Flere bruger ultralyd – men vi halter efter internationalt

Ca. hver fjerde praktiserende læge bruger i dag ultralyd i sin klinik.

Det estimeres i en spørgeskemaundersøgelse, som Center for Almen Medicin på Aalborg Universitet har gennemført blandt praktiserende læger i 2024. Det er lidt mere end en fordobling på fem år.

»Andelen er stigende, og den har været konstant stigende, siden vi første gang målte det i 2016«, fortæller Camilla Aakjær Andersen, der er lektor på Aalborg Universitet og seniorforsker på Center for Almen Medicin i Aalborg.

Hun har forsket i ultralyd i godt ti år og står bl.a. for de spørgeskemaundersøgelser, der giver et fingerpeg om teknologiens udbredelse i almen praksis. Selv om der kan være selektionsbias i undersøgelserne, er der ikke tvivl om tendensen.

Men på trods af den stigende udbredelse halter Danmark gevaldigt efter en række andre lande, og i 2025 var Dansk Almenmedicinsk Ultralydsselskab (DAUS) sågar nødt til at aflyse kurser på grund af for få tilmeldte læger.

»Aflysningerne skyldes ikke manglende interesse eller et mættet marked; for hver gang der kører et projekt med tilskud til køb eller en ydelse i en periode, ser vi stor efterspørgsel«, siger Ulrike Mehnert, formand for DAUS og praktiserende læge i Hinnerup.

»Men det virker, som om mange holder hesten nu og afventer, om der kommer en eller anden finansiering, før de vil kaste sig ud i de investeringer, der er nødvendige«.

Camilla Aakjær Andersen har undersøgt udbredelsen af ultralyd i almen praksis internationalt.

I Tyskland anvender 98% af de praktiserende læger ultralyd i klinikken, mens også Norge og Schweiz er godt med – alle lande, hvor almen praksis honoreres for brug af ultralyd. Omvendt er der også lande som f.eks. Sverige og England, hvor almen praksis stort set ikke anvender ultralyd, og hvor lægerne heller ikke får en ydelse for det.

»Det er klart, at honorering betyder en hel del for udbredelsen«, siger Camilla Aakjær Andersen.

Samme budskab kommer fra Ulrike Mehnert:

»Det er økonomien, der forhindrer yderligere udbredelse af ultralyd i almen praksis i Danmark. Hvis vi får en ydelse for at anvende ultralyd i klinikken, vil det helt klart kunne sætte skub i udviklingen, siger hun.

Sundhedsøkonomer har regnet sig frem til, at et honorar på ca. 30 euro pr. undersøgelse er rimeligt, når man indregner bl.a. kursusomkostninger, tidsforbrug og afskrivninger på køb af apparatet.

Målrettet anvendelse

I Danmark oplæres praktiserende læger i at mestre point-of-care ultrasound (PoCUS)-undersøgelser med det formål at besvare specifikke prædefinerede ja/nej-spørgsmål. Der er altså ikke tale om mere omfattende diagnostiske undersøgelser.

På Lægehåndbogen ligger 11 udvalgte undersøgelser, som de praktiserende læger kan udføre med tilhørende action-cards. Fra galdesten og rectumdiameter til spiralplacering.

»Vi er klart i førerfeltet internationalt, når det handler om retningslinjer og forskning i ultralyd. Det skyldes bl.a., at vi struktureret og systematisk har indsamlet viden og erfaringer om, hvor ultralyd giver værdi for patienten og for samfundet«, siger Camilla Aakjær Andersen.

»I flere andre lande har man ikke i samme grad behøvet at indsamle viden – der er ultralyd bare blevet tilgængeligt og understøttet med et honorar«.

Hun har i 2016-2019 skrevet ph.d.-afhandling om ultralyd i almen praksis og i den forbindelse samarbejdet med den lille gruppe praktiserende læger, der som de første i Danmark havde investeret i skannere.

Lægerne lavede registreringer for hver patient, de ultralydskannede, med den mest sandsynlige diagnose og plan for visitation og behandling – før og efter ultralyd.

Lægerne ændrede diagnose, plan eller behandling for patienterne i 72% af de tilfælde, de brugte ultralyd. De kunne lave mere præcise diagnoser, og de kunne også udelukke forkerte diagnoser. I 89% af tilfældene førte ultralydskanningerne til, at lægerne følte sig mere sikre i deres diagnostik.

I forbindelse med OK22 blev der gennemført et stort forskningsprojekt i 2022-2025, hvor 250 praktiserende læger blev uddannet i at anvende ultralyd. Evalueringen bekræfter tidligere studiers positive resultater, men er dog ikke publiceret endnu.

Fordel for patient, læge og samfund

Hvilken forskel gør brug af ultralyd i almen praksis?

Internationalt har studier påvist reduceret tid-til-diagnose, hurtigere iværksat behandling samt reduceret behov for gentagne undersøgelser, viser Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)’s gennemgang af den hidtidige evidens.

Og danske studier har vist, at flere problemstillinger kan håndteres i almen praksis, når lægerne anvender ultralyd, og at færre patienter skal henvises til sekundærsektoren.

»For samfundet handler det meget om, at man kan give de praktiserende læger de redskaber, som de har behov for til at løse de opgaver, de står med. Det gør dem mere beslutningsdygtige; de kan klare mere selv, og – hvis de er nødt til at henvise – kan de kvalificere henvisningen til specialisten«, siger Camilla Aakjær Andersen.

