Flere gamle læger: De bliver ved og ved … og ved

For de fleste af os trækker pensionistlivet på et tidspunkt. En afstressende hverdag med golfkøller, picnic med børnebørnene i ZOO og god tid midt på dagen til en »morfar« på sofaen.

Men en mindre gruppe læger kan ikke få sig selv til at pakke stetoskop og kittel ned i en papkasse på loftet. Heller ikke, selv om de har rundet 75 år.

»Hvorfor skulle jeg stoppe«? spørger den 86-årige praktiserende kardiolog Alf Wennevold, det ældste erhvervsaktive medlem af Lægeforeningen.

Flere læger ønsker lige som Wennevold at fortsætte med arbejdslivet, selv om de for længst har passeret pensionsalderen. Det viser en aktindsigt, som Ugeskrift for Læger har fået i antallet af dispensationer fra den såkaldte 75-årsregel hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Autoriseret sundhedspersonale, der ønsker at opretholde retten til selvstændigt virke efter det fyldte 75. år, skal søge Styrelsen for Patientsikkerhed om dispensation. Og antallet af dispensationer til læger er steget støt og roligt siden 1. januar 2007, hvor en lovændring medførte, at læger, tandlæger og kiropraktorer mister retten til selvstændigt virke, når de fylder 75 år.

I 2007 fik seks læger dispensation fra 75-årsreglen, mens antallet af dispensationer sidste år var nået op på 128 medio december, viser tallene fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Godt for patienterne

Hovedparten af de ældre læger, der fortsat arbejder selvstændigt, er praktiserende speciallæger. Det er positivt, at læger bliver ved at arbejde i en høj alder, lyder det fra Kirsten Ilkjær, der er formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).

»De har mange års erfaring, de er dygtige, og de har lyst til at arbejde. Der er ingen grund til at aldersdiskriminere dem, så længe de leverer en ordentlig kvalitet, og vi stiller samme høje krav til dem, som vi gør til alle andre speciallæger«, siger hun.

Kirsten Ilkjær oplyser, at der ikke findes særordninger for ældre praktiserende speciallæger. De skal leve op til samme krav som andre speciallæger, og de er – som alle andre speciallæger – akkrediterede efter Den Danske Kvalitetsmodel. Desuden skal de have en vis omsætning og dermed et vist patientgrundlag for at kunne opretholde deres ydernummer.

Direktør Morten Freil fra Danske Patienter er godt tilfreds med de ældre lægers ekstra hænder i en tid, hvor der er langt mellem lægerne.

»Vi har stor mangel på læger, og læger skal ikke diskvalificeres på baggrund af deres alder alene. Det afgørende er, at kvalifikationerne er i orden, og at de ældre læger løbende bliver vurderet. De skal være opdaterede på den nyeste viden om sygdomme og behandlinger, ligesom de skal indgå i kvalitetsarbejde på linje med andre læger«, siger han.

Morten Freil understreger, at det er vigtigt, at myndighederne ikke slækker på kravene, fordi vi for tiden oplever lægemangel.

»Vi taler om patienters liv og helbred, og derfor er det nødvendigt med høje krav til lægernes faglige kompetencer og fysiske og mentale tilstand. Men når det er sagt, er det kun fornuftigt, at det ikke er dåbsattesten, der skal afgøre, hvor længe de kan praktisere«.

Gør det ikke for pengenes skyld

Overlæge Elisabet Hansen fra Tilsyn og Rådgivning Øst i Styrelsen for Patientsikkerhed er med til at vurdere ansøgningerne fra læger på Sjælland. Hun siger:

»Langt de fleste læger, der søger om dispensation, er meget engagerede i deres fag. De gør det ikke for pengenes skyld. De fortsætter, fordi de er meget interesserede i deres fag, og fordi det giver mening i deres liv«, siger Elisabet Hansen.

Læger, der ønsker at arbejde efter de 75 år, skal sende en ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed, der også kræver en lægeattest på linje med lægeattesten til fornyelse af kørekort. Endelig skal ansøgerne til samtale med en eller to af styrelsens overlæger.

»Vi vurderer først og fremmest, om det virker, som om ansøgeren har styr på sig selv og sine omgivelser. Vi ser efter tegn på demens, og vi spørger til, hvordan de følger op på deres fag«, forklarer Elisabet Hansen og fortsætter:

»Vi spørger også til, hvor meget patientkontakt de har. Der er ikke en fast grænse, men de skal helst kunne opretholde en vis rutine. Hvis man for eksempel kun har patienter få uger om året, begynder vi at blive nervøse«.

Styrelsens overlæger ser også på, om der har været klage- eller tilsynssager. Man kan normalt ikke få ret til selvstændigt virke, hvis man har et påbud, oplyser Elisabet Hansen.

Hvis man har praksis, ser Styrelsen også på udskrivningsmønsteret – og især på udskrivning af afhængighedsskabende lægemidler.

»Hvis vi synes, det ser meget problematisk ud, kan vi sige til dem, at de enten skal gøre noget ved det, eller også må de stoppe som læge med ret til selvstændigt virke«, siger hun.

Dispensationerne for 75-årsreglen beror altid på en konkret vurdering. Men når det drejer sig om 75-årige ansøgere, vil dispensationen normalt gælde i tre år, for 78-årige er perioden ofte to år, mens læger på 80 år og mere skal forny tilladelsen årligt. Opgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed indeholder derfor gengangere i de tilfælde, hvor en læges dispensation er udløbet, og lægen søger om ny dispensation.

Oplagt at læger bliver ved

Ifølge Aske Juul Lassen, der er lektor i etnologi og aldringsstudier på Københavns Universitet, er det oplagt, at der i lægegruppen er en del, som arbejder lang tid efter den sædvanlige pensionsalder.

»Den faktor, der betyder mest for et langt arbejdsliv, er, at man har en lang uddannelse. Og det har læger jo. Men det betyder også noget, at man har et stort engagement i sit arbejde og finder det meningsfuldt. Der er lægegerningen noget særligt – en slags lægekald, som ofte bliver en stor del af folks identitet«, siger Aske Juul Lassen, der forsker i pensions- og aldringsstudier og har skrevet ph.d. om sund aldring.

Pengene spiller til gengæld ikke den store rolle, forstået på den måde, at de færreste arbejder i en høj alder, fordi de er nødt til det og har brug for pengene.

»Folk, som bliver ved at arbejde langt oppe i alderen, har ofte en god økonomi, de har et godt helbred, og de har været vant til at få identitet gennem deres arbejde. De fleste har også fleksible arbejdsforhold, hvor de kan skrue lidt og op ned for arbejdspresset«, siger Aske Juul Lassen.

Synet på det gode ældreliv har generelt ændret sig i de senere år. Tidligere blev det opfattet som naturligt, at man trak sig tilbage, når man havde opnået en vis alder, påpeger Aske Juul Lassen. Så skulle man leve det gode liv, slappe af og trække sig fra de ting, man tidligere havde været engageret i.

»Men det har ændret sig voldsomt. Kvalitative studier peger ret entydigt på, at det eneste, der nærmest ikke er socialt acceptabelt i dag, er at sætte sig ned i en stol og slappe af. Det gode ældreliv skal være aktivt, og man skal gøre noget, der betyder noget for en. Det billede passer rigtig godt på de ældre læger, der arbejder i en høj alder«, siger Aske Juul Lassen.