Content area

|

Flere digitale konsultationer – men bruger vi dem rigtigt?

Mindre tid i telefonen, mere tid foran computerskærmen. Digitale konsultationer kan komme både patienter og læger til gode. Vi skal dog være opmærksomme på, at nye konsultationsformer ikke forstærker ulighed i sundhed, og at de bliver anvendt – og aflønnet – korrekt, lyder det fra Jørgen Skadborg.
Modelfoto: Colourbox
Forfatter(e)
Bodil Jessen boj@dadl.dk

Digitale konsultationer fylder mere og mere i almen praksis. I første halvår af 2022 udgjorde e-konsultationer og videokonsultationer således 24,1 procent af alle konsultationer, viser nye tal fra PLO.

Størsteparten af de digitale konsultationer udgøres af e-konsultationer, hvis andel er steget fra 9 procent i 2012 til 23 procent i første halvdel af 2022. Til gengæld har lægerne færre telefonkonsultationer med patienterne – her er der tale om et fald fra 34 procent til 25 procent i samme periode.

PLO-formand Jørgen Skadborg er glad for, at de praktiserende læger kan tilbyde en bred palet af konsultationsformer, så de kan tilgodese forskellige patientgrupper – lige fra den travle børnefamilie til den udsatte patient.

Men kan nye konsultationsformer ikke være med til at forstærke den sociale ulighed i sundhed, fordi de stærke patienter er hurtigst til at tage det nye til sig?

»Det er naturligvis noget, som vi praktiserende læger har et stort fokus på, så digitale konsultationer ikke er ulighedsskabende, når de nu netop er indført med et lighedsskabende formål«, siger Jørgen Skadborg i en skriftlig kommentar. Han fortsætter:

»Det er meget svært at give et overordnet stensikkert ja eller nej på spørgsmålet om, hvorvidt udsatte patienter også udnytter de digitale muligheder mere og mere. Vi har dog lige indført en ny sms-løsning, der henvender sig til udsatte og ældre, og derfor følger vi naturligvis med i brugen af den på sigt. Vi kan i vores data se, at flest benytter sig af videokonsultationer omkring de større byer – det taler i hvert fald for, at vi i almen praksis skal have et endnu større fokus på det i de mindre byer«.

Videokonsultationer blev en del af de praktiserende lægers tilbud til patienterne i forbindelse med coronaepidemien i 2020. I OK22 er videokonsultationer blevet et permanent tilbud i både dag- og vagttid, og alle praktiserende læger skal tilbyde videokonsultationer i overenskomstens tredje år. For patienter, som ikke kan bruge video, er der mulighed for aftalte telefonkonsultationer.

Analyse af tidskrævende e-konsultationer

I 2021 blev der trykket »send« på 8,8 millioner e-konsultationer. Konsultationerne skal ifølge overenskomst for almen praksis begrænses til » enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side«.

Det lyder både nemt og hurtigt, men sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Sidste år viste en analyse fra Aarhus Universitet, at både læger og patienter har svært ved at overholde de stramme rammer for e-konsultationerne.

I forbindelse med offentliggørelsen i det videnskabelige tidsskrift Conjunctions udtalte en af forskerne bag undersøgelsen, Matilde Nisbeth Brøgger til Health, Aarhus Universitet:

»Vi ser eksempler på, at både læger og patienter bryder normen om ,ét spørgsmål - ét svar’ og stiller flere spørgsmål til hinanden. Det kan faktisk også være svært at bedømme, hvad en ,enkelt forespørgsel’ er, når det handler om ens sundhed. Og hvad er konkret nok til, at det må skrives om i en e-konsultation«.

  • »Vi kan i vores data se, at flest benytter sig af videokonsultationer omkring de større byer – det taler i hvert fald for, at vi i almen praksis skal have et endnu større fokus på det i de mindre byer«

Jørgen Skadborg, formand for PLO

I undersøgelsen havde forskerne analyseret 1.671 e-konsultationer fra patienter i alderen 21-91 år.

PLO har tidligere påpeget, at især e-konsultationer, som kommunale medarbejdere skriver på vegne af ældre patienter, kan være både meget komplekse og upræcise. Det er med til at gøre disse konsultationer meget tidskrævende, fordi læge og medarbejder må skrive frem og tilbage flere gange.

PLO er opmærksomme på at sikre, at e-konsultationer både anvendes og aflønnes korrekt, understreger Jørgen Skadborg.

»Jeg ser derfor også frem til, at en snarlig analyse, bestilt af os i PLO sammen med KL og Danske Regioner, blandt andet vil afdække den sundhedsfaglige kommunikation mellem almen praksis, kommuner og andre sundhedsprofessionelle. Når der foreligger en afrapportering fra analysen, genoptages forhandlingen om fastsættelse af honoraret for kommunale korrespondancer«, skriver Jørgen Skadborg.

Læs mere:

Videokonsultationer i almen praksis under lup

Netlægen kommer

Videokonsultationer

§ 51

Stk. 1. En videokonsultation skal være visiteret og aftalt med patienten på forhånd.

Stk. 2. Det er en lægefaglig vurdering om videokonsultation er rette kontaktform, og lægen skal i sin vurdering inddrage hensyn til patientens behov og forhold.

Stk. 3. Lægen skal ved udgangen af overenskomstperioden tilbyde videokonsultationer

Kilde: OK22

Elektronisk kommunikation

§ 53

Stk. 1. Lægen skal tilbyde elektronisk tidsbestilling, elektronisk receptfornyelse og e-konsultation.

Stk. 2. Ved e-konsultationer skal der være tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-konsultation omfatter også svar på laboratorieundersøgelser, der sendes efter aftale med patienten.

Stk. 3. Der honoreres ikke for lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål eller for lægens afvisning af patientens anmodning om e-konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestilling eller receptfornyelse.

Kilde: OK22

Right side

af Anette Bygum | 02/12
1 Kommentar
af Karen Flink Konstantin-Hansen | 02/12
1 Kommentar
af Bolette Gerd Friderichsen | 29/11
4 kommentarer
af Kai Axel Lorentzen | 28/11
1 Kommentar
af Anders Beich | 27/11
1 Kommentar
af Jon Erik Fraes Diernæs | 21/11
4 kommentarer
af Morten Holm | 21/11
1 Kommentar
af Tom Giedsing Hansen | 21/11
2 kommentarer