Nogle af stuerne står tomme. Ikke på grund af personalemangel, som mange afdelinger kæmper med for tiden. Men fordi der ikke er fuld belægning på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Herlev Hospital denne efterårsdag.
En patient træner sin noget usikre gang på det store areal foran elevatorerne omgivet af fysioterapeuter. De griner sammen med patienten og går i samme langsomme tempo.
Det rolige billede siger ikke meget om helbredstilstanden på Herlev Hospital. Eller om situationen på hovedstadens hospitaler generelt. I hvert fald ikke, hvis man skal tro de seneste arbejdspladsvurderinger (APV’er), som Ugeskrift for Læger har fået aktindsigt i.
APV-undersøgelsen fra 2021, som er lavet i et år med corona, fra Herlev og Gentofte Hospital viser, at 77 procent ud af 131 medarbejdere på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme har følt sig stresset i månederne op til, at undersøgelsen blev lavet.
Tallene adskiller sig ikke nævneværdigt fra det øvrige hospital. For hele Herlev og Gentofte Hospital var andelen, der i 2021 har følt sig stresset inden for seks måneder, 67 procent. For hele Region Hovedstaden var tallet 68 procent. For lægerne specifikt på hele Herlev og Gentofte Hospital og Region Hovedstaden i øvrigt var andelen 70 procent.
Samtidig viser tal fra Danske Regioner, at travlheden blot er blevet værre siden – kun 73 procent af sygehuspatienterne bliver i dag undersøgt til tiden. Flere regioner melder om aflyste operationer og undersøgelser på grund af personalemangel.
Men selvom det rolige billede på afdelingen ikke bekræfter billedet af en stresset hverdag, er situationen mere nuanceret end det, der ofte fremgår i medierne og i valgkampen, siger cheflæge Line Lunde Larsen på sit kontor på »lægegangen«, som har indgang lige ved de elevatorer, som patienterne gangtræner på.
Nogle dage er pressede, andre dage er der bedre tid. Billedet af, at Arbejdstilsynet ofte svinger forbi med påbud, at personalet ikke har tid til at give en god behandling, er misvisende. Men medarbejderne har travlt, erkender hun fra sit kontor.
Ugeskrift for Læger har inviteret sig selv på besøg for at tale om, hvordan man som cheflæge agerer, når APV’erne blinker rødt, og medarbejderne på papiret ser ud til at være på tærsklen til sammenbrud.
På afdelingen er de lidt over 40 læger, af dem er 18 speciallæger. Resten er uddannelsessøgende. Det er blevet sværere at besætte de uklassificerede stillinger.
»Trivslen ville bedres med flere kolleger. Så vi forsøger at rekruttere hele tiden. Mange yngre læger er ansat i kort tid, og jeg gør meget for at genansætte i uddannelsesstillinger, hvis nogen f.eks. går på barsel. Så vi får så mange som muligt igennem, som kvalificerer sig til en hoveduddannelsesstilling. Fordi vi generelt i specialet rigtig godt kunne bruge nogle flere speciallæger«.
Savner sygeplejerskerne
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme har netop fået resultater fra den løbende regionale trivselsmåling, som foregår to gange om året.
Den er ikke lige så omfattende som APV’en fra 2021. Men på en skala fra 1 til 5 ligger lægerne på 4 i generel jobtilfredshed, og endnu bedre scorer de på stemningen mellem kolleger. Det er altså blevet lidt bedre.
»De trives og er egentlig godt tilfredse. Stadigvæk er der behov for at skabe et rum, hvor vi taler åbent om stress og sygefravær i en lægegruppe, der ofte skifter læger«.
Det er svært at sætte fingeren på noget konkret i forhold til et tilsyneladende dårligt arbejdsmiljø og stress, siger Line Lunde Larsen.
»Det vigtigste er, at vi er forbundne kar, og plejepersonalet har været vældig hårdt spændt for. Først med en COVID-19-pandemi, hvor vi flyttede på patienter frem for plejepersonale. Det har været en omvæltning. For lægegruppen kan vi mærke, at vi savner vores sygeplejersker, især yngre læger savner de erfarne sygeplejersker ved deres side. Det betyder sindssygt meget«.
Fravær af sygeplejersker og i særdeleshed de erfarne har ført til mærkbare ændringer for lægerne, forklarer cheflægen.
»Vores patientforløb kræver specifikke neurologiske observationer, som vi læger er afhængige af for at give den bedst mulige patientudredning og -behandling. Lægerne har i denne tid en vigtig opgave med at understøtte og guide plejepersonalet i deres observationer, til gavn for patientforløbene«.
Det handler om at være kreativ, uddyber hun.
»Vi skal holde fanen højt og finde en måde at forene patienternes ønsker med det, vi kan tilbyde. Og kigge på patientforløb på tværs af hospitalet og på afdelingen«.
Selvom hun holder fanen højt, går hun nogle gange bekymret hjem. Ikke på grund af patientsikkerheden. Snarere på grund af en bekymring for fremtiden.
»Vi kan holde til meget, hvis vi ved, at det er en tidsbegrænset periode. Men hvordan ser vores arbejde så ud om fem år? Hvad kommer til at være mit ledelsesfokus? Lige nu er fokus på rekruttering og fastholdelse, men skal det fortsat være det? Hvad med fokus på, hvad det er for et sundhedsvæsen, vi ønsker at skabe?«
Stop for sæsonarbejde
Når Line Lunde Larsen zoomer ind på sin afdeling og glemmer støj og debat, er situationen okay, siger hun.
