flere patienter ind i dagsprogrammet«, siger han.
I bl.a. Ugeskrift for Læger har der tidligere været debat om sygdomsbyrden i forskellige områder af landet som Lolland og københavnske Østerbro.
»Jeg ved godt, at nogle taler om, at patienter i dag kan være pylrede, fordi de går til læge med småbekymringer, men det er altså ikke det, der presser os i almen praksis. Det er ændringer i sygdomsmønsteret og de opgaver, vi skal løse, afviste henvisninger og en masse bureaukrati, som er kommet til de senere år. Hvis man virkelig mente alvorligt, at man vil sørge for bedre lægedækning, så skal man aflaste os for de opgaver, som ikke giver faglig mening«, siger Jørgen Skadborg.
Allerede i dag har de praktiserende læger taget mange flere patienter, end de er forpligtede til med det nuværende normtal, viser beregninger fra PLO. På landsplan drejer det sig om 441.800 flere patienter.
»Selv om mine kolleger er pressede, og cirka halvdelen oplever at være udbrændte, har de frivilligt påtaget sig ekstraarbejde i hele landet. Hvis de ikke havde gjort det, ville der være lukket for tilgang hos praktiserende læger i 90% af kommunerne øst for Storebælt«, siger Jørgen Skadborg.
»Problemet er jo, at der flere steder i landet er lægeklinikker, som ligger i samme nabolag, men har vidt forskellig patienttyngde og mulighed for at skrue op for aktiviteten«Jørgen Skadborg, formand for PLO
Han siger, at der tidligere – frem til 2013 blev indgået lokale aftaler om højere patienttal i almen praksis. Dette var f.eks. tilfældet i en kommune som Esbjerg, hvor normtallet på et tidspunkt var aftalt til 1.700 patienter.
»Men det var frivillige aftaler, og siden dengang har regionerne ikke en eneste gang udnyttet deres mulighed for at indgå frivillige lokalaftaler med de praktiserende læger om at øge patienttallet i lægedækningstruede områder«.
Det er uklart, om vurderingen af, om en lægepraksis skal have flere patienter, vil blive truffet ud fra patienttyngden i den enkelte klinik eller ud fra den gennemsnitlige patienttyngde i området.
I lovforslaget står:
»Hvornår en klinik i det almenmedicinske tilbud vil kunne lukke for tilgang af patienter, vil således fremover skulle ske under hensyn til behandlingsbehovet blandt de tilmeldte patienter og i området«.
Jørgen Skadborg:
»Problemet er jo, at der flere steder i landet er lægeklinikker, som ligger i samme nabolag, men har vidt forskellig patienttyngde og mulighed for at skrue op for aktiviteten. Men så længe regionsrådet tillægges myndighed til ensidigt at bestemme, giver man køb på det ærkedanske princip om, at man aftaler sig frem«.
Jørgen Skadborg roser politikerne for intentionerne i sundhedsreformen om at øge antallet af praktiserende læger og sikre danskere i alle dele af landet bedre adgang til egen læge. Men det skal ske gennem dialog, frivillighed og positive incitamenter, understreger han:
»Mit håb er, at politikerne besinder sig og modificerer lovforslaget, så regionerne først og fremmest skal forsøge sig med frivillige aftaler. Det er den måde, vi plejer at løse problemer i Danmark, og det bør man også gøre på dette område«.
Sara Radl er overbevist om, at det er muligt at tiltrække mange flere yngre læger til specialet i almen medicin. Men det kræver en anden fortælling end politikernes nuværende »tilbud« om begrænsede jobmuligheder, pisk og flere patienter, end man kan klare.
»Der skal et helt andet narrativ til. En fortælling, som handler om det arbejdsliv og det fritids- og familieliv, man gerne vil have«, siger Sara Radl og uddyber:
»Rigtig mange af os vælger almen medicin til, fordi det er en stor glæde at kende sine patienter, at opleve styrken ved kontinuiteten og kunne være tovholder for patienter i alle aldre og med alle mulige problematikker. Jeg synes, at det er et helt fantastisk arbejde, og jeg kan glæde mig til at skulle på arbejde og lægge en behandlingsplan for en patient, der skal have svar på nogle undersøgelser. Men alt det handler ikke om pisk«.
Hun har en lang dosmerliste over tiltag, som hun mener, at regionerne kan gøre brug af, hvis de vil gøre både speciallægeuddannelsen og livet som praktiserende læge mere attraktivt.
Det begynder på medicinstudiet, hvor almen praksis skal opprioriteres. Efter lægeløftet nævner en del KBU-læger, at de føler sig ensomme i almen praksis.
»I bl.a. Region Sjælland har man skabt faglige og sociale fællesskaber mellem KBU-lægerne, og det vil være vigtigt at udbrede det til de andre regioner«, siger Sara Radl.
»Jeg ville ønske, at de – i stedet for at opfinde en ny pisk – havde tænkt på, hvordan de kan rekruttere og gøre specialet almen medicin mere attraktivt«Sara Radl, næstforperson Yngre Læger
I uddannelsen til speciallæge efterlyser hun flere tilbud om sammenhængende uddannelsesforløb og flere forløb, hvor HU-lægerne er garanteret deltid.
En akilleshæl ved den to et halvt år lange hospitalsblok i hoveduddannelsen er, at mange HU-læger i almen medicin oplever en manglende tilknytning til afdelingerne, hvor de kun er i kort tid. Sara Radl foreslår bl.a. ansættelse af flere uddannelsesansvarlige overlæger i almen medicin som Tue Flindt Müller på Slagelse Sygehus. Og så skal det, man lærer, være relevant for almen praksis.
»Mange yngre almenmedicinere oplever, at de opgaver, de skal varetage på sygehuset, ikke er så relevante for deres fremtidige lægelige virke og meget handler om at dække huller i en vagtplan. Det giver meget mere mening, hvis man f.eks. i sit pædiatriforløb får lov til at sidde i børneafdelingens astmaambulatorium i stedet for at gå stuegang«, siger hun.
Yngre Læger har også foreslået »håndholdt rekruttering« og mulighed for at få merit for en del af speciallægeuddannelsen, det kan f.eks. være merit for pædiatridelen, hvis man har gennemført en introstilling i pædiatri.
»Det vil også kunne gøre, at læger kommer hurtigere ud som speciallæger – som der er stor efterspørgsel på«, siger Sara Radl.
Interview med Jørgen Skadborg har tidligere været bragt på Ugeskriftet.dk