For patienterne er fordelene ligeledes til at få øje på. Her handler det især om hurtig afklaring og om at blive visiteret ind til den rigtige specialist første gang – hvis henvisning er nødvendig.

»En af de skanninger, som de praktiserende læger anvender hyppigt, er skanninger af gravide, der f.eks. har oplevet smerter eller blødninger tidligt i graviditeten. En skanning kan vise, om fosteret ligger i uterus, om det er levende, og hvor langt kvinden er henne«, siger hun.

En anden skanning, som udføres i almen praksis, er måling af diameteren på rectum hos børn med mavesmerter, hvis anamnesen giver anledning til at mistænke forstoppelse.

»Her giver ultralyd god værdi for barnet, fordi et kvantitativt mål for diameteren kan erstatte, at lægen er nødt til rektaleksplorere barnet«, siger Camilla Aakjær Andersen.

En tredje patientoplevet værdi finder vi i den sidste del af livet – i det palliative arbejde, hvor lægen kan skanne ældre patienter derhjemme for f.eks. at se, om de har vand i lungerne.

For lægen selv er der også værdi i at beherske teknikkerne, påpeger forskeren.

»Lægerne føler, at de bliver bedre til at være praktiserende læger; de bliver i stand til at løse flere opgaver selv, og de bliver skarpere på, hvad patienten fejler, og mere præcise i deres visitation. Det giver dem professionel tilfredsstillelse og stor arbejdsglæde«, siger Camilla Aakjær Andersen.

Hurtigere end stetoskopi

Ulrike Mehnert forventer, at ultralyd bliver en mere naturlig del af yngre og kommende praktiserende lægers verden. I dag indgår ultralydskanning som en integreret del af medicinstudiet på alle landets universiteter, og en undersøgelse fra 2024 viser, at KBU-læger er meget positive over for at bruge ultralyd, og efterspørger mere træning og uddannelse. HU-læger i almen medicin oplæres typisk på gynækologiske afdelinger i hospitalsblokken.

DSAM anbefaler ultralyd og basal ultralyduddannelse som forudsætning for brug i almen praksis. Samtidig udtrykker selskabet dog også »bekymring for, om læger uden interesse for ultralyd kan fastholde skanningskompetence, hvis teknologien påtvinges alle«.

Forventningen er, at de praktiserende læger ved at udføre en-to skanninger dagligt kan vedligeholde deres kompetencer fra basiskurset.

»Det afhænger meget af den enkeltes erfaring og oplevelser, hvor meget man bruger det. Hvis man f.eks. har oplevet, at man kan lave mere præcise henvisninger, og at de ikke bliver afvist, vil man sikkert bruge det oftere. Jeg bruger nok selv apparatet to-seks gange dagligt. For mig tager det ofte lige så kort tid som at stetoskopere«, siger Ulrike Mehnert.

Modstand

Selv om interessen for at anvende ultralyd er mærkbar blandt de praktiserende læger, er der også dem, der bestemt ikke er begejstrede. Det er en modstand, som DAUS respekterer, siger Ulrike Mehnert, der føjer til:

»Man skal ikke bruge ultralyd, hvis man ikke kan se fordelene«.

Der har bl.a. været bekymringer fremme for, om brug af ultralyd i almen praksis kan føre til overdiagnostik, fordi lægen ved skanningen kan finde tilstande, som ellers ikke ville være blevet opdaget.

Camilla Aakjær Andersen henviser til en enkelt undersøgelse fra 2018, hvor forskerne gennemgik knap 600 patientforløb efter ultralydskanning i almen praksis. Her blev det vurderet, at der i 7% af forløbene muligvis kunne peges på fejldiagnoser, misklassifikation, overdiagnosticering eller tilfældige fund.

»Men i 2018 var der ingen retningslinjer på området. Det har vi i dag, og hvis praktiserende læger holder sig til de målrettede skanninger, så vurderer jeg, at risikoen i dag er lille«, siger Camilla Aakjær Andersen.

Ulrike Mehnert har hørt kolleger være bekymrede for, om ultralyd vil kunne skubbe yderligere til opgaveglidningen fra sygehuse til almen praksis.

»Der har jeg det sådan, at jeg tror, at vi får mere arbejde – uanset hvad vi gør. Jeg vil bare gerne udføre arbejdet med bedre kvalitet. Jeg ser især ultralyd som en kæmpehjælp for de læger, hvor patienterne har meget langt til speciallægepraksis og sygehuse. Det stemmer meget godt med, at vi jo skal give mest til sårbare. Så jeg håber virkelig, at politikerne snart lytter«, siger Ulrike Mehnert.

Både Dansk Medicinsk Ultralydselskab, Verdensorganisationen for praktiserende læger og DSAM anbefaler brug af ultralyd i almen praksis, og på det seneste har også landspolitikerne vist interesse; DAUS fik bl.a. foretræde for Folketingets sundhedsudvalg i 2025 og deltog i dialogmøder med flere sundhedsordførere.

PLO forhandler netop nu med Regionernes Lønnings- og Takstnævn om Aftale27. På grund af de igangværende overenskomstforhandlinger har det ikke været muligt at få en kommentar fra PLO’s formand, Jørgen Skadborg.