»Inden corona lavede vi om på vores arbejdsgang for vores akutte strokepatienter, og det har gjort, at vi kan udrede langt flere ambulant frem for at have dem indlagt. Det betyder rigtig meget. Også for plejepersonalet, for så har vi brug for færre senge, og færre skal være i skiftende vagter. Det har hjulpet, at vi løbende har reduceret sengeantallet uden at have massiv overbelægning. Men lægerne oplever, at det tager længere tid at komme hele vejen rundt om en patient, som man skal sende hjem fra akutmodtagelsen, sammenlignet med en patient, man bare kan køre op i huset. Der er mere sygdomsedukation, mere information, mere af alt, som tager længere tid«.
Flere afdelinger og hospitaler har efter coronapandemien også oplevet en ændring i, hvilke patienter der kommer hvornår.
På Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme har de haft en travl sommer, og sådan plejer det ikke at være. Lægerne har ikke haft dale med luft og tid til at trække vejret. Og når det samlede volumen stiger, føles det som et konstant pres.
Line Lunde Larsen kan ikke give en neurologisk forklaring på forandringen i, hvornår strokepatienterne kommer. Ud over at der har kørt en stræk, snak, smil-kampagne om, at man skal ringe 112, hvis man får symptomer på stroke.
»Hvis du spørger lægerne, fylder stroke meget. Både for de yngre læger, som ikke har oplevet andet. Og også for speciallægerne, som har været her mange år. De bemærker forskellene, det skifte, der er sket i vores væsen, og i vores måde at arbejde på. Vores forbedrende diagnostik og behandling af stroke har betydet kolossalt meget for arbejdet med den patientgruppe«.
Hvordan kommer det til udtryk?
»Tingene går hurtigere. Der er ikke nogen patient, der bliver set til en stuegang og får at vide, at vi venter og ser, hvordan det går i morgen. Der er ikke så meget hvilen på laurbærrene. Vi kan sagtens udskrive halvdelen af et sengeafsnit, og så er vi fyldt op igen dagen efter. Og det er klart, der skal man være robust og omstillingsparat for at være i den hverdag. Det skal man klædes på til«.
Ny ledelsesstil
Historier om påbud, arbejdspres, mobning, vold og verbale overfusninger på Herlev Hospital har fyldt i medierne i de seneste måneder, bl.a. i Berlingske.
I APV’en svarer 20 procent af medarbejdere på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, at de har været udsat for trusler om vold, 14 procent har været udsat for vold. Det er den næsthøjeste andel på hele hospitalet, i Akutmodtagelsen er det hhv. 26 og 17 procent.
En del neurologiske patienter har psykiatriske sygdomme. F.eks. hvis de er psykotiske efter krampeanfald, eller hvis de er aggressive, forklarer Line Lunde Larsen. I foråret 2018 fik det ene sengeafsnit et påbud for vold og trusler.
»Det påbud har vi arbejdet meget med og har haft al vores plejepersonale på kursus om, hvordan man håndterer den udadreagerende patient, hvordan de støtter personlige grænser, og hvornår man skal trække sig væk. Med ret god effekt. De er blevet gode til at de-eskalere«.
I APV’en fra 2021 fremgår det også, at ni procent af personalet har oplevet mobning. Line Lunde Larsen kan ikke genkende en mobbekultur i lægegruppen. Hun faldt netop for neurologien på grund af rummeligheden, og fordi der er plads til alle. Sådan oplever hun det også på Herlev.
For at nedbringe stress i en presset tid, tage højde for vold og trusler, prøver Line Lunde Larsen at gøre noget for gruppen og for den enkelte.
»For gruppen er man nødt til at anerkende travle perioder. For den enkelte skal vi individualisere. Jeg synes ikke, at yngre læger i dag er mere sårbare end tidligere. De KBU-læger vi møder, er vildt dygtige. Og de bliver budt virkelig syge patienter. For alle dem, der ikke er meget syge, ligger ikke på et hospital. Det er tidens trend. Når de så står i en vagt med en patient, der bliver dårlig, og sygeplejersken heller ikke har 10-15 år på bagen, så er det svært. Jeg kan ikke tilslutte mig koret af, at de er nogle piverter. Jeg synes, at der er forskel på dem, helt som der altid har været forskel på læger«.
Skal man have flere pædagogiske evner som cheflæge i dag og være bedre til at se den enkelte?
»Der er en ledelsestrend, der går i retning af compassionate leadership. Der blæser nye vinde. Min yngre læge-karrieres store hanelefanter er der nok ikke helt så mange af længere. Men du spørger jo også en kvinde«, siger Line Lunde Larsen og griner lidt.
Før var der måske ikke så meget tradition for at tage højde for den enkelte. Ligesom der ikke har været tradition for, at læger taler om fejl. Eller tradition for at tale om klagesager, fortsætter hun.
»Da jeg fik min første klagesag, lå den i mit dueslag. Jeg kunne aldrig finde på at servere en klagesag på en mail til en medarbejder. Vi viser lidt mere omsorg for hinanden. Og det er godt«.
Line Lunde Larsen holder gejsten oppe ved at holde fast i faglighed, supervision og uddannelse.
»Vi bliver ved med at tro på, at vi godt kan. Vi har en speciallæge i front i dagtid, som har tre opgaver: sørge for flow, supervision og visitation. Det er opgaven. De skal skrive så lidt som muligt. Opgaven er at være tæt på dem, der skal have støtte«.
Pressede yngre læger
Også på Hvidovre Hospital forsøger Magnus Thorsten Jensen at skabe en kultur, hvor man taler åbent sammen om arbejdsmiljøet. Hvor man kan tale om, at man føler sig stresset.
Han har siden 1. februar 2020 været cheflæge på Hjertemedicinsk Afdeling, hvor 81 procent af medarbejderne har oplevet stress ifølge APV’en fra Amager og Hvidovre Hospital, 2021.
